Forsker straffes for at kopiere artikel han selv medvirker i

Vincent F. Hendricks blev interviewet af Børsen som kilde til en artikel - som han derefter selv offentliggjorde på sin egen hjemmeside. Nu kræver de to journalister 12.000 kroner for krænkelse af ophavsretten. »Jeg er ikke sikker på, at jeg vil samarbejde med dem igen,« siger Hendricks

Er det fair, at filosofiprofessor Vincent F. Hendricks skal betale 12.000 kroner til to Børsen-journalister, fordi han selv har publiceret en artikel, hvor han over for Børsen deler ud af sin viden?

Den debat har kørt i flere medier i de seneste dage. Først i seneste udgave af Weekendavisen, hvor Hendricks' eksempel blev præsenteret af to kolleger fra Københavns Universitet. Prodekan for omverdensrelationer Julie Sommerlund og institutleder på det humanistiske fakultet Maja Horst kritiserer, at Hendricks skal betale for at bringe Børsens artikel, hvor han selv er kilde, på sin egen hjemmeside.

”(..) hvad med videreformidling af forskningsbaseret viden, der netop er betalt af skatteborgerne for at kunne være til glæde og gavn for hele samfundet. Ville det ikke være rimeligt, at man fandt en løsning, så den slags ikke-kommerciel formidling af viden kunne foregå uden ekstra betaling?” skriver de blandt andet.

Også Claus Emmeche, lektor ved Center for Naturfilosofi, kritiserer journalisterne fra Børsens krav i en blog på Videnskab.dk.

Hovedpersonen selv erkender blankt, at han har brudt ophavsretten.

»Efter journalisternes henvendelse fjernede jeg også artiklen fra min side. Men jeg fik en mail tilbage om, at jeg stadig skylder dem 12.000 kroner, men at de ikke håber, at det ødelægger vores samarbejde. Og det er jeg så ikke sikker på, at jeg kan honorere,« siger Vincent F. Hendricks til Journalisten.

Baggrunden for artiklen i Børsen var, at Vincent F. Hendricks sammen med Jan Lundorff Rasmussen havde skrevet en bog, der hedder ”Nedtur: Finanskrisen forstået filosofisk”.

»Både journalisterne og vi bruger meget tid på artiklen. Der bliver også taget billeder af os. Det er alt sammen fint, og de publicerer det. Jeg tager en kopi af det og lægger så en PDF-fil på min hjemmeside. Den ligger der et år, inden jeg så bliver kontaktet af journalisterne,« siger han.

Vincent F. Hendricks mener, at situationen er skævvredet, når han skal betale 12.000 kroner for at bryde ophavsretten.

»Bøden er lidt voldsom, synes jeg. Jeg er som forsker forpligtet til at formidle det, jeg ved, og det gør jeg gerne. Jeg hjælper altid. Der er en konsensus om, at pressen og det videnskabelige miljø hjælper hinanden. Det interessante i denne sag er det principielle: Hvordan skal vi løfte den fælles forpligtelse til oplysning og dannelse? Det gør vi i i hvert fald ikke ved at give dem, der ved noget, bøder for at dele det,« siger Vincent F. Hendricks.

 

Børsen vil ikke gradbøje reglerne

Jørgen Andresen, nyhedschef på Børsen, mener ikke, at der er noget at rafle om.

»Vi går på Børsen ind for ophavsretten. Når den bliver brudt, er vi i vores gode ret til at kræve, at tingene kommer i orden,« siger han til Journalisten.

Jørgen Andresen siger, at man ikke fra ledelsens side jager dem, der bryder ophavsretten.

»Men vi støtter vores journalister, når de mener, at deres ophavsret er blevet brudt. Man kan så diskutere, om prisen er den rigtige,« siger han.

Nyhedschefen mener ikke, at Børsen kan begynde at skelne mellem, hvilke kilder der må bryde ophavsretten, og hvem der ikke må.

»Jeg kan ikke se problemet i denne sag. Vi bliver nødt til at have de samme sæt regler for ophavsret. Hvis nu forskeren havde spurgt, om det var i orden, at han lagde det op på sin hjemmeside, kunne han have indgået en aftale med journalisterne. Men han kan ikke bare lægge det op uden at spørge – det er jo ikke hans produkt,« siger Jørgen Andresen.
 

