Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionshistorie og museumsdirektør på Statens Naturhistoriske Museum, har fået lige præcis ingenting ud af at klage til DR over sin medvirken i det udskældte DR Ung-program ’Ellen Imellem’.

Programmet med hans medvirken er udkommet i dag, og DR har i et svar på hans klage afvist at efterkomme hans ønske om at trække sit samtykke til sin medvirken i programmet tilbage.

I klagen har han henvist til en række af DR’s egne etiske retningslinjer, som han mener, DR har blæst højt og flot på i forbindelse med produktionen af programmet, hvor han var inviteret ind til et interview om evolutionshistorie.

Det er retningslinjer, der – hvis DR havde været enig i professorens kritik – betyder, at DR er forpligtet til ikke at bruge det materiale, han medvirker i.

Men det afviser DR, fremgår det af det svar, som Peter Kjærgaard modtog 30. maj. Her henviser DR til, at forskeren på forhånd var blevet varskoet om satiriske elementer og overraskende spørgsmål.

”Det er derfor min vurdering, at det samtykke, du har givet, da du sagde ja til at deltage, også er dækkende for, at vi kan offentliggøre programmet,” lyder det i svaret til Peter C. Kjærgaard, som Journalisten har set.

Journalisten har fremvist korrespondancen til to eksperter i mediejura og etik. De er ikke i tvivl om, at DR har forbrudt sig mod sine egne retningslinjer.

Medvirkende kan nedlægge veto

Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret ved Syddansk Universitet, henviser til et afsnit i DR’s etiske retningslinjer, der handler om iscenesættelse.

Her står der blandt andet, at ”involverede, der berettiget føler sig ført bag lyset og ikke ønsker optagelserne brugt, har krav på dette. Dette krav kan kun fraviges, hvis optagelserne har væsentlig samfundsmæssig betydning”.

Det er ifølge Sten Schaumburg-Müller relativt vidtgående, at DR forpligter sig til at give deltagere veto mod iscenesatte udsendelser.

Deltagerne har inden optagelserne sagt ja til at medvirke på baggrund af en henvendelse fra DR Ung om, at redaktionen er i gang med at lave et program til P3’s sociale medier.

”Det er mig, Ellen, der vil foretage interviewet med hjælp fra en tilrettelægger, der supplerer med spørgsmål. Målgruppen er de 15-25-årige, og tonen i programmet er derfor underholdende med satiriske elementer. Så nogle af spørgsmålene vil måske også være lidt overraskende og anderledes ift. et helt traditionelt nyhedsinterview,” står der i mailen til deltagerne.

De, der bliver interviewet, har dog intet fået at vide om, at der vil sidde en kritiker i regien og stille spørgsmålene i en øresnegl.

Det betyder i Peter C. Kjærgaards tilfælde, at en kreationist – altså en, der tror på, at jorden er skabt af en guddommelig kraft – i det skjulte sidder og dikterer de spørgsmål, som journalisten i programmet skal stille.

Berettiget eller ej?

Sten Schaumburg-Müller mener, at den skjulte interviewer udgør en iscenesættelse og hæfter sig ved, at der intet står i DR’s henvendelse om, at der kommer til at være iscenesættelse i programmet, og at de medvirkende derfor ikke har haft mulighed for at være helt klar over, hvad de gik med til.

”Efter min vurdering kan en medvirkende ’berettiget føle sig ført bag lyset’, når man får at vide, at det er til et ungt publikum med en anderledes tilgang, men intet om iscenesættelsen, der går ud på, at det ikke er journalisten, men et fladjordsfæhoved – eller et andet fæhoved – der stiller spørgsmål,” siger Sten Schaumburg-Müller.

DR erklærer sig dog ikke enig i, hvorvidt det er berettiget fra forskeres side at føle sig ført bag lyset.

”Det er jo berettiget, der er kodeordet i det her. Vi har med medietrænede mennesker at gøre, der har stor rutine, og der er mange forskellige,” lød det i weekenden fra DR’s direktør for Kultur, Børn og Unge, Henrik Bo Nielsen, i P1-programmet ’Tabloid’.

