Forsker: Det giver mening at vise det smadrede tog

Aske Kammer, lektor i digital innovation og forfatter til bogen 'Digital journalistik', har fulgt mediernes dækning af togulykken på Storebæltsbroen. Han roser dem for en tålmodig og korrekt dækning og vurderer, at det er forsvarligt at bringe billeder, der viser ødelæggelserne inde fra toget
  • Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix
    Oprydningsarbejdet er i gang efter togulykken på Storebæltsbroen, hvor seks personer i dag er omkommet.
02.01.2019 · 15:27

Billeder af knuste ruder og sammenkrøllede sæder inde fra det forulykkede tog på Storebæltsbroen har i dag ramt forsiden på flere danske netmedier.

Politiet har ellers opfordret til, at ingen tog billeder af eller inde i det forulykkede tog. Men både DR og TV 2 Fyn har eksempelvis gjort det. De har forsvaret beslutningen med, at billederne er vigtige, for at offentligheden kan forstå ulykkens omfang.

Den vurdering bliver bakket op af lektor i digital innovation på ITU og forfatter til bogen ‘Digital journalistik’, Aske Kammer, der for Journalisten har fulgt mediernes dækning i løbet af formiddagen.

“Der er forskning fra eksempelvis 9/11, der viser, at det i dækningen af ulykker er vigtigt, at medierne formidler omfanget af skaderne – blandt andet ved billeder. Dermed ikke sagt, at man skal vise billeder af døde og tilskadekomne. Men i det her tilfælde med det smadrede togsæt kan det give mediebrugerne en bedre forståelse af, hvad der er sket,” siger Aske Kammer.

Han hæfter sig ved, at ingen medier har bragt billeder af tilskadekomne eller omkomne, og at man kun har vist de materielle skader.

“Det er dog en balance, hvor det ikke skal blive sensationsjageri, hvor man bare bringer det for at bringe det. Der er ingen tvivl om, at billederne inde fra toget er voldsomme. Men jeg synes ikke, og det er min personlige vurdering, at det kammer over i sensationsjageri,” siger han.

Roser for at sætte tempoet ned

Aske Kammer har i sin forskning blandt andet beskæftiget sig med, hvordan medier håndterer store nyhedshistorier med ulykker og tilskadekomne.

Her har det i flere år været en udfordring for medier både at bringe korrekte oplysninger og at bringe dem hurtigt. Der kan være en iboende konflikt imellem de to hensyn, forklarer han.

“Det er altid en udfordring at få fakta på plads og rapportere det i breaking news, fordi journalisterne ofte får informationerne parallelt med nyhedsbrugerne. Men det er mit indtryk, at der i denne sag i det store og hele har været bragt korrekte informationer,” siger Aske Kammer.

Han kritiserer dog, at der visse steder først blev skrevet, at der var cirka 160 passagerer på toget. Det blev siden officielt rettet til 131.

“Men det er en detalje i det store billede, og medierne har rettet fejlen, efterhånden som der er kommet mere præcis information fra myndighederne,” siger han.

Til Journalisten fortæller TV 2 Fyn, DR og Ekstra Bladet, at de alle har været tilbageholdende med at skrive, at der var omkomne i ulykken - og hvor mange omkomne, der var tale om – før man havde det bekræftet selvstændigt fra flere kilder eller officielt af myndighederne.

Det bliver rost af Aske Kammer.

“Den her tilbageholdenhed med at bringe informationer, de har fået bekræftet af kilder, fordi de ikke vil sige det officielt, tyder på, at man har vejet korrektheden som det tungeste hensyn, fremfor at man skulle være først med informationerne,” siger Aske Kammer.

Mindre blodtørst ved ulykker

Generelt vurderer han, at medierne i de seneste år er blevet bedre til at dække breaking news som eksempelvis ulykker eller terrorangreb.

“Det er min fornemmelse, at der er sket en form for modning. Det er klart, at der er forskellige hensyn til hurtighed og korrekthed, der støder sammen. Uden at have forskning på det vurderer jeg dog, at pendulet i de seneste år er svunget mere i retning af, at man vil have de korrekte informationer frem for at være dem, der kommer hurtigst ud,” siger han.

Han understreger, at det kan være vigtigt og rigtigt, at medier publicerer informationer om ulykker eller andre store begivenheder, før de har det fulde billede af situationen. Så længe de ikke gør det ud fra et hensyn, hvor det handler om at generere trafik.

