search

Forskning i journalisters død

Undersøgelsen af journalisters dødelighed er Dicars (Dansk Institut for Computerstøttet Journalistik) hidtil største projekt. Det er også første gang, Dicar har lavet decideret forskning.

"Vi har været ude i hjørnerne af det, vi magter," siger journalist Nils Mulvad, direktør for Dicar.

Projektet begyndte med, at Journalistforbundets Gert Nielsen fandt frem til, hvordan han kunne trække cpr-numre, datoerne for indmeldelse og udmeldelse samt jobtype og meget mere ud. Dernæst gik Mulvad i gang med at rense alle de oplysninger for unøjagtigheder. For eksempel stod et medlem registreret som død et sted, mens vedkommende var levende et andet sted i systemet.

Et andet problem er, at Excel-regneark ikke kan regne med folk, der er født i 1800-tallet, og dem er der dog nogen af stadigvæk.

Men problemerne blev løst.

Journalistforbundets medlemmer har siden 1981 været registreret på edb. Frem til 1. marts i år har forbundet registreret 15.677 medlemmer – 1. marts var der 11.833 medlemmer i forbundet. Differencen på 3.844 dækker over folk, der enten er døde eller meldt ud af forbundet.

Nogle af de 15.677 kunne ikke bruges, enten fordi de er meldt ud, inden de fyldte 30, har forkert cpr-nummer eller på anden måde ikke passer ind i "regnskabet".

Tilbage var cpr-numrene på 15.069 nuværende eller forhenværende medlemmer af Dansk Journalistforbund, heraf var de 838 døde.

Cpr-numrene blev sendt ind til Sundhedsstyrelsen og til Statens Institut for Folkesundhed. Begge steder er alle danskere registreret, og her kan man ikke bare se, hvornår en person er død, men også hvad vedkommende er død af.
Derefter er Kenneth Thue Nielsen, cand. scient. pol og databaseredaktør ved Dicar, og Nils Mulvad gået i gang med at analysere. Undersøgelsen har krævet, at Dicar skulle godkendes til at lave privat forskning af Datatilsynet, og det er ifølge Datatilsynet kun Nils Mulvad, der må se cpr-numrene og stille dem rigtigt op. Ved selve analysen optræder der ingen cpr-numre, kun grupper.

Nils Mulvad brugte 20 timer på at gøre cpr-numrene fra Dansk Journalistforbund klar til Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed. Derefter brugte de to knap 30 timer på at analysere materialet.

"Det her er på niveau med registerforskning, det svarer til de videnskabelige artikler, man ser i Ugeskrift for Læger," siger en svedt Nils Mulvad bagefter.

De to har brugt meget tid på at dobbelt- og krydstjekke alle resultater, netop fordi resultatet var så markant anderledes end forventet.
"Journalistisk er det måske ikke så god en historie, men jeg synes, det er en endnu bedre historie, at vi kan afkræfte en myte," siger Nils Mulvad.

Læs også: Journalister lever – i mange år

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen