search

Forsker: Ritzau-telegram om pædofili-anklage på kant med navneforbud

Ritzau bragte tirsdag et telegram om en pædagog, der er sigtet for overgreb mod børn. Der er navneforbud, men der er detaljer i telegrammet, som ifølge forsker Maria Bendix Wittchen giver presseetiske problemer. Journalisten mener selv, han har gået med ”livrem og seler”

JP, BT og News er på listen over medier, der tirsdag bragte et Ritzau-telegram, der beskriver en sigtelse mod en pædagogmedhjælper, der ifølge anklagemyndigheden har voldtaget børn i en institution et sted på Sjælland.

Manden er endnu ikke dømt, men artiklen rummer oplysninger, der har fået journalister til at tale på de sociale medier. Med få klik på Google har de via artiklens indhold fundet både navn og billede på tiltalte. Det på trods af, at retten har valgt at anonymisere den sigtede pædagog med navneforbud.

Folkedomstolen på nettet

Maria Bendix Wittchen er studielektor i journalistik på Roskilde Universitet og arbejder på en ph.d. om presseetik. Hun vurderer, at artiklen indeholder oplysninger, der gør det nemt at identificere den sigtede. Journalisten har dog valgt ikke at skrive, hvilke detaljer der er tale om.

”I og med at der har siddet nogen på nettet og har kunnet finde frem til ham, er der oplyst for meget. Og så kommer folkedomstolen på nettet, hvor folk hænges ud uden at være blevet dømt endnu,” lyder det fra Maria Bendix Wittchen.

”Retten har valgt at beskytte personen ved at lave et navneforbud, og det handler langtfra kun om, at man ikke må nævne navnet. Det handler også om, at man ikke må nævne alle de ting, der kan identificere personen,” siger hun.

Hun understreger dog, at man ikke kan udelukke, at borgere, som kender til sagen, kan identificere ham, også selv om medierne ikke omtaler sagen.

Flere oplysninger udeladt

Ritzau-journalisten, der har skrevet telegrammet, hedder Rune Øgendahl, og han fortæller, at han nøje har overvejet, hvilke detaljer der skulle med i artiklen.

”Der er oplysninger, jeg kender, som jeg bevidst har fravalgt, fordi jeg ikke ville nærme mig grænsen for, hvornår et navneforbud er overtrådt,” siger han.

Journalist foretog selv en Google-test

Han fortæller, at han selv foretog en Google-test for at undersøge, hvor mange detaljer der skulle sies fra hans artikel. Han indtastede først fire ord fra sin egen artikel.

”Ved den søgning kom der adskillige søgeresultater og artikler frem, men en artikel fra et lokalt netmedie stod øverst, og heri optrådte den tiltaltes navn,” siger han.

Ved at udelade nogle af detaljerne optrådte artiklen med tiltaltes navn længere nede i Googles feed.

”Artiklen med tiltaltes navn var stadig på listen, men nu stod den længere nede i rækken. Jeg vurderede, at man ikke på den baggrund ville kunne identificere den tiltalte,” siger han.

Han valgte blandt andet at sløre en kommunes navn i brødteksten og i stedet skrive ”nabokommune”.

”Jeg vil mene, at jeg går både med livrem og seler ved helt at anonymisere kommunen,” siger han.

Tilstrækkelig sløring? [factbox:0]

Alligevel har det altså ikke været svært at finde frem til navn og billede, hvilket tirsdag resulterede i, at billedet af den sigtede blev lækket på Facebook.

Er sløringen tilstrækkelig i din artikel?

”Ja. Ellers er man jo som journalist fuldstændigt afskåret fra at kunne fortælle om sagen overhovedet. Formålet med et navneforbud er, at den person, der er beskyttet, ikke skal udsættes for unødig krænkelse,” siger Rune Øgendahl.

”Men hvis der er personer, der sætter sig for, at de vil finde ud af, hvem manden er, så kan de godt det, hvis de laver selvstændig research,” siger han og henviser til, at man blot kan gå ned i retten og finde mandens navn på retslisten.

