Torsdag eftermiddag blev medarbejderne i JP/Politikens Hus orienteret om en spareplan, der kommer til at ramme både Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet.  

Siden har nyheder om millionbeløb, stillingsnedlæggelser og lukninger af redaktioner fyldt både her på siden og i andre medier.

Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, men vi har samlet de seneste dages dækning af sagen og forsøger her at give et overblik over omfanget af spareplanerne, baggrunden for dem, og reaktionerne på dem.

Hvor meget skal der spares?

Samlet skal JP/Politikens Hus spare fem procent af koncernens samlede omkostninger i år.

Sparekravet kommer fra den øverste ledelse i JP/Politikens Hus. Koncernens adm. direktør Stig Kirk Ørskov, som er interviewet her, ønsker ikke at sætte præcist tal på, hvor mange stillinger, ledelsen forventer at nedlægge.

Men ifølge Journalistens oplysninger er udgangspunktet, at der samlet nedlægges omkring 55 redaktionelle stillinger. Dertil kommer HK-stillinger og ledere. Ifølge Mediawatch.dk kommer Politiken og Ekstra Bladet samlet til at sige farvel til 20 HK-ansatte.

Hvor rammer det?

Målt i kroner og øre lyder sparekravet til Jyllands-Posten på 30 millioner kroner, Politiken skal finde besparelser for 25 millioner kroner, mens Ekstra Bladet skal spare 22 millioner kroner.  

Det er forskelligt, hvor mange stillinger de tre aviser lægger op til at skære, og hvor mange besparelser de mener at kunne finde andre steder.

Politikens medarbejdere har fået at vide, at der skal skæres mindst 40 stillinger på avisen. To tredjedele af dem vil være redaktionelle – altså cirka 25.  

På Jyllands-Posten lægger ledelsen ifølge chefredaktør Jørn Mikkelsen op til at skære i alt knap 30 stillinger. Han afviser at sætte tal på, hvor mange af disse stillinger der skal findes på redaktionen, mens ifølge Journalistens oplysninger lægges der også her op til at finde cirka 2/3 som redaktionelle stillinger.

Ekstra Bladet skal i alt nedlægge 12 stillinger. Heraf er de otte redaktionelle stillinger, mens fire kommercielle stillinger nedlægges. Avisen skal desuden finde besparelser for yderligere seks millioner kroner på det redaktionelle.  

Politikens Lokalaviser og Watch Medier, der også er en del af koncernen, går helt fri af sparerunden.

Hvordan rammer det?

På Ekstra Bladet har besparelserne allerede ført til, at alle avisens fire faste fotografer er blevet fyret. Også alle fire faste layoutere mister deres job.

Fremover skal Ekstra Bladet købe alle sine fotos og layout ude i byen. Ifølge chefredaktør Poul Madsen vil fem-seks af de i alt otte fyrede fotografer og layoutere blive tilbudt freelancetilknytning til avisen. 

På Jyllands-Posten fortæller Jørn Mikkelsen, at avisen – ud over nedbemandingen – vil fusionere nogle sektioner i weekenden, samt lave et par sider mindre hver dag.

Politiken gennemfører en såkaldt ”rationaliseringsplan”, som bl.a. skal slanke nyhedsberedskabet, ligesom der skal tyndes ud i ledelseslaget. I dag har avisen bl.a. meldt ud, at den politiske redaktør ikke længere vil være en redaktionschef-stilling – for at spare penge.

Hvorfor skal der overhovedet spares?

Sparekravene bunder kort fortalt i, at økonomien på de tre dagblade ikke hænger sammen.

Det skyldes først og fremmest et forstærket pres på printannoncesalget i første halvdel af året. Samtidig er det digitale annonce- og abonnementsalg ikke vokset tilstrækkeligt til at opveje faldet i printforretningen.

JP/Politikens Hus har dog fortsat mange penge på bundlinjen.

Alligevel fastholder Stig Kirk Ørskov i interviewet her, at det er nødvendigt at gennemføre fyringsrunden, selvom koncernen har masser af penge i banken.

Hvordan har medarbejderne reageret?

Beslutningen om at fyre alle faste fotografer og layoutere på Ekstra Bladet fik torsdag eftermiddag avisen medarbejdere til at nedlægge arbejdet.

De besluttede dog allerede på samme medarbejdermøde at genoptage arbejdet her til morgen.

Også på Politiken er der utilfredshed blandt medarbejderne. De undrer sig over, at kolleger skal fyres, når JP/Politikens Hus havde råd til at opkøbe Dagbladet Børsen og give høje cheflønninger. Det fremgår af en udtalelse, som medarbejderne vedtog i går.

På Jyllands-Posten fortalte tillidsrepræsentant Maria Dalhoff torsdag, at medarbejderne er chokerede over sparekravet på 30 millioner.

De er desuden utilfredse med, at ledelsen afviser at give mulighed for frivillige fratrædelser. Efter torsdagens medarbejdermøde på avisen blev tillidsfolkene derfor sendt tilbage til ledelsen med et klart krav om, at de skal forsøge at overbevise ledelsen om, at der alligevel skal åbnes for frivillige fratrædelser.

Hvad kommer der til at ske nu?

Nu venter 14 dages forhandlingsforløb. Derefter melder aviserne ud, hvor besparelserne skal findes.

Det forventes, at fyringsrunden er gennemført ved udgangen af august.