En norsk psykolog – og forhenværende journalist – forsker i, hvordan mennesker reagerer, når de udsættes for kritisk omtale i medierne. For første gang nogensinde har forskningen fokus på mediernes ofre.

En meget stor eller en ekstremt stor belastning.

Så voldsom er byrden for medievante kilder, der bliver udsat for kritisk omtale i pressen. Det viser de foreløbige resultater fra et norsk projekt, hvor en gruppe forskere for første gang nogensinde systematisk undersøger, hvordan mennesker mestrer nærkontakt med en kritisk presse.

Omkring 50 politikere, embedsmænd, ledere fra erhvervslivet, idrætsfolk og skuespillere, der alle inden for det seneste år har været udsat for massiv, negativ presseomtale, deltager i projektet. Ingen af dem må være dømte ved domstolene.

Indtil videre er 25 kilder blevet interviewet.

"På en skala fra 1-10 giver de allerfleste belastningen et 8-, et 9- eller et 10-tal," siger psykolog og journalist Øyvin Tjores, der er en del af forskerteamet.

Tidligere har Øyvin Tjore arbejdet som journalist på Dagbladet, der er Norges andenstørste tabloid-avis, og som tv-reporter. Nu er han ved at skaffe sig en doktorgrad ved hjælp af forskningsprojektet om mediernes ofre.
Et af Øyvin Tjores mål med projektet er blandt andet at udvide journalisters horisont, så de bedre kan vurdere effekten af deres arbejde.

"For øjeblikket ser vi – i hvert fald i norsk presse – at mediernes omtale bliver mere og mere fokuseret på personen frem for på sagen. Journalister står derfor tit med overvejelser om, hvor tæt de skal gå på kilderne. I den situation kan projektet her være med til at give journalisterne et mere nuanceret billede, inden de bestemmer sig for, hvilken retning de vil gå," siger psykologen og journalisten.

Den foreløbige analyse af interviewene med medie-ofrene viser, at når journalisten vælger at gå efter manden og ikke sagen, så bliver pressedækningen for alvor smertefuld. Derudover kan det se ud som om, at det er en yderligere pinsel for kilderne, når journalister indhenter kommentarer fra personer, der kun kender sagen fra pressen.

Håbet er blandt andet, at kilder med tiden kan bruge projektet som en slags overlevelsesguide, hvor de kan lære af andres erfaringer.
Derudover forsøger forskerne at finde ud af, hvordan psyken tumler kritisk omtale. Samtidig vil de blandt andet klarlægge, hvilke forsvarsmekanismer der er nyttige for at håndtere en mediestorm, og hvor lang tid psyken er påvirket af presseomtale.

Går alt efter planen, er de første forskningsresultater klar til efteråret.