search

Forskere slog kommentatorer

Universitetsforskerne blev citeret mere end de omdiskuterede kommentatorer i de danske dagblade under valgkampen. Men når journalisterne ringer til universiteterne, spørger de efter forskere med forstand på spin og proces frem for substans.

Universitetsforskerne blev citeret mere end de omdiskuterede kommentatorer i de danske dagblade under valgkampen. Men når journalisterne ringer til universiteterne, spørger de efter forskere med forstand på spin og proces frem for substans.

 VALGDÆKNING. De politiske kommentatorer har været i fokus og genstand for heftig debat i valgkampen. Men de formåede ikke at vippe universitetsforskerne af pinden som avisernes mest brugte kilder. En hitliste over citerede eksperter i den forløbne valgkamp har fire forskere i toppen.

Infomedia har på Journalistens foranledning optalt, hvor meget en række fremtrædende forskere og mediekommentatorer er blevet citeret i danske dagblade, siden valget blev udskrevet den 24. oktober. Samfundsforskeren Johannes Andersen fra Aalborg Universitet er en klar duks med Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet som nummer to. Først længere nede af listen følger kommentatorer som Henrik Qvortrup, Erik Meier Carlsen og Ralf Pittelkow.

Ser man nærmere på de forskere, der optræder på listen, er det dog videnskabsfolk, der beskæftiger sig med valg og politisk kommunikation. Det ser Søren Schultz Jørgensen, medieanalytiker og partner i Kontrabande, som udtryk for en tendens, man allerede kunne se ved valget for to år siden.

»Valgkampen i medierne fokuserede stort set kun på det taktiske: Hvordan gør politikerne, og hvad sker der, når …? Forskerne på listen beskæftiger sig med vælgervandringer, hvilket er en forskningsmæssig belysning af det samme. Vi kommer tæt på boksekampen, men ikke på det, som boksekampen handler om,« siger han.

Søren Schultz Jørgensen var medforfatter til rapporten 'Mediernes valgkamp', der konkluderede, at nyhedsformidlingen ved valget i 2005 fokuserede mere på de politiske processer end på det politiske indhold – oven i købet imod læsernes interesser. Og den udvikling er blevet forstærket, mener han.

»Det, der mangler på listen, er forskere, der har forstand på økonomi, miljø, erhverv, forskning og så videre. I stedet for politiske kommentatorer kunne medierne for eksempel tilknytte faste faglige eksperter, der kommenterer politikernes udspil. Det vil rykke fokus hen på det, politikerne gerne vil lave om,« siger Søren Schultz Jørgensen.

Hitlisten med forskerne i toppen modsiger den frygt, der har været for, at universitetsfolket skulle være kørt ud på et sidespor som kommentatorer. Det er ikke sket i aviserne, og det har en særlig begrundelse, siger Carsten Juste, chefredaktør på Jyllands-Posten.

»Vi aviser kunne aldrig drømme om at lade de andre kommentere i vores avis. Aviserne har deres egne kommentatorer. Når vi ikke bruger vores egne, bruger vi universitetsuddannede,« siger han.

Han mener dog, at situationen er en anden, når det gælder elektroniske medier. Her er mediekommentatorerne langt mere dominerende, og derfor kommer de til at fylde meget i det samlede mediebillede.

»Det, der bundfælder sig hos os, er kommentatorerne, der kværner løs i de elektroniske medier, fordi de har et ubestrideligt talent for at kommunikere,« siger Carsten Juste. Han ærgrer sig over kommentatorernes fremmarch.

» Jeg undrer mig over, at man ikke i højere grad bruger universitetsuddannede folk. Der er snart kommet så mange politiske kommentatorer, at de kan danne en fagforening,« siger han.

Søren Schultz Jørgensen tror også, det er tv-mediets brug af mediekommentatorer, der gør dem til hovedrolleindehavere.

»Min mavefornemmelse er, at mediekommentatorerne har fyldt væsentligt mere i denne valgkamp, og jeg tror, det skyldes, at de har en mere prominent placering. På tv er det jo fyrre gange nemmere – de ved, hvad medierne vil have, de taler i citater, de er gode til at kommunikere,« siger han. /

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen