VACCINE. Gitte Willumsens bredside i Journalisten nummer 3 mod Politikens dækning af den nye vaccine mod livmoderhalskræft fortjener at få et ord retur fra os, der står bag artiklerne.
Politiken har gjort meget ud af dækningen af HPV-vaccinen. Med god grund. Med denne vaccine er der på alle måder tale om et banebrydende medicinsk produkt. Det er i realiteten verdens første kræftvaccine. Det sætter vores prioritering af omtalen i et særligt lys.
Den slags er interessant for journalister, der skriver om sundhedsstof – og især for borgerne.
Ifølge Willumsen kæmper vi for at få vaccinen ind i det særdeles attraktive børnevaccinationsprogram. Hus forbi. Når vi i to år har fulgt og beskrevet udviklingen, er det ikke for at forgylde industrien, men fordi der her er et medicinsk produkt, som virkelig fortjener omtale. Tænk på de unge kvinder, der nu får mulighed for at forebygge en dødelig kræftsygdom.
Gitte Willumsen opridser prioriteringselementet. Vi er enige i, at dette er vigtigt, også af hensyn til perspektiveringen. Vi har som medier pligt til at kigge beslutningstagerne i kortene. Og det er dyrt, siger Willumsen, at bruge 80 millioner kroner årligt på at redde 100 kvinders liv.
Må vi henlede opmærksomheden på, at politikerne sidste år besluttede at indføre NAT-screening for hiv. Det vil koste 42 millioner kroner om året og forebygge yderligere to tilfælde af hiv-smitte over en periode på 10 år. Er det så helt vildt at bruge 80 millioner på at redde 100 kvinders liv om året?
I løbet af sidste år blev HPV-vaccinen vurderet i tre omgange, til sidst anbefalede Sundhedsstyrelsen, at vaccinen skal med i vaccinationsprogrammet.
Da politikere fra alle partier så også sagde, at dette skulle være en del af det gratis vaccinationstilbud, fremgår det vist rimeligt klart, at ”projekt kræftvaccine” ikke er en gruppe Politiken-journalisters fikse ide.
Hvad angår de seneste artikler i Politiken blot dette: Når det ER vedtaget at bruge vaccinen i børnevaccinationsprogrammet, er det temmelig nonchalant, at man fra politisk hold lader projektet hvile i en dyne af finanslovsbureaukrati og dårlige undskyldninger. Vi har understreget den sociale skævvridning, som er opstået, når borgerne selv skal betale. Helt paradoksalt er det, at sygdommen er mest udbredt blandt de grupper, der ikke bare kan/vil ofre 3.500 kroner på forebyggelse.
Det journalistisk interessante er vel også, om man først skal begynde at beskrive politisk smøl og dårlige undskyldninger, når det hele er overstået? /
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg er tandlæge, pensioneret pga af hjerneskade forårsaget af plast - metylmetacrylat, den væske, der bruges til fremstilling af plast.- Da jeg hørte, at amalgam skulle forbydes, forsøgte jeg henvendelse til alle folketingets grupper, og til slut fik jeg foretræde for Sundhedsudvalget. Netop nu har jeg hørt resultatet af min henvendelse, nemlig at Sundhedsstyrelsen pr 1.oktober siger, at plast skal være første valg. Hvis tandlægen bruger amalgam, skal det begrundes at plast ikke kan klare det. Jeg har masser af rapporter, også af nyere dato, der fortæller om alle de giftstoffer, der bliver frigivet, ikke alene under fremstillingen, men også efter plasten er placeret i munden. Alt dette forelagde jeg udvalget, idet jeg prøvede at få vedtaget, at patienterne selv skulle have valgmulighed mellem de to materialer, hvoraf ingen af dem er ideelle. jeg påtalte også, at inden for det medicinske område, skal stofferne prøves og patienterne informeres om bivirkninger, derfor kan jeg ikke forstå, at man kritikløst stopper plast i munden på patienter uden nogen form for information. Jeg vil meget gerne bevise, at det er sandt, det jeg påstår, og da jeg nu har forsøgt (forgæves) ad legal vej, føler jeg, at medierne er min eneste mulighed. Jeg er ikke glad for at jage en skræk i livet på folk, men jeg kan heller ikke klare at vide, hvor galt det kan gå, uden at forsøge at arbejde imod.
I håb om, at I vil interessere jeg for sagen. Med venlig hilsen Vibeke Gerlach