I slutningen af februar kom Danske Medier med et oplæg til medieforhandlingerne 2014, hvor de advarer mod, at public-service-medierne fylder for meget i det danske medielandskab.
I udspillet peger Danske Medier blandt andet på, at ”DR og de regionale TV 2-stationer nu er styrket så meget, at det har betydet en svækkelse af de private medier”.
Det passer bare ikke, mener Filip Wallberg, der er lektor på Center for Journalistik på SDU.
»Jeg savner dokumentation for den udmelding, for det er en fin holdning at have, men det er ikke fakta. De regionale public-service-medier er ingen nævneværdig trussel. Overhovedet ikke,« siger Filip Wallberg til Journalisten.
Han understreger, at han langt hen af vejen er enig med Danske Medier i, at man skal diskutere public-servicemediernes rolle i fremtiden, men han mener alligevel, at Danske Medier dæmoniserer regionale public-servicemedier.
Han har nemlig foretaget en kortlægning af, hvor mange historier de enkelte regionale public-servicemedier typisk udgiver.
»Resultatet er, at de her regionale medier udgiver rundt regnet 14 egenproducerede historier per dag. Det er ufatteligt få historier sammenlignet med kommercielle medier,« siger Filip Wallberg.
Men han skyder forbi målet med sin optælling, mener Ebbe Dal, adm. direktør i brancheforeningen Danske Medier.
»Det er klart, at det er en definitionssag, om man synes, at det er meget eller lidt. Det kan man have flere meninger om. Men vi er i øjeblikket i den situation, at vi fortrinsvis må basere vores vurdering på de udsagn, vi får fra vores medlemmer i forskellige dele af landet, og desuden på, at vi kender fødekædeanalysen fra tidligere,« siger Ebbe Dal.
Lån og ran
Han peger desuden på at Kulturministeriet netop nu arbejder på en omfattende kortlægning af den redaktionelle fødekæde med ajourførte tal, og at de allerede har lavet en kvalitativ udredning med ældre tal af DR’s og andre medier anvendelse af nyheder på internettet. Han mener, at det er nødvendigt at afvente den endelige undersøgelse, før end man kan gå tættere på det konkrete omfang af ”lån og ran” i mediebranchen – herunder public-servicemedierne.
Ebbe Dal understreger samtidig, at Danske Mediers oplæg i høj grad er tænkt som et fremtidsorienteret udspil.
»I de fleste dagbladshuse er der den opfattelse, at man ikke kan arbejde på web uden at tage penge for stoffet. Og i det øjeblik man skal have penge for stoffet, så stiger risikoen for, at public-service kravler ind bag betalingsmurene og stiller det til skue for alverden hos dem selv,« siger Ebbe Dal.
Men det, mener Filip Wallberg, er et grundvilkår.
»Yes, journalister citerer. Det har vi alle dage gjort, og det er en fundamental del af journalistikken, og jeg er enig i, at man skal citere med link, men at det skal gælde både private medier og public service,« siger Filip Wallberg.
Wallberg mener derfor, at det ville være mere frugtbart at diskutere spillereglerne for, hvordan man citerer hinandens historier.
Han foreslår eksempelvis, at medierne går over til den model, som blandt andet Journalisten og Information bruger, frem for at lave egentlige citathistorier.
»Hvorfor får man ikke indbygget, at man laver en rubrik og en underrubrik og et link, så man honorerer den originale journalistik,« spørger han og understreger, at det i så fald skulle ske hos både offentlige og private medier.
Filip Wallbergs foreslår desuden, at gøre det indhold, som public-servicemedierne producerer, tilgængeligt for de kommercielle aktører.
»Vi er meget gammeldags i måden vi går til det her på, for public-service-indholdet er jo betalt. Så hvorfor kan DR ikke udgive indhold som creative commons, sådan at andre kan bruge tekst og billeder? Hvorfor kan Ekstra Bladet ikke få lov at indlejre X Factor på deres side?« spørger Filip Wallberg.
Men sådanne aftaler er ikke gennemgribende nok for Danske Medier.
»Det vi ønsker er, at der skal ske en tilbagerulning i aktiviteterne på web for de statsejede mediers vedkommende. Vi vil ikke bare lave hyggelige aftaler,« siger Ebbe Dal.
Slagside
Filip Wallberg kritiserer også, at Danske Medier langer ud efter public-servicemedierne fordi forholdet mellem statens medier og de private aktører har fået slagside. Danske Medier konkluderer nemlig, at et styrket DR og styrkede TV 2/Regioner svækker mangfoldigheden i mediebilledet.
»Det er jeg ikke enig i. Danske Mediers argumentation er, at i den ideelle verden var alle medier frie, kommercielle og økonomisk uafhængige. Det er en rigtigt fin tanke, men her i Danmark fungerer det bare ikke, for her er stort set alle medier – måske med undtagelse af TV 2 – i lommen på staten og får penge derfra. Det er bare på forskellige måder. Så der er på den måde ikke nogen medier, der er 100 % uafhængige af staten,« siger Filip Wallberg.
Men den køber man ikke i Danske Medier.
»Det er jo meget langt fra at være rigtigt, når han siger, at alle medier er statsstøttede. Hvis man ser rigtigt på det, så er der i dag en gruppe medier, der har nogle ordninger, og det er hovedsageligt dagbladene. Men ser man på størrelsesforholdene dementerer det, at de private medier er i lommen på staten,« siger Ebbe Dal.
Han peger på, at dagbladenes samlede omsætning er i størrelsesordenen 9-10 milliarder kroner, mens den samlede statsstøtte til dagbladene er omkring 350 millioner.
»Selvom de 350 millioner er en vigtig del af dagligdagen, så er det alligevel en brøkdel af den økonomi, som er i dagbladene, og det tror jeg er vigtigt at gøre sig klart. Desuden er der mange andre medier end dagbladene, så det der med, at alle medier er i lommen på staten, har ikke noget med virkeligheden at gøre,« siger Ebbe Dal.
13 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
@ Filip Wallberg
Hej Filip, du og andre ser mere eller mindre bort fra en meget betydningsfuld faktor, i konkurrencen mellem TV2's regioner, og så de kommercielle medier, som dækker de samme lokalområder.
Når det handler om 112-nyheder, så er de kommercielle medier i nogle tilfælde bedre rustet til at ta' historien, da de sagtens kan bruge de fotos og videoklip, som øjenvidner sender til dem fra deres smartphones.
Men når det handler om de positive historier, der kan hentes hjem ved større planlagte begivenheder, så er det ofte sådan, at når arrangørerne udsender invitationer til medierne, så er det sådan, at de prioriterer muligheden for, at deres events kan komme i fjernsynet.
Det er jo lidt fjollet, for i regionalt TV får deres events sikkert kun et kort indslag på et par minutter, hvorimod de lokale dagblade sikkert ville ha' været villige til, at gi' arrangementet et par store billeder og en halv eller hel side. Og der er jo ikke nogen lokale dagblade, som vil bruge meget mere end en kort notits på, at omtale en begivenhed, som allerede er blevet dækket på regionalt TV.
Der er jo heller ikke nogen lokale medier, som har ressourcer til, at køre to forskellige redaktionelle linjer, så det stof som de har på deres web-sites, det er tilpassede udgaver af de nyheder og artikler, som de har i den trykte udgave, som de sælger og tjener deres penge på, og de har slet ikke økonomi til, at satse på, at de kan være de første med nyheden på Internettet.
Og problemet bliver jo ikke mindre, når de lokale medier her i de kommende år skal lære deres læsere, at de fremover skal betale for, at læse deres nyheder på Internettet, for der vil TV2's regioner jo tilbyde fri adgang til deres hjemmesider med de samme nyheder.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Hej Niels
Jeg manipulerer ikke, og jeg arbejder ikke på bestilling. Til gengæld har du ikke styr på fakta. Så hold dine anklager for dig selv.
TV2 er ifølge Kulturministeriet ikke en del af ”must carry”-forpligtelserne. TV2-regionerne har hver sin kanal, der er gratis at modtage via det jordbaserede digitale sendenet. Præcis som Danmarks Radio. Derfor skal TV2 holdes ude af denne debat.
Hvis du ikke kan lide det TV2 sender, må du klage til din udbyder.
Vi er enige om, at regionale PS-medier er konkurrenter til kommercielle medier. Min vurdering er, at DR's distrikter og TV2-regionerne ikke er "værdige" konkurrenter til kommercielle medier på internettet, fordi produktionen af egenproducerede nyheder til internettet er begrænset.
Du vil gerne diskutere fundamentet for licensen, og det skal du være fri til. Det bliver med andre end jeg.
/Filip Wallberg
@ Karin Mette Petersen
Tingene hænger jo sammen, og medielicensen er da en meget afgørende faktor i konkurrencen mellem de statsejede og privatejede medier.
De privatejede medier, skal måned for måned tilpasse deres aktiviteter, ud fra hvor stort deres annoncesalg er, hvor mange eksemplarer de leverer til faste abonnenter, og hvor mange eksemplarer kioskerne langer over disken i løssalg.
DR og TV2's regioner ved lige nøjagtig hvor mange licenskroner der kommer i kassen, og de kan bare køre der ud af på nogle faste budgetter. og de skal slet ikke tænke på, at der også skal tjenes lidt ind til et overskud.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Niels Riis Ebbesen, mit indlæg handler ikke om medielicensens berettigelse eller ej, selv om jeg gerne tager den diskussion på et andet tidspunkt.
Jeg påpeger, at Nordjyske Medier her i mit nærområde stjæler mange solohistorier fra DR, men lægger dem på lager, genopliver dem senere og får det dermed til at se ud som om, at det er avisens egne historier.
TV2 Nord må svare for sig selv, men DR Nordjylland er det mindste af Nordjyllands tre store medier. Med under 30 ansatte kan jeg i al fredsommelighed slå fast, at vi står for en meget lille del af DRs samlede milliardbudget. Men det er netop heller ikke størrelsen, det kommer an på, men den journalistiske kvalitet og initiativ, og her ligger de regionale dagblades problem nok snarere begravet.
Tør øjnene DR. Der er ingen forskel på jeres finansiering og den man har i Nordkorea. Det er ikke jeres skyld, at det forholder sig sådan. Men at sige, at det ikke influerer på de "frie" mediers muligheder for at drive virksomhed, er jo som at se nordkoreansk fjernsyn.
Flere