iPad er som skabt til den totale digitalisering af magasiner. Det mener chefredaktør for Wired Magazine, Chris Anderson, der netop har løftet sløret for det nye design af Wired iPad Magazine.
Læserne må dog vente helt frem til sommer, før den endelige version kommer på markedet. Foreløbig er der tale om en testudgave, som netop er blevet fremvist på The Technology, Entertainment and Design conference (TED) i USA. Deltagerne fik således mulighed for at se, hvordan deres fremtidige læseoplevelse kommer til at se i Wired iPad Magazine.
Ifølge Chris Andersen indebærer den nye iPad, at magasinet Wired for første gang kan præsentere sit indhold på digital vis med præcis de samme værdier og kunstneriske elementer, som kendetegner den trykte udgave af magasinet.
Wireds Creative Director, Scott Dadich, har de seneste seks måneder arbejdet med at designe det nye Wired iPad Magazine.
Yderligere på Wired.com.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.