Maria Bendix Wittchen mener dog, at man skal fjerne alle muligheder for, at en sigtets identitet kan afsløres. Medierne skal ifølge hende ikke ”fodre folkedomstolen”.

”Det, der kan identificere, skal man fjerne. Og det er en vurderingssag. Men med de muligheder, der er på nettet i dag, skal man virkelig være varsom. Og det her er ikke en sag om cykeltyveri. Det er virkelig grove anklager omkring pædofili og voldtægt af små børn,” siger hun.

Fokuser på det væsentlige

Ifølge Maria Bendix Wittchen er det væsentlige i denne sag, at en person står anklaget for overgreb mod børn. De mulige overgreb og sagens store omgang er af offentlig interesse, og derfor er det med god grund, at medierne fortæller historien.

Ifølge hende vinkler Ritzaus telegram dog på andre aspekter i sagen end historiens egentlige kerne.

”I stedet skulle man have forholdt sig helt straight til, at en person, der har haft meget med børn at gøre, er blevet anklaget, og at retssagen starter på et eller andet tidspunkt,” siger hun.

Kommentarer
5
Rune Øgendahl
15.03.18 13:46
Jeg smider livrem og seler -
Jeg smider livrem og seler - og sågar også handsken - og udfordrer hermed Maria Bendix Wittchen til at komme med et - bare ét - eksempel på en konkret afgørelse fra domstolene, der underbygger, at jeg i denne sag skulle være på kant med navneforbuddet. Altså sådan rigtig på kant og ikke bare i hendes egen fortolkning af loven.
Fremhævet af Journalisten
Christian Barfoed
15.03.18 15:07
Journalisten - og andre -
Journalisten - og andre - såkaldte mediekritiske instanser bør måske overveje, om det mest bekymrende er at danske medier ind i mellem går tæt på kanten af et navneforbud i en kontroversiel sag.
For mig at se burde Journalisten og andre være langt mere opmærksomme på, i hvor høj grad kendelser om dørlukninger og navneforbud fungerer som automatstempler i dansk retspleje.
Jeg dækker selv i øjeblikket en sag, hvor en dansk person under dybeste hemmelighed 1) er blevet internationalt efterlyst 2)anholdt i udlandet 3) hentet til Danmark og fængslet ved et retsmøde, hvor der blev nedlagt navneforbud.
Et retsmøde, ingen blev oplyst om - fordi anklager og forsvarer havde en fælles interesse i, at intet kom ud.
Det er offentligheden, der er den store taber i det her spil, hvor dansk retspleje langt hen ad vejen foregår bag lukkede døre.
Så tillad mig at synes, det er lidt ynkeligt at Journalisten flueknepper her - der er langt større ting på spil, som f.eks. offentligheden i retsplejen i Danmark.
vh Christian Krabbe Barfoed
Fremhævet af Journalisten
Kjeld Poulsen Kürstein
15.03.18 18:55
Måske burde vort fagblad
Måske burde vort fagblad spørge et (meget gerne bredt) udvalg af retsreportere om grunden til, at de sidder i retssalene som repræsentanter for offentligheden. Er det eksempelvis for at sikre, at sigtede/tiltalte får en retfærdig proces?
Fremhævet af Journalisten
Michael Kjærgård
15.03.18 19:51
Et godt eksempel på at hvis
Et godt eksempel på at hvis man leder længe nok kan man altid finde en såkaldt ekspert der er villig til at sige det, der er nødvendigt for at give ens historie den vinkel man går efter. Men det er der jo ikke nogen af Journalistens læsere der ikke vidste i forvejen, så hvad er formålet overhovedet med denne artikel?
Fremhævet af Journalisten
Malene Staal
20.03.19 07:32
Nu har jeg selv hængt en del
Nu har jeg selv hængt en del dømte pædofile ud , og jeg vil sige til Runes forsvar , pårørende melder sig selv på banen med navn og ofte journal nr . Dels fordi de savner retfærdighed , men også for at få flere ofre til at stå frem . Artikler som omhandler sigtede pædofile , er sjældent brugt da alle journalister i dk er bundet op på politiskkorrekthed .
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen