Freelancerne i DJ er splittede i spørgsmålet om, hvorvidt de får noget for kontingentkronerne. Nogle er glade for lidt – for eksempel fællesskab og kollegiale råd.
OPRÅB. Det er tredje gang, jeg gennemskriver denne artikel om, hvordan freelancerne har det i DJ. Redaktøren synes, at vi er forkælede – og det fremgår ikke tydeligt af artiklen, synes han.
Efter fem dages research kan jeg fastslå: Vi freelancere er splittede. Min egen grundfølelse er, at DJ bruger en masse forhandlingskraft på at sikre blandt andre fastansatte på aviser otte ugers ferie. Men når jeg skal fylde hullerne i avisen, er der ingen forhandlingskraft, der sikrer et honorar, der gør det muligt at spare feriepenge op. Som tekster Mette Curdt sammenfatter på et tidspunkt i artiklens proces, hvor min artikel måske er ved at blive lige lovligt positiv over for DJ:
»Jeg er langtfra sikker på, at freelancerne nødvendigvis har det bedst i DJ« – med fortsættelsen:
»Når man ser på vores arbejdsvilkår, ville vi formentlig være lige så godt eller bedre tjent med at stå sammen med for eksempel havnearbejderne eller andre daglejere.«
Havnearbejdere…
I MIN MAILBOKS og på min blok er også freelancere, der mener, at DJ giver dem »fornemmelsen af tryghed og fællesskab samt kursus og efteruddannelse.« Og hende, der under en konflikt med Bonnier fik dækket sit indtægtstab.
»Jeg glemmer det aldrig,« sammenfatter hun.
Tilbage står, at de utilfredse og de tilfredse kan samles om én ting: Deres faglige identitet gør det naturligt for dem at stå i DJ. Det handler ofte mere om følelser end om fordele. Noget så simpelt som et nærmest uredigeret og selvkørende netforum – PingPong – i FreelanceGruppens frivillige regi, gør, at mange freelancere føler, at de får noget ud af medlemskabet. På PingPong hjælper freelancerne hinanden med momsregnskabet,
cases, betalingsfrister.
»Når jeg i mine mørke økonomiske stunder overvejer at melde mig ud af DJ, da det jo er lidt af en udgiftspost, er det altid PingPong, der får mig overbevist om, at jeg får noget ud af at være med i klubben,« skriver Ulrikke Moustgaard.
Flere af Kommunikationsgruppens freelancere virker glade og fro. De står også højt på DJ's dagsorden. De har som vækstgruppe fået deres eget – velredigerede – blad, Magasin K, der tilmed skal videreudvikles de kommende år.
Henrik Kragelund fremhæver netop de faglige diskussioner om kvalitet. Han har været kommunikationschef i Næstved Kommune og er glad for, at han turde tage springet.
»Livet som selvstændig er enormt fedt. Du er virkelig "living on the edge". Du mærker livet præcis som bonden. Nu regner det. Og nu skinner solen.«
Også hos den lille gruppe på 70 billedmedieoversættere er der glade stemmer. Deres formand, Christina Estrup, synes »i bund og grund, det fungerer«. Og formand for Visuelt Forum, grafiker Karen Hedegaard, fremhæver, at »DJ er det rigtige sted at være«.
De har fået et sammenhold. Men på det konkrete plan?
»Vi føler os dårligt favnet af Journalisten,« siger Karen Hedegaard for eksempel.
»Der er generelle mediepolitiske ting, der er interessante for alle. Men som freelancer … nej. Og som grafiker … nej.«
Billedmedieoversætter Claus Stenhøj – der er godt tilfreds med DJ's indsats generelt – er endnu skarpere:
»Journalisten kunne jeg smide ud sammen med Søndagsavisen og postordrekataloget. Det er mig fuldstændigt ligegyldigt. Jeg er ikke interesseret i store artikler om DR og TV2. Fagbladet gør os til et pudsigt og til tider besværligt vedhæng.«
Et vedhæng…
På trods af at magasinet Agent blev vedtaget af delegeretmødet i 2007 som en del af en toårig handlingsplan, blev magasinet lukket af HB efter bare fire numre og en spildt udgift på 800.000 kroner. Jeg deltog selv i de første redaktionsmøder. Det var en pine – alt handlede om at regne ud, hvad DJ gerne ville have, at freelancerne skulle læse. Resultatet blev derefter. Kønsløst.
Men DJ fremhæver alligevel Agent som et eksempel på, hvor meget DJ gør. Det ligner falsk markedsføring. Eller måske desperation, fordi DJ gerne vil – men ikke kan?
»DJ er ikke en levende organisme for freelancere. Man har det simpelthen ikke i blodet,«
formulerer journalist Ulla Nygaard.
