Fagbladet bør have en uafhængig bladbestyrelse. Sådan lyder essensen af et forslag, som DJ’s hovedbestyrelse skal tage stilling til.

I dag er det DJ’s hovedbestyrelse, der er bestyrelse for Journalisten og fastlægger budget. Men:

»Dansk Journalistforbund bør være et forbillede for andre fagforeninger ved at sikre sit medlemsblad, Journalisten, mest mulig redaktionel uafhængighed til glæde for medlemmerne. Derfor skal det have en selvstændig bladbestyrelse i stedet for hovedbestyrelsen,« lyder det fra Organisationsgruppen under DJ.
Formand for O-gruppen Jørn Albertus forklarer, at ønsket er bedre udviklingsmuligheder.

»De mennesker, der sidder i hovedbestyrelsen, laver et fremragende stykke arbejde, men de laver alt muligt andet end at være bladbestyrelse. Jeg vil have en dedikeret bladbestyrelse, som skal beskæftige sig med udvikling og strategi på bladet,« siger Jørn Albertus.

Skal længere væk fra magthaverne

Forslaget støttes af interesseforeningen ’Journalisterne’. Formand for foreningen Rasmus Mark Pedersen mener, at DJ skal gå forrest og vise, hvordan et fagblad skal drives:

»Derfor skal man holde den journalistik, der skal laves, så langt væk fra politikere og magthavere som overhovedet muligt. Det nytter ikke, at vi ikke selv lever op til det, som vi prædiker, at andre bør,« siger Rasmus Mark Pedersen.

»Jeg håber, at bladet bevæger sig tættere på medlemmerne og længere væk fra politikerne. Politikerne er godt nok valgt af medlemmerne, men stadig politikere, som tænker politisk,« siger Rasmus Mark Pedersen.

»Det er stadig DJ, som skal være udgiver af bladet – det er bare ikke formandskabet og hovedbestyrelsen, der skal styre det strategisk og udviklingsmæssigt,« forklarer Jørn Albertus.

Der er »gået for meget politik i den«

Begge kritikere vurderer, at der er »gået for meget politik i den«, når hovedbestyrelsen diskuterer fagbladets fremtid. Det handler ikke mindst om sparerunder.

I november 2011 besluttede hovedbestyrelsen at fjerne fem numre af Journalisten fra januar 2012. Besparelsen på tryk og distribution var på 750.000 kroner hvert år.

I november 2014 besluttede hovedbestyrelsen at skære yderligere tre numre væk fra januar 2015. Besparelse på tryk og distribution var på 465.000 kroner. Hovedbestyrelsen afsatte derpå 75.000 kroner til digital udvikling årligt.

»Det kan ikke nytte noget, at man tager et par sider på Journalisten, når forbundet mangler penge. Det er ikke i orden,« siger Jørn Albertus.

»Journalisten mangler ikke uafhængighed«

Det er ikke alle, som ønsker ny bestyrelse. Journalisten har allerede et nedskrevet frihedsbrev, og det er tilstrækkeligt, mener hovedbestyrelsesmedlem Villy Dall. Han foreslår i stedet et repræsentantskab, som skal sparre med Journalistens redaktør.

»Det er ikke uafhængighed, Journalisten mangler. Det er rådgivning og input. For min skyld kunne man godt lave et repræsentantskab, som er særligt for Journalisten, men ikke nogen, som skal have magt over bladets økonomi eller for den sags skyld over indholdet,« mener Villy Dall.

Villy Dall deler ikke Jørn Albertus og Rasmus Mark Pedersens oplevelse af, at Journalisten er ramt af hovsa-besparelser. Han ville have stemt imod forslaget om en uafhængig bestyrelse i sin nuværende form:

»Det er et meget vidtgående forslag. Jeg kan ikke gå ind for, at der er en så stor udgiftspost, som hovedbestyrelsen ikke kan røre ved,« siger Villy Dall.

Ved det kommende hovedbestyrelsesmøde den 8. april skal der tages stilling til, om der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal arbejde videre med forslaget.