Forslag om citatregler fik ublid medfart

CITATTJEK. »DJ er andet og mere end 'bare' en klassisk fagforening. Vi bør være parat til også at rumme diskussioner om, hvor journalistikken bevæger sig hen.« Således skrev næstformand i Dansk Journalistforbund Fred Jacobsen i det seneste nummer af Journalisten.Journalistens artikel om det skred, der er sket gennem en årrække, hvor kilderne i stadig højere grad får lov til at redigere artiklerne, når de får citater til gennemsyn, åbnede næstformandens øjne for, at her var en problemstilling, DJ måtte gå ind i.

CITATTJEK. »DJ er andet og mere end 'bare' en klassisk fagforening. Vi bør være parat til også at rumme diskussioner om, hvor journalistikken bevæger sig hen.«

Således skrev næstformand i Dansk Journalistforbund Fred Jacobsen i det seneste nummer af Journalisten.

Journalistens artikel om det skred, der er sket gennem en årrække, hvor kilderne i stadig højere grad får lov til at redigere artiklerne, når de får citater til gennemsyn, åbnede næstformandens øjne for, at her var en problemstilling, DJ måtte gå ind i.

Men forbundets rummelighed er åbenbart ikke så stor, som Fred Jacobsen forestillede sig. I hvert fald fik forslaget om at skabe fælles anbefalinger for kildernes citattjek en meget ublid medfart på et Hovedbestyrelsesmøde i starten af december.

På HB-mødet lød det blandt andet, at 'forslaget kunne lægges over i Medieudvalget, og så kunne man i HB jo håbe aldrig at høre om det igen.'

»Jeg havde jo på ingen måde regnet med, at forslaget ville gå glat igennem, men nu har vi sparket bolden op til en diskussion, som jeg mener, at vi som fagforening er forpligtet til at tage,« siger Fred Jacobsen, der ikke ønsker sine citater til gennemsyn.

0 Kommentarer