“Den blodtørst, der tidligere har været i de her store sager, er blevet mere afdæmpet,” siger Aske Kammer.

Kommentar

03/01/2019 - 15:55

Suste Bonnen

Hvordan vurderer Aske Kammer at Politiet uddelte 40 bøder til bilister der fotograferede skaderne på toget?

03/01/2019 - 16:13

Jens Gyldenkærne Jensen

De 40 bilister er ikke en del af medierne. Og selvom nogle af deres billeder måske er blevet bragt af medierne, er det ikke dem artiklen handler om.

03/01/2019 - 17:08

Simon Aldra

suste bonnen: De 40 billistene er bøtelagt fordi de brukte mobiltelefon mens de kjørte bil. De brukte mobiltelefonene til å fotografere eller filme, men politiet har ikke bøtelagt folk fordi de filmet eller fotograferte, de har bøtelagt dem fordi de gjorde det mens de kjørte bil. Det er noe ganske annet.

04/01/2019 - 08:56

Aske Kammer

@ Suste Bonnén: Min vurdering er, at hvis folk overtræder færdselsloven, skal de naturligvis have en bøde for det. Mit forsigtige gæt er, at de pågældende bilister har fotograferet skaderne til "eget brug" (på fx sociale medier) - eftersom det næppe skortede på fotografer og kamerafolk fra nyhedsmedierne, der sikrede billeddækning af det skadede tog, har disse amatør-fotografier velsagtens ikke været i særligt høj kurs hos netop nyhedsmedierne.

04/01/2019 - 10:17

Jesper Bech Pedersen

Hvad pokker har 40 forbipasserende bilister med noget som helst at gøre???

Seneste jobopslag

Redaktør til TV Avisen

DR
Ansøgningsfrist: 24.01

Danwatch søger Ansvarshavende Chefredaktør

Danwatch
Ansøgningsfrist: 17.02

Dansk Psykolog Forening søger en psykologfaglig redaktør

Dansk Psykolog Forening
Ansøgningsfrist: 12.02

BARSELSVIKAR: KOMMUNIKATIONS- OG MARKETINGMEDARBEJDER

MCH - Messecenter Herning Kongrescenter
Ansøgningsfrist: 15.02

Erfaren kommunikationskonsulent til Tandlægeforeningen

Tandlægeforeningen
Ansøgningsfrist: 30.01

Vikar til lokalredaktionen i Svendborg

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 28.01

Kommunikationskonsulent (Barselsvikariat)

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 21.01

Informationsspecialist til Særlig Efterforskning Øst

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 21.01

Digital redaktør med stærkt udviklingsgen

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 06.02

Grave-reporter til Flensborg Avis

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 06.02

Kommunikationsmedarbejder til By & Havn

By & Havn
Ansøgningsfrist: 21.01

Kommunikationskonsulent

Ballerup Kommune
Ansøgningsfrist: 17.02

Web-reporter til førende nyhedssite i København

Landbrugsmedierne
Ansøgningsfrist: 25.01

Kommunikationskonsulent til Ringsted Kommune - barselsvikariat

Ringsted Kommune
Ansøgningsfrist: 23.01

Pressekonsulent, der kan sætte sikkerhed på dagsordenen

Sikkerhedsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.02

Kommunikationsmedarbejder til intern og ekstern kommunikation

Nationalmuseet
Ansøgningsfrist: 25.01

DIIS søger kommunikationsmedarbejder (barselsvikariat)

Dansk Institut for Internationale Studier
Ansøgningsfrist: 24.01

Redaktør til nyt og innovativt betalingsmedie

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 21.01

DIIS søger journalist til forskningsformidling

Dansk Institut for Internationale Studier
Ansøgningsfrist: 20.01

Kommunikationsmedarbejder til Læger uden Grænser

Læger uden Grænser
Ansøgningsfrist: 20.01

Barselsvikar: SoMe-konsulent med presseerfaring

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 21.01

AJKS søger administrerende direktør

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Ansøgningsfrist: 20.01

Initiativrig kommunikationsansvarlig søges!

Edlund
Ansøgningsfrist: 20.01

DANMARKS VILDESTE REDAKTØR TIL JAGTMAGASINER

Recreation Media ApS
Ansøgningsfrist: 31.01

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01