Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:56 03.03.2022 Anna Sol Jørgensen

Forsvarsministeriet har i stor stil tegnet abonnement på Olfi efter ulovlig deling

Forsvarsministeriet har i stor stil tegnet abonnement på Olfi efter ulovlig deling

Stifter og chefredaktør for Olfi Peter Ernstved Rasmussen købte en båd for de 95.000 kroner, han personligt modtog i erstatning. Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Efter at Forsvarsministeriet måtte betale en erstatning på 285.000 kroner til forsvarsmediet Olfi, har ministeriet købt 10 abonnementer på mediet, skriver MediaWatch.

Det gør Olfi til det medie, som ministeriet betaler flest abonnementer hos.

Det er sket, efter at det kom frem, at medarbejdere i ministeriet i to år havde kopieret indhold fra 200 artikler hos betalingsmediet og delt dem med departementets 300 medarbejdere. Det fik stifter og chefredaktør af mediet til at rejse en ophavsretssag mod ministeriet. Sagen endte med et forlig, der kostede Forsvarsministeriet 285.000 kroner.

”Jeg er meget tilfreds med, at de har 10 i stedet for ét. Jeg foreslog, at vi lavede en IP-løsning, hvor man gav alle i ministeriet adgang til Olfi og så lavede en fast pris for alle medarbejdere, men det har man valgt ikke at gøre, og det er helt fair,” siger Peter Ernstved til MediaWatch.

SENESTE NYT

Flere nyheder