DJ FORSØGER. I stedet for Agent har DJ givet faglig konsulent Kirstine Baloti til opgave at fokusere på freelancerne.
»Jeg skal blandt andet videreudvikle vores hjemmesidesektion for freelancere med alt det guld, der findes for freelancere i DJ,« forklarer Kirstine Baloti.
»Jeg skal holde øje med, hvor freelancere kommer i klemme, og klæde DJ på til at forsøge at påvirke lovgivningen.«
– Gør DJ nok for freelancerne?
»Vi gør sindssygt meget, men der er et tydeligt behov for et bedre overblik over området.«
Men stemningen i freelancelejren er ikke båret af taknemmelighed. Tværtimod.
»Først nu, hvor freelancerne udgør en betragtelig del af forbundet, får man en faglig sekretær til at beskæftige sig halvtids med freelancespørgsmål. Det er 20 år for sent set igennem mine briller,« mener Ulla Nygaard.
Også gennem mine.
DJ GØR ELLERS MEGET UD AF at fremstå som freelancernes naturlige ståsted. Et nøglepunkt i visionen lyder: "DJ skal markedsføres som den primære organisation for freelancere i mediebranchen."
Men det kniber med at fylde indhold i formen.
»Det kan i dagligdagen være svært at mærke, om DJ har bestemt sig for at være et medieforbund, og jeg savner et bredere fokus end fastansatte
journalister,« siger tekstforfatter Amalie Foss. »Specialgrupperne er ikke bare kuriosa.«
Og selv om DJ har lange lister med punkter for freelancerne, lyder det:
»Programerklæringer er ikke nok,« siger Ulla Nygaard.
Freelanceredaktør Bjarke Larsen mener, at freelancerne nærmest er økonomiske gidsler hos DJ.
»Journalistforbundet kan stort set ikke bruges til noget. De fokuserer kun på de fastansatte.«
Især frustrerer det, at honorarerne ikke er store nok til at sikre uddannelse. Journalist Ulrikke Moustgaard:
»Vi kan deltage i kurser til billig pris, men når man samtidig selv skal sørge for pensionsopsparing, feriepenge og forsikringer, er det ikke mange tusinde kroner, man har råd til at bruge på at opdatere sig selv hvert år.«
SELV OM DET SAMLEDE BIDRAG til a-kasse og efterløn udgør næsten to tredjedele af kontingentet, er det for mange freelancere ubegribeligt, hvad pengene går til. Webjournalist Henrik Isen siger ligeud, at a-kassen er til besvær for freelancerne.
»Jeg var ledig i en længere periode og havde fået supplerende dagpenge, mens jeg forsøgte at komme i gang som freelancer. Det var stort set en lang række benspænd og forhindringer, der endte med, at jeg blev smidt ud for ikke at opfylde kravene om jobansøgninger til "rigtige" job.«
Journalist Jonas Vestfalen mener, at han ikke får en »hujende fis« ud af at være medlem af a-kassen.
»Da jeg udelukkende arbejder for kunder, som jeg fakturerer, kommer jeg nok næppe heller til det – og jeg har da flere gange overvejet at melde mig ud af a-kassen.«
A-kasse-chef Betina Nielsen giver – yderst sjældent for en DJ-chef – stort set Jonas ret.
»Jeg kan godt forstå, at han her og nu føler, at han ikke får noget fra os. Når en freelancer har selvstændig virksomhed på fuld tid, skal han lukke virksomheden helt for at kunne få dagpenge.«
DJ ER STIVNET i sin egen fortid. Det påpeger redaktionschef Nicolai Würtz, formand for freelancerne i TVGruppen.
»Hovedbestyrelsen skal sidde to dage i træk fra 10 – 18 og holde møde. Det er en meget effektiv måde at sørge for, at sådan nogle som mig, der sælger vores tid, ikke kommer til at deltage,« siger han.
Nicolai Würtz mener, at hele DJ burde reorganiseres og tænkes om på ny. Fremtiden burde tilhøre freelancerne.
»Det at udgive artikler på avispapir er jo ikke ligefrem i vækst. Men fagforeningsmæssigt bevarer fastansatte på dagbladene alligevel deres styrke, fordi de matcher den måde, fagforeningen arbejder på. De, der har mest taletid i DJ, er også dem, der har fingeren mindst på pulsen.«
Så måske vinder vi alligevel til sidst. Spørgsmålet er, om vi ikke ville vinde større uden DJ… •
DJ's løfte til freelancerne, delegeretmødet 2007:
– antallet af freelanceaftaler skal øges væsentligt
Kristian Melgaard, formand for FreelanceGruppen:
»Vi fik en aftale igennem på Aller, som var et gennembrud i magasinpressen. Det er
tilfredsstillende, at DJ og Faglig Afdeling har magasinpressen som et opprioriteret
indsatsområde i de kommende måneder. Men det er utroligt svært. Det er meget
vanskeligt at samle freelancere til kamp i netværkene.«
Stine Malte, tidligere freelance:
»Jeg troede på, at Aller-aftalen ville blive begyndelsen på en større oprydning i
freelancernes vilkår. Det kan ikke ligefrem siges at være tilfældet. Vi steg en ligegyldig
procentdel. Jeg fik ikke noget ud af det.«
• Stine Malte har meldt sig ud af DJ og lever af at sælge hjælpemidler til handicappede børn, blandt andet Playmobil-legetøj. Hun sprang ud som freelancejournalist i marts 2005, efter at hun blev færdig på DJH januar samme år.
