Forsker: Ritzau-telegram om pædofili-anklage på kant med navneforbud

Ritzau bragte tirsdag et telegram om en pædagog, der er sigtet for overgreb mod børn. Der er navneforbud, men der er detaljer i telegrammet, som ifølge forsker Maria Bendix Wittchen giver presseetiske problemer. Journalisten mener selv, han har gået med ”livrem og seler”

JP, BT og News er på listen over medier, der tirsdag bragte et Ritzau-telegram, der beskriver en sigtelse mod en pædagogmedhjælper, der ifølge anklagemyndigheden har voldtaget børn i en institution et sted på Sjælland.

Manden er endnu ikke dømt, men artiklen rummer oplysninger, der har fået journalister til at tale på de sociale medier. Med få klik på Google har de via artiklens indhold fundet både navn og billede på tiltalte. Det på trods af, at retten har valgt at anonymisere den sigtede pædagog med navneforbud.

Folkedomstolen på nettet

Maria Bendix Wittchen er studielektor i journalistik på Roskilde Universitet og arbejder på en ph.d. om presseetik. Hun vurderer, at artiklen indeholder oplysninger, der gør det nemt at identificere den sigtede. Journalisten har dog valgt ikke at skrive, hvilke detaljer der er tale om.

”I og med at der har siddet nogen på nettet og har kunnet finde frem til ham, er der oplyst for meget. Og så kommer folkedomstolen på nettet, hvor folk hænges ud uden at være blevet dømt endnu,” lyder det fra Maria Bendix Wittchen.

”Retten har valgt at beskytte personen ved at lave et navneforbud, og det handler langtfra kun om, at man ikke må nævne navnet. Det handler også om, at man ikke må nævne alle de ting, der kan identificere personen,” siger hun.

Hun understreger dog, at man ikke kan udelukke, at borgere, som kender til sagen, kan identificere ham, også selv om medierne ikke omtaler sagen.

Flere oplysninger udeladt

Ritzau-journalisten, der har skrevet telegrammet, hedder Rune Øgendahl, og han fortæller, at han nøje har overvejet, hvilke detaljer der skulle med i artiklen.

”Der er oplysninger, jeg kender, som jeg bevidst har fravalgt, fordi jeg ikke ville nærme mig grænsen for, hvornår et navneforbud er overtrådt,” siger han.

Journalist foretog selv en Google-test

Han fortæller, at han selv foretog en Google-test for at undersøge, hvor mange detaljer der skulle sies fra hans artikel. Han indtastede først fire ord fra sin egen artikel.

”Ved den søgning kom der adskillige søgeresultater og artikler frem, men en artikel fra et lokalt netmedie stod øverst, og heri optrådte den tiltaltes navn,” siger han.

Ved at udelade nogle af detaljerne optrådte artiklen med tiltaltes navn længere nede i Googles feed.

”Artiklen med tiltaltes navn var stadig på listen, men nu stod den længere nede i rækken. Jeg vurderede, at man ikke på den baggrund ville kunne identificere den tiltalte,” siger han.

Han valgte blandt andet at sløre en kommunes navn i brødteksten og i stedet skrive ”nabokommune”.

”Jeg vil mene, at jeg går både med livrem og seler ved helt at anonymisere kommunen,” siger han.

Tilstrækkelig sløring? [factbox:0]

Alligevel har det altså ikke været svært at finde frem til navn og billede, hvilket tirsdag resulterede i, at billedet af den sigtede blev lækket på Facebook.

Er sløringen tilstrækkelig i din artikel?

”Ja. Ellers er man jo som journalist fuldstændigt afskåret fra at kunne fortælle om sagen overhovedet. Formålet med et navneforbud er, at den person, der er beskyttet, ikke skal udsættes for unødig krænkelse,” siger Rune Øgendahl.

”Men hvis der er personer, der sætter sig for, at de vil finde ud af, hvem manden er, så kan de godt det, hvis de laver selvstændig research,” siger han og henviser til, at man blot kan gå ned i retten og finde mandens navn på retslisten.

Maria Bendix Wittchen mener dog, at man skal fjerne alle muligheder for, at en sigtets identitet kan afsløres. Medierne skal ifølge hende ikke ”fodre folkedomstolen”.

”Det, der kan identificere, skal man fjerne. Og det er en vurderingssag. Men med de muligheder, der er på nettet i dag, skal man virkelig være varsom. Og det her er ikke en sag om cykeltyveri. Det er virkelig grove anklager omkring pædofili og voldtægt af små børn,” siger hun.

Fokuser på det væsentlige

Ifølge Maria Bendix Wittchen er det væsentlige i denne sag, at en person står anklaget for overgreb mod børn. De mulige overgreb og sagens store omgang er af offentlig interesse, og derfor er det med god grund, at medierne fortæller historien.

Ifølge hende vinkler Ritzaus telegram dog på andre aspekter i sagen end historiens egentlige kerne.

”I stedet skulle man have forholdt sig helt straight til, at en person, der har haft meget med børn at gøre, er blevet anklaget, og at retssagen starter på et eller andet tidspunkt,” siger hun.