”Der er to anerkendte forskere til stede i den her serie. Er det rimeligt i forhold til dem? Der har vi foretaget den vurdering, at det er så langt, man kan gå, og stadig give plads til, at man kan arbejde med genren satire.”

Præmissen er ikke klar

Carlo Siebert er advokat ved Siebert – Liedke, der har mere end 25 års erfaring med presseret og medieansvar, er helt på linje med Sten Schaumburg-Müller.

”Hele præmissen for det her er, at interviewpersonerne kommer ind til, hvad de tror er et interview med en journalist. Hvis man skærer det helt ind til benet, deltager man i virkeligheden i et interview, hvor man bare ikke ved, hvem der egentlig stiller spørgsmålene,” siger Carlo Siebert.

Han fremhæver det som den helt afgørende præmis, at interviewet bliver udført af en anden, end interviewpersonerne forventer.

Noget, som DR i Carlo Sieberts øjne ret nemt kunne have undgået, hvis de mente, at det var vigtigt at stille en kreationists spørgsmål til en professor i evolution.

”Der havde ikke været noget i vejen for, synes jeg, hvis man havde ladet vedkommende skrive spørgsmålene ned, og journalisten havde læst op af dem. Det havde været i orden. Men det er præmissen, at der sidder en anden i det skjulte og stiller spørgsmålene, der gør, at det både kan være i strid med DR’s interne retningslinjer og de presseetiske retningslinjer,” siger han.

Klager til Pressenævnet

DR skriver i svaret til professor Peter C. Kjærgaard, at han er velkommen til at klage igen efter programmets udgivelse, hvis han fortsat ikke mener, at det er i overensstemmelse med DR’s etik eller god presseskik i det hele taget.

”Den er gal med både logikken og etikken i den del af DR’s ledelse,” siger Peter C. Kjærgaard.

Han har tænkt sig at klage igen, ligesom han også vil klage til Pressenævnet. Og her er det Carlo Sieberts vurdering, at Pressenævnet meget vel kan udtale kritik af DR, selv om sagen ikke ligger lige til højrebenet.

”Den her form for iscenesættelse tror jeg ikke, at der er nogen, der har set før. Iscenesættelse og skjult kamera bruger man traditionelt for at afdække et væsentligt samfundsanliggende og som en sidste udvej for at gøre det. Det er der jo ikke tale om her,” siger han.

Der er ifølge Carlo Siebert flere stykker i de presseetiske regler, som DR kan være på kant med, men den, der flugter bedst, vil være B6, der lyder, at andres tillid ikke bør udnyttes ved indsamling eller offentliggørelse af information:

”Jeg vil ikke være overrasket over det, hvis de udtaler kritik. Den grundlæggende præmis for at stille op til interviewet er en anden end virkeligheden. Hvis man havde fået at vide, at man skulle tale med en fladjordsteoretiker, havde man kunnet forholde sig til, om man ønskede at deltage,” siger Carlo Siebert.

DR holder fast

Kritikken af DR’s ’Ellen Imellem’ begyndte for et par uger siden, da de medvirkende fik besked om, hvad det egentlig er for et program, de har stillet op til. En af de andre medvirkende er astrofysiker Anja C. Andersen, der var uvidende om, at der sad en såkaldt flat earther – en, der tror på, at jorden er flad – og stillede spørgsmål til hende.

DR har siden forsvaret sig med, at der er tale om satire, og at de medvirkende var forberedt på, at der ville være satiriske elementer. DR’s Henrik Bo Nielsen har også gjort det klart, at DR ikke kommer til at undskylde.

”Programmerne bliver ikke fjernet, og vi vil ikke undskylde for dem. Men jeg vil gerne udtrykke min ærgrelse over, at diskussionen er endt, hvor den er,” har han sagt til dr.dk, hvor han tilføjede:

”Sagen må køre i Pressenævnet. Det er helt fair og forståeligt, hvis man føler, at man er blevet trådt over tæerne.”