Forsker: Medier laver longreads på mavefornemmelser

Medier glemmer ofte brugerne, når de laver lange online-fortællinger med tekst, lyd og video, konkluderer Kate Kartveit i en ph.d. Hendes undersøgelse viste, at 80 procent af brugerne ikke kunne navigere i en longread. »De allerfleste nåede faktisk aldrig til slutningen«
  • Anders Hviid
    »Rigtig meget af det, som medierne gør, foregår på intuition og mavefornemmelse,« siger Kate Kartveit, lektor på DMJX.
31.10.2016 · 12:55

Lange multimediefortællinger som New York Times’ berømte ’Snow Fall’, der kombinerer tekst, lyd, video og interaktive grafikker i en lang online-fortælling, er et satsningsområde for mange medier.

Men ofte har medierne meget lidt føling med, om fortællingerne overhovedet fungerer for læserne. Det konkluderer Kate Kartveit, lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der har undersøgt emnet i en ph.d.-afhandling i samarbejde med Aalborg Universitet.

»Mine interviews med folk fra en række internationale medier viser, at de dybest set er meget usikre på, om det, de laver, overhovedet fungerer,« siger Kate Kartveit. 

Det skyldes ifølge hende blandt andet, at medierne ofrer meget lidt energi på at teste og undersøge effekten af deres multimediefortællinger.

»Rigtig meget af det, som medierne gør, foregår på intuition og mavefornemmelse. Når jeg for eksempel spørger dem, hvordan de finder ud af, om brugerne forstår den læserækkefølge, de har planlagt, svarer mange, at de har testet det på en kollega, en receptionist eller deres kone derhjemme,« siger hun. 

80 procent faldt fra

I sin ph.d. konkluderer Kate Kartveit, at denne lidt tilfældige fremgangsmåde i forbindelse med at lave integrerede multimedieproduktioner bl.a. betyder, at medierne taber nogle brugere undervejs.

Det viste sig blandt andet i hendes undersøgelse af, hvordan et udvalg af mediebrugere navigerede i longread-artiklen ’America’s first climate refugees’ fra The Guardian.

»De fleste mediebrugere fandt ikke ud af, hvordan man navigerer i den her historie. De allerfleste nåede faktisk aldrig til slutningen. 80 procent forstod slet ikke, at historien fortsætter, hvis de klikker videre - de troede, at historien var slut, da de kom ned til bunden af siden,« fortæller Kate Kartveit om undersøgelsen lavet ved hjælp af avanceret eyetracking-udstyr, der måler øjnenes bevægelser.

»Det tyder på, at vi ikke er grundige nok til at tjekke, om navigeringslogikken er tydelig nok. Og det er ærgerligt, for den slags historier kræver typisk en del ressourcer,« siger hun.

Inddrag designere tidligt 

Kate Kartveit understreger, at hun ikke mener, medierne skal give op og droppe satsningen på de digitale fortællinger, der mikser forskellige medier.

»Jeg tror absolut, det kan være en fortælleform, som har meget for sig i fremtiden. Men det skal gøres tydeligere, hvordan man forestiller sig, at brugerne skal navigere i dem. Og måske skal formen også i højere grad bruges til korte fortællinger,« siger Kate Kartveit.

Et af hendes råd til medierne er blandt andet, at de skal blive skarpere på, hvad de forskellige medietyper kan, og hvad de hver især skal bruges til i den samlede fortælling.

»Det er vigtigt, at man træffer nogle aktive valg om, hvad man vil med de forskellige medier. Tit ser man, at videoer i den her slags fortællinger bare bliver en gentagelse af, hvad man lige har læst. Tekst er godt til at formidle abstrakte ting eller fakta, mens video er bedre til fascination eller identifikation,« siger hun.

Derudover anbefaler hun, at andre faggrupper end journalister inddrages tidligt i processen med en multimediefortælling.

»Rigtig meget af det her skal planlægges i idéfasen. Derfor er det vigtigt, at både grafikere, designere og videojournalister er inde over fra starten. Det er meget vigtigt, at de, som ved noget om design og visuel kommunikation, inddrages på et tidligt stadium. For senere i processen kan man være meget låst,« siger hun.

Kommentar

Seneste jobopslag

CRM konsulent i Børnecancerfonden - bliv en styrke for børnene

Børnecancerfonden
Ansøgningsfrist: 08.05

SoMe-redaktør til Vi Unge

Aller Media
Ansøgningsfrist: 25.04

Udviklingsorienteret redaktør til Mandag Morgen

Mandag Morgen
Ansøgningsfrist: 10.05

Nyhedsjournalist til DR Fyn

DR
Ansøgningsfrist: 22.04

DR Østjylland søger reporter

DR
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp til kommunikation

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad
Ansøgningsfrist: 25.04

KVINFO søger presse- og kommunikationsansvarlig

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 23.04

Nyhedsvært til DR Nordjylland

DR
Ansøgningsfrist: 25.04

Chef til B&U

DR
Ansøgningsfrist: 29.04

Chefkonsulent og teamleder for seks kommunikationsrådgivere

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikatør i Greenpeace

Greenpeace Norden
Ansøgningsfrist: 25.04

Er du en skarp kommunikator med bundlinjefokus?

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 23.04

Pressekonsulent til Rigshospitalet

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 23.04

Udlandsreporter til Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp med flair for kommunikation

Ankestyrelsen
Ansøgningsfrist: 22.04

JOURNALIST TIL UGEAVISEN MIDTSYD

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 06.05

Forlagschef til Informations Forlag

Information A/S
Ansøgningsfrist: 22.04

Redaktionschef Printcentralen

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 22.04

Vil du svømme med på nyt succesmedie om vand?

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 23.04