»Jeg tror, det er en and«. Så kort lyder vurderingen fra Nordkorea-forsker Geir Helgesen om den seneste historie fra Nordkorea.
Både jyllands-posten.dk og tv2.dk har bragt historien, der går på, at alle nordkoreanske mænd – eller alle mandlige universitetsstuderende, som det lyder i nogle medier – skal have samme frisure som diktatoren Kim Jong-un.
Også Søndag Live på DR2 og Go’ Morgen Danmark har omtalt dekretet fra den nordkoreanske regering, ligesom historien også er blevet bragt af radiostationen Radio Free Asia, The Korea Times og BBC News.
»Jeg tænker, om de ikke har andet at gå op i – både nordkoreanerne, men også den vestlige presse, der vælger at skrive sådan noget. Der er vigtigere ting i verden end Nordkoreas diktators frisure. Men medierne vil utroligt gerne tro på det, der er grimt og forfærdeligt, når det kommer til Nordkorea,« siger Geir Helgesen, der er institutleder og seniorforsker på Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) ved Københavns Universitet med Nordkorea som speciale.
Vi tager de nødvendige forbehold
Både Jyllands-Posten og TV 2 tager en lang række forbehold i de respektive artikler om Nordkorea. Tv2.dk skriver blandt andet: ”Den på alle måder ubekræftede historie […]”.
Hvorfor kører I overhovedet en historie, som I er så meget i tvivl om?
»Det er et godt spørgsmål. Hver gang det drejer sig om historier fra Nordkorea, skal vi være særligt opmærksomme, da det er sjældent, de kan bekræftes. Så hvis der er historier fra Nordkorea, tager vi altid en snak på redaktionen om, om vi skal køre den eller ej,« siger redaktør på tv2.dk Dan Rasmussen.
Han understreger, at der er blevet taget de forbehold, der skal i det konkrete tilfælde, og at historien mere skal ses som en del af det, han betegner som de ’frikvartershistorier’, der også findes på tv2.dk.
»Det er historier, som langt de fleste netmedier tilbyder. Men hvis den er helt valid, og den kan bekræftes, så er det da en fed historie. Min vurdering er, at det her er tænkt som en kuriøs artikel fra Nordkorea, som journalisten har ladet sig friste af,« siger han.
Vil gerne skrive om Nordkorea
På Jyllands-Posten vil man gerne fortælle sine læsere om Nordkorea, men de mange forbehold er samtidig en nødvendighed i dækningen af et lukket land, lyder det fra digital nyhedschef Niels Christian Bastholm:
»Vi synes, Nordkorea er meget interessant at skrive om på grund af landets lukkethed og den militære sikkerhedssituation i Asien. Derfor forsøger vi generelt at gøre vores læsere klogere på, hvad der sker i landet. Samtidig er det også svært at få verificeret oplysninger derfra, fordi det er så lukket, så derfor tager vi som regel mange forbehold i de artikler, vi skriver,« siger han.
Han forklarer, at de på Jyllands-Posten oftest er nødt til at forlade sig på internationale nyhedsmedier og bureauers dækning af landet, fordi de ikke selv har folk i Nordkorea. Det er årsagen til de forskellige forbehold. De skal klæde læserne bedst muligt på i forhold til at forstå den kontekst, som informationerne skal ses i.
Han mener dog ikke, det gør historien om Kim Jong-uns frisure irrelevant.
»Det er endnu en nyhed, der beskriver, hvad det er, der foregår i Nordkorea.«
Fastholder absurd indtryk
Men ifølge forsker Geir Helgesen er det et problem, at de danske medier gang på gang bringer den slags historier om Nordkorea. Senest var det historien om lederens onkel, der blev dræbt af 120 hunde. Den viste sig med stor sandsynlighed at være falsk.
»Efter min bedste overbevisning så bidrager det måske til, at vi fastholder indtrykket af et temmeligt absurd samfund. Hvor man går ned i detaljen og bestemmer over folks privatliv og frisure. Så selv om medierne tager forbehold, så skubber sådanne historier jo almindelige menneskers forståelse af Nordkorea i en ærgerlig retning,« siger Geir Helgesen.
Han forklarer, at den overvejende »absurde« dækning af landet bidrager til en ’Peter og ulven-effekt’, hvor læserne til sidst ikke vil tro på en historie, der ikke er absurd eller »dæmoniserer« landet.
Han nævner et eksempel, hvor Udenrigsministeriet bragte en række billeder fra Nordkorea i deres blad Udvikling. Billederne viste blandt andet unge mennesker, der spiller pool på en cafe, og en gruppe, der spiller fodbold.
»Der var en rådgiver fra et af de politiske partier, der skrev et harmdirrende læserbrev. Han mente, det var for galt, at man skulle se propagandabilleder i Udenrigsministeriets eget blad. Det er jo morsomt og tragisk, at billeder, som faktisk viser en anden virkelighed end den sædvanlige negative og absurde, ikke bliver taget alvorligt. For der findes faktisk massevis af almindelige mennesker i Nordkorea, som bare tænker på, hvordan de skal få hverdagen til at hænge sammen,« fortæller han.
JP: Vi er journalister, ikke forskere
På tv2.dk er redaktør Dan Rasmussen åben for at fortælle de historier om andre dele af virkeligheden i Nordkorea, som Geir Helgesen efterlyser. Men arbejdsbetingelserne er altafgørende.
»Jeg vil i meget høj grad gerne have endnu mere substans på tv2.dk med stærke journalistiske historier. Men det kræver, at vi har de rigtige arbejdsbetingelser,« siger han.
På Jyllands-Posten tænker man ikke over, at historier som den aktuelle kan fastholde et absurd billede af Nordkorea.
»Det er ikke et forhold, som vi – efter min mening – bør overveje i vores journalistiske tilgang. Vi er journalister og laver nyheder. Vi er ikke forskere. Vi er sat i verden for at give læserne nyheder og give dem den bedst mulige dækning af, hvad der sker i verden her og nu,« siger Niels Christian Bastholm.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kan ikke svare på Geirs vegne, men Adam Taylor har skrevet lidt om det her:
http://www.washingtonpost.com/blogs/worldviews/wp/2014/03/26/are-the-men-of-north-korea-really-being-forced-to-get-kim-jong-un-haircuts/
Kan ikke svare på Geirs vegne, men Adam Taylor har skrevet lidt om det her:
http://www.washingtonpost.com/blogs/worldviews/wp/2014/03/26/are-the-men-of-north-korea-really-being-forced-to-get-kim-jong-un-haircuts/
Kunne vi ikke få at vide, hvorfor Geir Helgesen mener, at historien ikke holder? Det forhold, at "han tror, at det er en and", er da ikke tilnærmelsesvis nok til at droppe historien!