Det har mildest talt været et par turbulente uger i medieverdenen, siden Journalisten sidst landede i din postkasse. Og det kan synes som et helt andet liv – dengang før jægersagen overtog mediebilledet. Først med Tøger Seidenfaden i hovedrollen og siden med forsvaret i en surrealistisk daglig føljeton, hvor løgn, fyringer og talentløshed har gået hånd i hånd.

Måske er det for tidligt at hive en lære ud af forløbet. Hver eneste dag byder på nye afsløringer. Men alligevel ser det ud til, at udgangspunktet for de absurde handlinger fra Forsvarets ansatte var et forsøg på at redde en total fejlslagen pressestrategi. Forsvaret kom for sent og forkert i spil. Og det medførte tilsyneladende, at embedsmandsværket i en følelse af magtfuldkommenhed og tro på, at målet helliger midlet, startede en kaskade af løgne og bedrag, der nærmer sig det kriminelle.

Hvordan kan det komme så vidt? Hvad bilder de sig ind?
Den tidligere amerikanske præsident George W. Bush blev af nogle beskyldt for at skabe sin egen virkelighed ved at fastholde en påstand, indtil den blev sand. At hans pressestrategi skabte en slags selvopfyldende profeti. Man kan sige, at Forsvarets kommunikationschef, Lars Sønderskov, og it-chefen Jesper Britze i fællesskab også forsøgte at tilpasse virkeligheden til deres påstand. Ved selv at fabrikere jægerbogen på arabisk og distribuere den til medierne forvandlede de bogforløbet til det, Forsvaret havde advaret om kunne ske.

De to embedsmænds opførsel virker som konsekvensen af en forventning om, at man kan spinne sig igennem alt. Sandheden bliver manipuleret på daglig basis af politikernes spindoktorer alligevel, så hvorfor ikke give skruen et ekstra hak? Hvad er overhovedet sandheden?

Det er selvfølgelig rystende og skræmmende og fik dagbladet Information til at spå, at spin-æraen oven på det her må afsluttes. Det kommer selvfølgelig ikke til at ske, men det burde i hvert fald anspore medierne til at følge endnu tættere med i, hvad der foregår i de offentlige instanser, hvor spindoktorer og lobbyister regerer og planter meninger og argumenter hos befolkning og beslutningstagere. Vi påtager os her på bladet gerne en del af det store ansvar. Vi bør hidsigt bekæmpe den slags tendenser til enevældig tankegang og udemokratisk og lukket styre.

I hele infernoet omkring jægersagen er den længe ventede rapport om fremtidens mediestøtte blevet syltet lidt. Anker Brink Lund og Rambøll præsenterede 2. oktober rapporten, som vi også her på bladet har varmet op til gennem et års tid.

I første omgang var det nemt at blive lidt skuffet. De beskrevne scenarier i rapporten efterlader et kæmpe spillerum, som politikerne skal fylde ud i de kommende forhandlinger. Det er dybest set fornuftigt og forventeligt, men for dem, der havde regnet med, at de skulle blive meget klogere på, hvordan de 5,4 milliarder mediestøttekroner skal fordeles fremover, var der ikke det store at hente.

10. januar begynder forhandlingerne til medieforliget. Først da vil vi få en klar fornemmelse af, hvilket medieunivers der kan tegnes i de kommende mange år, når vi for alvor kommer tættere på at få hæftet kroner og øre på politikernes intentioner. Indtil da er alt (stadigvæk) bare spekulationer.