»Det gik sådan set godt, indtil jeg skulle på barsel. Den kostede mig 200.000 i lønnedgang. Jeg fik kun 60 procent af dagpengene. Og da jeg kom tilbage, var alle mine redaktører skiftet ud og jobbene væk.«
Mens hun forsøgte at etablere sig i freelancelivet, betalte hun ekstra kontingent til strejkende DR-journalister, der tjener langt mere, end hun gjorde.
»Det eneste, det handler om hos DJ og Journalisten, er fastansatte på større dagblade og tv-stationer,« siger Stine Malte.
Vi gør rigtigt meget …
Mogens Blicher Bjerregård mener, DJ gør det godt for freelancerne.
– Hvordan kan DJ leve med en forskelsbehandling, hvor en stor gruppe af medlemmerne ikke har samme muligheder for at tage barsel med løn og give deres børn en tryg start på livet?
»Vi har gjort og gør rigtig meget på barselsområdet. DJ har skaffet barsel til freelancere i overenskomsterne med DR. Og vi samarbejder med Producentforeningen for at skaffe ligestilling for freelancerne i Barsel.dk. Derudover har DJ fået
andre faglige organisationer til at protestere over, at freelancere ikke tilgodeses i barselsudligningsloven.«
– Hvorfor sikrer DJ ikke, at freelancere, præcis som fastansatte, har krav til betalt efteruddannelse med løn?
»Det er klart, at på de områder, hvor der er overenskomster, hvor der bliver sparet op til efteruddannelse, kan det blive svært for freelancerne. På delegeretmødet skal vi dog diskutere et forslag om, at DJ opretter en efteruddannelsespulje. Herudover arbejder vi med en politisk strategi om, at al efteruddannelse uanset måden bliver skattefri.«
– Hvornår begynder DJ i sin organisering at tage hensyn til, at en freelance-tv-tilrettelægger ikke bare kan hive 20 dage ud af kalenderen og gå til DJ-møder?
»Vi har løbende en diskussion af, hvordan vi gør det politiske arbejde mere attraktivt for mange forskellige grupper, og jeg er fuldt opmærksom på de forskellige vilkår. Derfor drøfter vi også, hvordan vi kan tilrettelægge HB-arbejdet endnu mere smidigt.«
DJ's løfte til freelancerne, delegeretmødet 2007:
– freelanceportalen skal løbende opdateres
Kristian Melgaard, formand for FreelanceGruppen:
»Forbundets hjemmeside er blevet et fantastisk godt værktøj på freelanceområdet. Og FreelancePortalen er et vældigt leksikon med masser af god viden.«
Freelancejournalist Mette Damgaard Sørensen:
»Hvorfor har DJ ikke en hjemmeside, som jeg kan få noget ud af? Med oplysninger om barsel, fonde, efteruddannelse? Jeg skal ind over FreelanceGruppens lidt amatøragtige forum, hvor jeg kun kan finde noget af det. Kom ud af busken, vis os, hvad I laver – og giv os nogle værktøjer og information til gengæld for kontingentet.«
Der udgives et særligt freelancemagasin med
fire numre årligt
Kristian Melgaard:
»Magasinet Agent var et forsøg, der ikke var så vellykket. Vi begræder ikke nedlæggelsen af Agent, men vi tror, at der er behov for et skriftligt materiale, der fokuserer på DJ som freelancernes naturlige samlingssted.«
∞ Redaktør Bjarke Larsen har været freelance i 25 år.
»Taksten på dagbladene har man talt om i 25 år og intet gjort ved. Jeg efterlyser krav og konsekvens. Vi skal have det dobbelte for artiklerne til aviserne. Og DJ skal for en gang skyld være villigt til at tage en konflikt på et krav, der kommer freelancerne til gode,« siger han.
Især provokerer det ham, at de fastansatte modarbejder freelancerne.