18 Kommentarer

Susanne Sayers
30. AUGUST 2013
Og lad mig så lige gentage,
Og lad mig så lige gentage, hvad Journalistforbundet siger om taksterne for krænkelse af ophavsret, som efterhånden ligger forholdsvis fast:

»Vurdering af kravenes størrelse
Når DJ får en ophavsretssag til behandling, vil medlemmet som regel allerede selv have rejst krav over for den pågældende overtræder. Og forhåbentlig allerede have modtaget rådgivning om kravets størrelse m.m. fra en af DJ's jurister.
Gennem tiden er der udviklet nogle tommelfingerregler, der bruges som udgangspunkt for fastsættelse af kravets størrelse. Efter at kravet er regnet ud på denne måde, er der en række andre forhold, der skal tages højde for. Tommelfingerreglerne siger, at overtræderen skal betale det dobbelte af, hvad en freelancejournalist (eller fotograf, tegner, tekster osv.) skulle have haft for en tilsvarende artikel (foto, tegning m.m.). Hvis ophavsmandens navn ikke er korrekt angivet, eller der er foretaget krænkende ændringer, eller stoffet er brugt i krænkende sammenhæng, ganges der som minimum op, så der bliver tale om det tredobbelte af den normale pris (vurderet ud fra diverse vejledende priser og vilkår).

Overtrædelser med profitformål eller andet egentligt kommercielt formål
Er overtræderen et kommercielt foretagende, og er krænkelsen sket med kommercielt formål, vil der normalt ikke være behov for at justere kravet i nedadgående retning. 1
Der kan imidlertid være grund til at justere i opadgående retning – især fordi kommerciel anvendelse normalt vil være en grov krænkelse af den journalistiske integritet.«
Susanne Sayers
30. AUGUST 2013
Kunne vi nu ikke godt få
Kunne vi nu ikke godt få fakta på plads? Børsen beder ikke om en krone af forskeren. Vi har intet med journalisternes ophavsret at gøre - den er deres egen. Derfor er det også en sag mellem dem og forskeren.

Det var den ene sag.

Den anden er, at man i den grad godt kan diskutere, om det er et led i kommerciel udnyttelse eller ej. Artiklen er lagt på en side, der alene har til formål at promovere forskeren som forfatter, foredragsholder m.v. Fra siden sælges hans bøger blandt andet, og jeg har fra en anden tråd her journalisten.dk netop fået oplyst, at hans foredrag om den bemeldte bog koster 25.000 kroner plus transport.

Artiklen har altså ligget på en side, der har til formål at promovere forskeren. Den har ikke ligget på hans instituts hjemmeside, men på hans egen, hvor der i hvert fald foregår en vis kommerciel aktivitet.

Så: Børsen kræver ikke urimelige summer af en forsker, vi kræver absolut ingenting. Og alle andre forskere kan godt finde ud af, at man ikke bare kopierer hele artikler ind på hjemmesider. Man laver en kort opsummering og et link. Det er fint. Sjovt nok er det også det, som Vincent Hendricks gør med alle andre medier ...

Torben Sangild
30. AUGUST 2013
Susanne: Det handler om
Susanne: Det handler om proportioner. Hvis journalisterne virkelig synes, at det er et problem, at artiklen ligger på hans hjemmeside, kunne de bede ham fjerne den. Han har ikke tjent en krone på den, og Børsen har ikke mistet en krone på den. Det må nødvendigvis gøre en stor forskel, om der er en kommerciel udnyttelse på spil, såsom i dit eksempel med ejendomsmægleren. Hvorfor skulle journalister ikke kunne skelne?

Ligesom Børsen er i deres gode ret til at kræve urimelige summer af en forsker, lige så stor ret har forskere til fremover at forlange et honorar af Børsen for deres medvirken som eksperter i diverse sager. Hvilket er forståeligt, hvis de gør.

Det tjener bare ikke til at skabe et godt forhold mellem forskere og journalister.
Øjvind Hesselager
28. AUGUST 2013
Kære Birgitte

Kære Birgitte

Artiklen med kommentarer fra en af journalisterne er på trapperne :-)
Birgitte Svennevig
28. AUGUST 2013
Børsens ledelse siger i
Børsens ledelse siger i artiklen: "...vi støtter vores journalister, når de mener, at deres ophavsret er blevet brudt".

Hvis alt det her handler om, at der er nogle journalister, der mener, at deres ophavsret er blevet brudt på en måde, der skal udløse 12.000 kr. vil jeg gerne høre deres syn på denne sag. Har de ikke ønsket at udtale sig, eller hvorfor hører vi ikke fra dem? Hvad er det helt præcist, der har gjort, at de mener, at det her skal koste 12.000 kr.?

Flere