Forskere: Konspirationsteorier har ringe vilkår i Danmark

Konspirationsteorier har tilsyneladende sværere ved at slå rødder blandt danskere end andre steder i verden.

Det er en af delkonklusionerne fra en gruppe danske forskere fra Roskilde Universitet og Københavns Universitet i undersøgelsen ’Konspirationsteorier under Covid-19-pandemien i Danmark’, som blev præsenteret på en konference i København i dag.

I undersøgelsen har forskerne analyseret 2537 coronakritiske opslag fra offentlige, danske Facebook-grupper med henblik på at analysere, hvordan konspirationsteorier spredes.

Omtrent fem procent af opslagene i undersøgelsen var af konspiratorisk karakter.

En stor del af de øvrige kritiske opslag på Facebook var argumenterende, forstået på den måde, at brugerne i varierende grad kritiserede enten håndteringen af coronapandemien eller for eksempel vaccineudrulningen.

For forskerne bag er det en selvstændig pointe, at den form for misinformation og systemkritik ikke sidestilles med konspirationsteorier.

Selv om undersøgelsen samlet set viser, at konspiratorisk indhold deles, vurderer forskerne, at indholdet i en dansk kontekst har en begrænset tilstedeværelse og effekt i det brede samfund.
Samlet set vurderer forskerne, at ”evidensen peger mod, at der er et lavere niveau af konspirationstænkning i Danmark end andre steder”.

Det skyldes blandt andet landets ”robuste public service-medier”, at det danske samfund er ret lige socialt set, relativt høj tillid til nyhedsmedier og et veletableret faktatjeksystem.