Forsvarer: Medier dømmer på forhånd i sag om påstået gruppevoldtægt

Medierne dømmer på forhånd ved at stramme overskrifterne, lyder kritikken fra forsvarsadvokaternes formand i aktuel sag, hvor fire mænd er tiltalt for grov voldtægt. DR har rettet sin overskrift, imens TV Midtvest og Politikens Lokalaviser afviser kritikken
  • Henning Bagger/Ritzau Scanpix
    Sagen skal køre ved Retten i Herning og er berammet til otte retsdage i august.
31.07.2018 · 11:10
  • "Dopede kvinde og voldtog hende: - Noget vi sjældent ser i Danmark"
  • "Grusom voldtægt af kvinde blev filmet og delt på nettet"
  • "Fire mænd dopede 19-årig og filmede voldtægt på snapchat: "Det er meget, meget groft""

Sådan lyder nogle af gårsdagens overskrifter om en opsigtsvækkende sag, hvor fire mænd er tiltalt for at have voldtaget en 19-årig kvinde. Anklagemyndighedens påstand er, at de fire mænd bedøvede kvinden og herefter udsatte hende for forskellige seksuelle krænkelser, som de filmede og lagde på Snapchat.

Forsvarsadvokat: Medier dømmer på forhånd

Men hos Foreningen af Danske Forsvarsadvokater er formand Kristian Mølgaard kritisk over for mediernes dækning af sagen. Han mener, at flere medier i deres overskrifter dømmer de fire tiltalte på forhånd, fordi det ikke fremgår af overskriften, at der er tale om en tiltale og ikke en dom.

”Pressen omtales ofte som den fjerde statsmagt, og hvis pressen fælder en dom, kan det have en afspejlende effekt på måden, sagen opfattes af domstolene. Noget andet er, at for den der måtte blive frifundet, er det et problem, at man ofte allerede er identificeret med en skyldafgørelse,” siger Kristian Mølgaard.

Overskrifterne oven for er fra henholdsvis DR, TV Midtvest og Politikens Lokalavisers hjemmeside lokalavisen.dk. I alle tre tilfælde fremgår det af både underrubrik og brødtekst, at der er tale om tiltaler.

Men forsvarsadvokaternes formand mener, det er et problem, at overskrifterne ikke tager forbehold for, at de gengiver anklagerens påstand om forløbet.

”Problemet er, at mange kun læser overskriften eller skimmer teksten. De får ikke det sande indtryk af sagen,” siger han.

Oplever I tit, at overskriften er strammet for meget?

”Det synes jeg hyppigt er tilfældet," siger Kristian Mølgaard.

DR: Overskriften var ikke retvisende

DR rettede i går kort efter publicering sin overskrift fra ”Fire mænd dopede 19-årig og filmede voldtægt på snapchat: "Det er meget, meget groft"” til ”Fire mænd tiltalt for at dope 19-årig og filme voldtægt på snapchat: "Det er meget, meget groft"”.

”Vi mente ikke, at overskriften var retvisende. Hvis man læste overskriften i sig selv, kunne man få indtryk af, at sagen var afgjort, og det er den jo ikke. Eftersom en del brugere kun læser rubrikkerne, skal de være retvisende og præcise,” forklarer nyhedschef i DR, Thomas Falbe.

Han mener ikke, det er nok at skrive i underrubrik og brødtekst, at omtalen bygger på en tiltale og ikke en dom.

”Man bør tilstræbe at være så præcis som muligt i overskriften. Vi kan ikke forvente, at brugerne læser underrubrikken eller brødteksten. Det har hele tiden stået i vores underrubrik, at de kun var tiltalt, men alligevel mente vi, at overskriften måtte rettes hurtigst muligt," siger han.

TV Midtvest: Klassisk rubrik-arbejde

Både TV Midtvest og Politikens Lokalaviser fastholder til gengæld deres overskrifter.

TV Midtvest omtalte i går sagen med overskriften ”Dopede kvinde og voldtog hende: - Noget vi sjældent ser i Danmark”. Det fremgår af både underrubrik og brødtekst, at der er tale om en tiltale, men altså ikke af overskriften.

”I det konkrete tilfælde har vi som resultat af klassisk journalistisk rubrikarbejde trukket sagens kerne klart op for vores web-brugere samtidig med, at det af underrubrikken tydeligt fremgår, at det handler om tiltaler,” forklarer ledende nyhedsredaktør på TV Midtvest, Lars Lundgaard.

Forsvarsadvokaternes formand Kristian Mølgaard mener, der er et problem, selvom det fremgår af underrubrik og brødtekst, at der er tale om en tiltale, fordi mange kun ser rubrikken eller skimmer artiklen. Har han en pointe i det?

”Det kan man aldrig gardere sig imod. Men jeg er overbevist om, at alle, der interesserer sig for sagen, vil læse rubrik og underrubrik i en sammenhæng. Det er klassisk journalistisk rubrikarbejde, at vi kondenserer substansen i rubrikken,” siger Lars Lundgaard.

I første omgang var TV Midtvests artikel baseret på anklagerens udlægning, men efter publicering har man også interviewet en af de tiltaltes forsvarere, Bettina Antitch. Artiklen er opdateret med hendes udtalelser, hvor hun siger, at de fire tiltalte nægter sig skyldige, og at de afviser, at kvinden blev dopet.

Hvis de tiltalte afviser det, er det så rigtigt at skrive i overskriften, at de ”dopede kvinde”?

”Ja, for rubrikken er essensen af påstanden om, hvad de har gjort. Skal man så også sige ”formodet offer”, indtil der er faldet dom? Det bliver kunstigt,” siger Lars Lundgaard.

"Det fremgår klart og tydeligt, at de fire er tiltalt"

Politikens Lokalaviser har omtalt sagen med overskriften ”Grusom voldtægt af kvinde blev filmet og delt på nettet” på lokalavisen.dk. Ansv. chefredaktør Claus Krogh mener også, at denne overskrift er helt OK.

”Det er i min optik ikke et retssikkerhedsmæssigt problem, at vi skriver, som vi gør. Det fremgår klart og tydeligt, at de fire er tiltalt,” siger Claus Krogh med henvisning til underrubrikken, som lyder ”Fire mænd, tre af dem er ikke danske statsborgere, er tiltalt”. Det fremgår også af brødteksten, at de fire mænd er tiltalt, men ikke dømt.

I skriver, at der er tale om en ”grusom voldtægt” i overskriften. Er der belæg for det, før der er faldet dom?

”Vi har talt med anklageren og citerer hende, og ud fra det er der belæg for at bruge den formulering. Det er jo ikke os, der skal efterforske sagen. Vi kan selvfølgelig godt spørge flere parter, men her har vi valgt at citere én part og lade det være udgangspunktet,” siger Claus Krogh.

Han fortæller, at Lokalavisen.dk ikke har forsøgt at få fat i forsvarsadvokaterne.

Burde I det?

”Jeg mener, det er fint at citere anklageren i denne historie.”

Krogh: Folk læser ikke kun overskrifter

På hjemmesiderne hos både TV Midtvest og Lokalavisen.dk optræder nyhederne på forsiden med overskrift og billede. Man skal således klikke på omtalerne for at få at vide, at der er tale om anklagerens udlægning af den konkrete sag.

Men hverken Lars Lundgaard eller Claus Krogh mener, det er et problem. De afviser, at mange kun læser overskrifterne.

”Det tror jeg overhovedet ikke på. Folk læser rubrik og underrubrik, hvis de synes, sagen er interessant, og så danner de sig en mening baseret på det. Det er et marginalt fåtal af læsere, som danner deres synspunkt udelukkende på rubrikken. Når vi laver eyetracking-undersøgelser, så kan vi se, at man ikke kun læser overskrifterne. Læserne springer rigtig meget rundt mellem rubrik, underrubrik, billede, billedtekst og så videre - også på nettet,” siger Claus Krogh.

Lars Lundgaard lægger desuden vægt på, at de fire tiltalte ikke er identificerede.

”Vi har jo ikke identificeret disse personer. De er anonymiserede, så der er ingen personligt krænkede. Jeg kan ikke se, at man kan være krænket på andet end principper,” siger han.

Lars Lundgaard tilføjer dog, at selvom han ikke mener, TV Midtvest har gjort noget forkert, vil han bruge anledningen til at drøfte dækningen af lignende sager på webredaktionen.

Kommentar

31/07/2018 - 15:14

Ulrik Baltzer

Det lyder da ret spændende, at man sådan uden videre kan forestille sig, at ALLE læsere altid læser både overskrift, underrubrik og måske også en del af brødteksten, før de danner sig en mening om det skrevne.

Det går stik imod, hvad jeg har hørt, nemlig at mange medieforbrugere kun læser overskrifter. Sådan helt uvidenskabeligt, så sker det heller ikke så sjældent, at en eller anden starut ved frokostbuffeten nævner en opsigtsvækkende historie, som han ikke kan uddybe nærmere, fordi han i al sin hast ikke nåede længere end overskriften.

Hvis man gerne vil være præcis i en overskrift, var det så ikke en ide at være præcis omkring noget så fundamentalt som at angive, hvor vi befinder os i den juridiske proces? Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man som redaktør kan insistere på, at det ikke er en relevant oplysning at have med i en overskrift.

Thomas Falbe rammer hovedet på sømmet, når han siger følgende:

”Vi mente ikke, at overskriften var retvisende. Hvis man læste overskriften i sig selv, kunne man få indtryk af, at sagen var afgjort, og det er den jo ikke. Eftersom en del brugere kun læser rubrikkerne, skal de være retvisende og præcise,”

Længere er den sådan set ikke. Men før man når til den erkendelse, skal man selvfølgelig være villig til at indrømme, at man har lavet en fejl. Gennem lidt klassisk rubrikarbejde, nåede jeg frem til denne rubrik: "Tiltalt for at dope og voldtage kvinde: - Noget vi sjældent ser i Danmark”. Det kunne jo være en oplagt case at tage hul på, når de nye studerende snart begynder på landets journalistuddannelser.

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10