Arbejdsgiverbetalt psykologhjælp, bedre vikardækning og stempelure. Fagligt Forum førte til en række konkrete forslag til at bekæmpe stress. Halvdelen af DJ-medlemmerne overvejer at skifte job på grund af psykisk arbejdsmiljø, viser miniundersøgelse.

MEGA-MØDE. Antallet af delegerede til det nyligt overståede 'Fagligt Forum' var væsentligt lavere end til delegeretmøderne. I alt mødte 275 op, 526 medlemmer af Dansk Journalistforbund (DJ) kunne være blevet valgt til 'Fagligt Forum'. For forbundsformand Mogens Blicher Bjerregård giver fremmødet ikke grund til de store overvejelser. Han mener, at det lavere antal deltagere hænger sammen med, at Fagligt Forum er en nyskabelse. Fagligt Forum, der blev besluttet på sidste års delegeretmøde, er et stormøde med debat og inspiration på dagsordenen. Til forskel fra delegeretmøderne bliver der ikke truffet beslutninger.

Det første Fagligt Forum var et miks af gruppearbejde, oplæg fra talerstolen og diskussioner i plenum. Der var ros til gruppearbejdet, fordi det 'gav det tavse flertal mulighed for at få et ord indført'. Flere efterlyste provokerende oplægsholdere til at sparke gang i diskussionerne.

Det økonomiske regnskab i forbindelse med Fagligt Forum er endnu ikke gjort op, men det forventes, at det kommer til at koste i omegnen af 1,2 millioner kroner.

Skal stempeluret tilbage?

ARBEJDSMILJØ. Det her handler om folk, der bliver syge: »Og det er ikke bare sådan lidt sløje. Men rigtig syge. Måske så syge, at de forsvinder helt fra arbejdspladsen. Fra faget, fra arbejdslivet, måske fra livet,« sagde John Jakobsen, medlem af hovedbestyrelsen og formand for fagligt udvalg, da han indledte Fagligt Forums diskussioner om psykisk arbejdsmiljø.

En miniundersøgelse fra Dansk Journalistforbund viser, at dagligdagen er skidt mange steder. 165 personer har svaret på et spørgeskema, og hver anden siger, at de har overvejet at skifte job på grund af dårligt arbejdsmiljø.

John Jakobsen sagde under Fagligt Forum, at arbejdsgiverne har haft held til at holde arbejdsmiljøet ude af overenskomsterne, fordi der er en arbejdsmiljølov, lovkrav om sikkerhedsrepræsentanter og et offentligt Arbejdstilsyn.

»Arbejdsmiljøet skal ind i overenskomsterne. Ikke i stedet for de eksisterende lovbestemmelser, men som en udbygning. I en form, der konkret forpligter arbejdsgiverne til at gøre noget ved problemerne. Også selv om det koster penge. Måske endda mange penge,« sagde John Jakobsen.

På Fagligt Forum talte stemmer for, at godt arbejdsmiljø ikke må koste under overenskomstforhandlinger.

»Tit er det jo sådan, at man smider noget på bordet under en forhandling, som man så kommer til at betale for. Sådan skal det ikke være med arbejdsmiljøet, for et godt arbejdsmiljø er også til gavn for arbejdsgiveren. Derfor må det ikke være sådan, at vi – lad os sige – betaler for et godt arbejdsmiljø ved at skulle til at arbejde om søndagen,« siger Thorleif Ravnbak, tillidsmand på TV 2/Lorry. Deltagerne i Fagligt Forum kom blandt andet med bud på, hvordan arbejdsmiljø kan blive et tema under overenskomstforhandlingerne, om de vil acceptere lavere lønstigninger mod at få et bedre arbejdsmiljø, og om det er muligt at få ambitioner til at matche mulighederne.

Forslag:

Tillidsmand på stress-skole
Tillidsrepræsentanten er tit i tvivl: Skal man ringe til kollegaen, der er nede? For at mindske tvivl skal tillidsrepræsentanten uddannes i stress. Arbejdsgiveren skal deltage i et fælles kursus med tillidsrepræsentanten.

Forbundets stress-patrulje
Arrangementer med for eksempel kolleger, der har haft stress, for at lære symptomer at kende. Arrangementer skal klæde medlemmer på til at tale om stress.

Forbundets vidensbank
Arbejdspladsers og eksperters viden skal samles i en vidensbank, der skal have til opgave at rådgive og lave rapporter om stress.

