Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:14 24.05.2022 Sebastian Goos

Forskere: DR-program er ikke satire

Forskere: DR-program er ikke satire

Philip Davali/Ritzau Scanpix

DR-programmet ’Ellen Imellem’ har intet med satire at gøre, lyder det fra forskere i retorik, som Videnskab.dk har talt med.

Også lektor i medievidenskab Louise Brix Jacobsen fra Aalborg Universitet stemmer i over for mediet:

”DR siger selv, at de har ønsket at se, hvad der sker, når man ikke kan afvise folk, bare fordi de har radikale holdninger – men hvorfor skal de det? Er det et problem, at man ikke giver dem taletid? Hvis man skal kalde det satire, er det meget svært at pege på, hvad satiren stikker til. Så kommer det nærmere til at lyde som et dække for noget andet,” siger Louise Brix Jacobsen, som også er forfatter til bogen ’Satirisk fake news’, til Videnskab.dk.

Programmet har fået hård kritik fra de medvirkende forskere og fra fagforeningen Dansk Magisterforening, der har tænkt sig at klage til både DR og Pressenævnet.

Kritikken bunder i, at forskerne ikke på forhånd fik at vide, hvad de medvirkede i, men at programmet ville have satiriske elementer.

I et skriftligt svar til Journalisten forsvarer direktør for DR Kultur, børn og unge, Henrik Bo Nielsen, at programmet benytter den metode:

”Vi er klar over, at vi er udkommet med et program, der går til grænsen og skaber debat, men det er stadig vores opfattelse, at det er sket inden for skiven,” skriver Henrik Bo Nielsen.

SENESTE NYT

Flere nyheder