»Det er jo helt grotesk. Redaktionssekretæren på dagbladet forhandler først freelancerens honorar ned og går derpå til fagligt møde og forlanger selv mere i løn. Som forbund har vi aldrig haft en tilbundsgående drøftelse af, hvordan vi håndterer de modsætninger, det giver, at mange af os har forskellige kasketter på.«
Bjarke Larsen sammenfatter og opfordrer uden omsvøb til revolution over for det skuldertrækkende DJ:
»Vi burde lave vores eget forbund for freelancere, for vi får tilsyneladende aldrig forbundet til at tage vores virkelighed alvorligt.«
På delegeretmødet i april 2009
vil DJ foreslå disse punkter:
Flere freelanceaftaler skal indgås i perioden, især inden for magasinområdet.
DJ vil arbejde for en ændring af lovene, så konfliktretten gælder alle typer freelancere, også freelancere med selvstændig status.
DJ's freelancemålsætninger skal danne rammen om politisk lobbyarbejde.
DJ skal ved indgåelse af aftaler for freelancere prioritere at få arbejdsgiverne til at bidrage økonomisk til freelancernes efteruddannelse.
Kristian Melgaard, formand for FreelanceGruppen:
»Vi opfatter på nuværende tidspunkt forslaget til handlingsprogram 2009-2011 som en kladde, der skal udfyldes op til delegeretmødet. Vi savner noget om det uhyre vigtige arbejde for beskyttelse af ophavsretten, om aftaler for digital kopiering og et par andre forhold.«
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Freelancerne prioriteres i DJ
I journalist Øjvind Hesselagers kommentage i sidste nummer af Journalisten kommer skribentens forudindfattede meninger om DJ’s freelance-indsats desværre til at overskygge hans mission om at finde ud af, om DJ’s freelancere er forsømte eller forkælede.
En ting er, at en stor del af artiklen handler om utilfredshed rettet mod fagbladet Journalisten frem for DJ’s service. En anden ting er, at Hesselagers kritiske sans øjensynligt løber af med ham i en grad, så han vælger slet ikke at nævne, hvad DJ og AJKS rent faktisk tilbyder freelancere.
Som Hesselager i sin research fandt ud, bruger jeg ikke min halve, men næsten hele min fulde stilling på freelanceområdet. Jeg er bl.a. ansat til at varetage den politiske kontakt til Christiansborg, når det gælder DJ’s målsætninger for, hvordan freelancere bliver ligestillet med fastansatte. Derudover arbejder jeg på en ny freelanceportal og et særligt freelancenyhedsbrev (lige på trapperne), og så er jeg konsulent for teksterne, der stort set alle er freelancere. En del af disse står i øvrigt netop p.t. over for en konflikt, der primært handler om ophavsret, og de har DJ’s fulde støtte til en blokade.
Men den vigtigste udeladte pointe er faktisk, at ALLE faglige og juridiske konsulenter i DJ herudover beskæftiger sig med freelance-spørgsmål inden for deres område.
Heldigvis er der rigtig mange freelancere, der dagligt bruger os. Til de øvrige kommer her en tilfældig top 20 med blot et udpluk af, hvad freelancere får for kontingentkronerne.
1) Hjælp til prissætning af et hav af dybt forskellige freelanceydelser
2) Rådgivning i konkurrenceretlige spørgsmål
3) Forhandlinger
4) Rådgivning om iværksætterspørgsmål og valg af skattemæssig status
5) Faglige netværk
6) Tips til kontrakter, fakturaer, lønopgørelser, aftalebekræftelser, inkasso, feriepenge
7) Rådgivning om moms og skat
8) Vejledning om muligheder for efteruddannelse
9) Juridisk bistand ved ophavsretskrænkelser
10) Rådgivning om presseetik og mediejura
11) Karriererådgivning.12) Rådgivning om pension og forsikring
13) Uafhængig socialrådgivning
14) Rådgivning om barsel og forældreorlov
15) Beskyttelse af idéer, formater og koncepter (opbevaring i bankboks)
16) Rådgivning om regnskaber
17) Starthjælp til freelancere
18) Rådgivning om arbejdsmiljø
19) Rådgivning om individuel overdragelse af rettigheder
20) Et væld af freelancerelaterede arrangementer, kurser og seminarer
Og kære selvstændige freelancer, hop ikke ud af a-kassen i den tro, at du ikke får noget ud af at stå i den! Det er rigtigt, at AJKS ifølge gældende lov først kan yde dagpenge, hvis du lukker din biks (den lov, jeg bl.a. skal presse på for at få ændret). Men hvis du mister dine kunder, er du ilde stedt uden for A-kassen. Kontanthjælp ydes ikke, før du har brugt evt. formue (inklusive værdier i hus, bil og båd), og du går glip af rådgivning om bl.a. overgang fra selvstændig til a-lønnet, om supplerende dagpenge, efterløn, introduktion af nye beskæftigelsesmuligheder etc.
Hvis der er noget specifikt, du som freelancer savner, så kontakt os. Vi er til for det samme.
Kirstine Baloti
Faglig konsulent i DJ