Kære ledelse, vi vil have …
Arbejdsgiverne indbetaler et fast beløb til en pulje, der bruges til konsulentbistand, når problemer opstår. Ledelsen foretager hyppige trivselsundersøgelser for at sikre, at der rent faktisk arbejdes på at skabe et bedre klima. For at undgå langtidssygemeldinger skal arbejdspladser have en plan klar, den dag en kollega går ned.

Styr på mandskabet
Der skal være vikarer, når kolleger er væk på barsel, ved ferie og under sygdom. Vagtplaner skal meldes ud i god tid.

Med psykologens hjælp
Der skal være penge til psykologhjælp. Flere arbejdspladser skal desuden 'reklamere med', at de abonnerer på psykologhjælp, medarbejderne ved det nemlig ikke.

Stempelure
Ved hjælp af stempelure skal omfanget af arbejde frem i lyset. Meget stress forsvinder, hvis der blev arbejdet 37 timer ugentligt. Tidsbegrænsede ansættelser fremkalder stress, da der knokles i håb om et fast job, derfor skal antallet af tidsbegrænsede ansættelser mindskes.

'For dyr og for dårlig'

TVANG. Smertegrænsen er nået. Næstformand i Journalistforbundet Fred Jacobsen indledte diskussionen om gruppeordningen med at slå fast, at prisen for gruppeordningen ikke må blive højere.

Til gruppeordningen, der er en forsikring i tilfælde af alvorlig sygdom, død, invaliditet og tab af erhvervsevne, betaler hvert medlem hver måned 845 kroner af de penge, arbejdsgiveren betaler til deres pension. En del medlemmer bruger dermed en tredjedel af deres arbejdsgiverbetalte pensionspenge til forsikringen.

»Hvis jeg skal sammenfatte den kritik, der har været af gruppeordningen, så er det, at den er for dyr, den er for dårlig, og hvorfor skal vi tvinges ind i den?« sagde Fred Jacobsen.

Mere end 6.000 medlemmer af forbundet er med i ordningen. For øjeblikket tvinger forbundets love medlemmer, der er ansat med arbejdsgiverbetalt pension, til at være med i ordningen.

Lennart Sten, tillidsmand på TV 2, fortalte, at en del yngre TV 2-journalister synes, at det var urimeligt at betale 800-900 kroner hver måned til en ordning, de ikke umiddelbart har brug for.

Flere bakkede dog op om, at ordningen er obligatorisk, for som Lene Sarup, tillidsrepræsentant på Fyens Stiftstidende, sagde:

»Når vi er unge, er vi kække, men overvej lige, hvor mange penge der er brug for for at leve et anstændigt liv som invalid.«

Fred Jacobsen sagde, at prisen på ordningen kan komme ned, hvis dækningerne bliver dårligere. Han sagde også, at det er muligt at skærpe helbredskravene til de DJ-medlemmer, der kommer med. I dag er det kun personer i fleks- og skånejob og personer, der er indstillet til eller får førtidspension, der ikke kan være med i ordningen. Hvis fremtidens medlemmer afgav oplysninger om helbredet, der gik et år tilbage, ville præmien skønsmæssigt kunne falde med 30 kroner om måneden.

»Det er ærgerligt at sortere nogle mennesker fra for at spare så få penge,« sagde Lykke Wiborg Johansen, medlem af hovedbestyrelsen.

Fra salen lød kritik af, at ordningen er urealistisk god:

»Jeg har nogle betænkeligheder. Det er ligesom med efterløn, jeg kan slet ikke forestille mig, at den ordning eksisterer, hvis jeg om mange år får brug for den. Det samme tror jeg sker med gruppeordningen. Den bliver simpelthen for dyr de kommende år, fordi den er for god, blandt andet fordi vi ikke skal afgive helbredserklæringer,« sagde 36-årige Trine Jakobsen fra TV 2/Lorry.

Fred Jacobsen forsøgte at opsummere debatten om gruppeordningen: Ordningen skal være obligatorisk, der er ikke et udpræget ønske om at slække på helbredskravene, men forbundet kan gøre ordningen billigere ved at kigge på de forskellige dækninger, bare der ikke bliver rørt ved dækningen for invalide – i dag får invalide penge, frem til de er 67 år. Ideen om at stoppe ved de 65 år, der er den officielle folkepensionsalder, blev luftet.