Forsvarsadvokat vil stoppe film om Brønderslev-sag

Det kan påvirke rettergangen, hvis DR som planlagt viser en dokumentarfilm om Brønderslev-sagen i aften, siger formanden for de beskikkede forsvarere Henrik Stagetorn.

Det kan påvirke rettergangen, hvis DR som planlagt viser en dokumentarfilm om Brønderslev-sagen i aften, siger formanden for de beskikkede forsvarere Henrik Stagetorn.
DR planlægger at vise en dokumentarfilm Brønderslevssagen i aften, hvor blandt andet den ældste datter i sagen for første gang fortæller sin del af historien. Det burde DR ikke gøre, siger formanden for de beskikkede forsvarere advokat Henrik Stagetorn til politiken.dk:

»Der kan ske det interessante, at der kommer noget frem, som har betydning for strafudmålingen eller skyldsspørgsmålet. Så der er risko for, at det kan føre til krav om, at sagen skal gå om«, mener Henrik Stagetorn.

Klokken 19 i aften afgør retten skyldspørgsmålet i sagen, og hvis forældrene dømmes skyldige skal retten senere på måneden tage stilling til strafudmålingen. DR sender dokumentaren klokken 20 og det mener Henrik Stagetorn altså kan gå ud over det videre forløb i sagen.

»Det vil være mest rigtigt at vente til efter en endelig dom, eventuelt til efter en ankesag (…)Det er specielt, at vidner fortæller om en sag, de risikerer at skulle ind og fortælle om senere«, siger han til Politiken.dk.

DR havde oprindeligt planlagt at sende den omtalte dokumentar i onsdags, men man valgte at udskyde den, da retten også udskød afgørelsen af skyldspørgsmålet.

0 Kommentarer