Forsker: Fagbevægelsen kan lære af mediebranchens freelanceerfaringer

Andre brancher begynder at opleve de forhold, som mediebranchen har haft i årevis: Løse ansættelser og freelancearbejde. ”En vigtig ting, I gør, er at tale åbent om dårlige aflønninger,” siger arbejdslivsforsker

Fagforeninger på det danske arbejdsmarked oplever i stigende grad det, som i mange år – hvis ikke altid – har været en fast del af mediebranchen: Fuldtidsarbejdende medlemmer, som forsørger sig som freelancere eller midlertidige ansættelser.

Bevægelsen mod flere løsansættelser bliver kaldt prekarisering, fordi usikre ansættelser almindeligvis sætter folk i en prekær – vanskelig – situation.

Det er samtidig blevet et forskningsområde, som blandt andet arbejdslivsforskeren Janne Gleerup har kastet sig over. Hun udkom i august med bogen ’Prekarisering – akademisk arbejde’ sammen med tre forskerkolleger, og hun er også medarrangør af konferencen: ’Prekarisering – hvad handler det om, og hvad kan der gøres?’, som afholdes mandag den 5. november.

”Positiv meningstilskrivelse” af freelancere

I sin forskning har hun også beskæftiget sig med journalistområdet, hvor freelancearbejde og løsansættelser har været almindeligt, stort set så længe faget har eksisteret. Det gør en forskel i forhold til andre brancher, fortæller hun.

”Journalistfaget har lang tradition for det, vi kalder positiv meningstilskrivelse af freelancetilværelsen. For eksempel hvis man sammenligner med et HK-medlem, der associerer sig meget mere ind i en arbejdsplads-sammenhæng. Der knytter sig også mere anerkendelse til det at være freelancejournalist, fordi de altid har været en del af branchen. Sådan er det ikke for HK’ere,” fortæller Janne Gleerup.

Hun kan dog også i mediebranchen se en negativ udvikling, som gør prekariseringen problematisk som i andre brancher: Skærpet konkurrence og generelt dårligere muligheder for at have trivsel i arbejdslivet.

Freelancere balancerer fordele og ulemper

En ting, der går igen, også i mediebranchen, er, at det er svært at fastslå, om den frie arbejdstilknytning er frivillig eller ej.

”Vi taler meget om balancearbejde – man rationaliserer i fordele og ulemper i en evig balancevurdering. Så det er ikke kun frivilligt eller ikke-frivilligt. Det er en skala med to poler, hvor alle mulige forhold kan trække i hver retning.”

Konferencen om prekarisering er led i et voksende samarbejde på tværs af fagorganisationer både inden for LO og de akademiske organisationer.

”Det kræver samarbejde, hvis man skal ændre de her forhold. Der er en international udvikling i gang mod øget prekarisering. Herhjemme er det ikke så voldsomt endnu, men det er i gang. Så hvis organisationerne vil gøre noget, så er det nu, de skal kende deres besøgelsestid. Jeg kan se, at mange af de menneskelige konsekvenser i form af mistrivsel er de samme på tværs af brancherne. Det kalder på, at de faglige organisationer sammen undersøger, om der er en proaktiv strategi, man kan være fælles om.

Åbenhed er vigtigt

Kan de øvrige organisationer lære noget af mediebranchen?

”En vigtig ting, I gør, er at tale åbent om dårlige aflønninger. Jeg har været himmelfalden, når jeg hører, hvor lidt folk nogle gange får for journalistiske opgaver, for journalistik har meget prestige i samfundet. Det med at få brudt tabuet gør også, at man går imod individualiseringen. Det kan være svært, for der er ikke mange penge i at stille sig op og klage. Derfor har de faglige organisationer en rolle i at få påpeget problemet.”

Konferencen om prekarisering har Sus Falch, formand for Freelancegruppen i DJ, som deltager i panelet.

Hun genkender det, Janne Gleerup fortæller om større anerkendelse af freelancearbejde, men også den del, der handler om dårlig betaling.

”Der er helt klart en anerkendelse af freelancere og selvstændige som værdifulde bidragsydere og samarbejdspartnere. Men jeg ser ikke de store fordele i forhold til honorarer, når vi taler individuelle aftaler,” siger hun.

Behov for samarbejde

I bogen 'Prekarisering' beskriver Janne Gleerup blandt andet de konsekvenser, der kan være ved gentagne løsansættelser, og det er nogle beskrivelser, Sus Falch også sagtens kan genkende.

”Det behøver ikke være et problem, men vilkårene presses hele tiden, så for nogen er det. Eksempelvis en praktisk ting som at låne penge i banken til en bolig – der bliver man virkelig målt og vejet, også selv om man har glimrende årsregnskaber fra en freelancevirksomhed.”

Sus Falch ser en stor fordel i, at prekære arbejdsforhold er ved at blive et generelt tema på det danske arbejdsmarked.

”I DJ har vi overlappende arbejdsfelter med flere organisationer, og her er det også vigtigt, at vi samarbejder om ordentlige arbejdsvilkår og hjælper medlemmerne på en måde, så de ikke underbyder hinanden. Det er et samarbejde, vi er i gang med at få op og stå, men det måtte godt gå stærkere,” siger hun.

Konferencen 'Prekarisering: Hvad handler det om, og hvad kan der gøres?' afholdes mandag kl. 9-16 i Arbejdermuseet. 

0 Kommentarer