Fortællende journalist: Medierne gik i selvsving over Holger

Politikens dækning af Holger-sagen var selvhøjtidelig, B.T.'s var tynd, og DR gik i selvsving, lyder kritikken fra den garvede, fortællende journalist Ole Sønnichsen. Læs mediernes svar her.

Politikens dækning af Holger-sagen var selvhøjtidelig, B.T.'s var tynd, og DR gik i selvsving, lyder kritikken fra den garvede, fortællende journalist Ole Sønnichsen. Læs mediernes svar her.

Mange mener, at der har været nok Holger i medierne de seneste dage. Men i dag er der blevet plads til endnu en artikel om Holger-sagen – en kritisk én af slagsen.

Politiken har bedt journalist Ole Sønnichsen, der blandt andet underviser i fortællende journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, om at vurdere tre mediers dækning. Han har kigget nærmere på DR, B.T. og Politiken selv.

Vi starter med DR. 

»Den gode fortælling skal have identifikation, fascination og information. Problemet med Holger-historien er, at den ikke er et gram principiel og dermed kun lever af fascination og identifikation. Derfor er det at gå i selvsving, når TV Avisen bruger 10 minutter på historien, samtidig med at der for eksempel er krig i Libyen,« lyder kritikken.

Ole Sønnichsen fremhæver konkret et live-interview med den tre-årige Holger, som han mener er et forfejlet forsøg på at få historien til at handle om en slags dannelsesrejse. 

»Vi har prioriteret udviklingen i Mellemøsten meget højt i lang tid. Der er intet principielt i historien om Holger. Når vi alligevel prioriterer den, så er det, fordi det er en af de forholdsvis sjældne historier, som optager de fleste danskere,« svarer Naja Nielsen, chef for TV Avisen, over for Politiken lørdag.

Hun erkender til gengæld, at live-interviewet med lille Holger var en fejl. I stedet skulle TV Avisen have båndet og redigeret interviewet, så forældrene fik mere plads, mener Naja Nielsen.

Og så over til Politiken. Her mener Ole Sønnichsen, at dækningen blev selvhøjtidelig.

»Politiken tager ikke vare på den grundlæggende fascinerende fortælling, men fortæller historien som en nyhed, hvor spændingen udløses med det samme. Man bruger meget plads på at fortælle om, at alle de andre løber efter historien. Det gør vi ikke, men her er en luns, siger avisen. Det bliver lidt selvhøjtideligt,« siger han.

Du kan læse hele artiklen her.

0 Kommentarer