Hadkampagner, ekkokamre og hård tone på sociale medier.

Der bliver med jævne mellemrum rejst bekymring for polarisering i den offentlige debat i Danmark og borgernes evne til at give plads til dem, som har andre holdninger end dem selv. Som skrækeksempel på politisk polarisering står stormen mod Kongressen i Washington i januar 2021.

Men der er ingen grund til at frygte for lignende scenarier i Danmark i den nærmeste fremtid. I hvert fald ikke hvis man skal tro en ny undersøgelse fra Vive. Ifølge den er polariseringen herhjemme på et niveau, der ikke skaber bekymring.

Godt nok vil 22 procent af danskerne – mere end hver femte – gerne begrænse politikernes ret til at stille op til et valg, hvis de har ekstreme holdninger. Men meget få danskere er klar til selv at handle udemokratisk. Under tre procent mener for eksempel, at det er i orden at chikanere politikere eller vælgere med ekstreme holdninger.

Det bliver nævnt i rapporten, at medierne har en tendens til at fokusere på konflikter og negative kampagner fra politikerne, og at den tendens er blevet forstærket siden 90’erne.

”De danske borgere bliver altså eksponeret for mere negativitet fra politikerne – ikke fordi politikerne er blevet mere negative, men fordi medierne i stigende grad fokuserer på de negative budskaber, der findes,” lyder det i rapporten.

Politik som personlige skænderier

Hvis polariseringen skal holdes nede, stiller det derfor krav til medier.  For seniorforsker Rasmus Tue Pedersen, der er medforfatter til rapporten, er der ingen tvivl om, at medierne stadig er de ’mest centrale informationskilder’, når danskerne tager stilling i politik.

”Vi har meget sjældent face to face-kontakt med politikerne. Stort set alt hvad vi får at vide om politik, foregår gennem medierne. Det betyder også, at måden, medierne skriver om politik på, har stor indflydelse på, hvordan almindelige borgere ser på politik og på politikere,” siger han.

I rapporten er polarisering defineret som en stærk modvilje mod personer, der ikke deler ens egne politiske holdninger. Og den modvilje kan medierne være med til at puste til.

”En af de ting, som kan være problematisk, er, hvis medierne i høj grad giver et billede af politik som kampe mellem en masse politikere, der dybest set ikke kan fordrage hinanden. Altså så politik kommer til at ligne personlige skænderier,” siger Rasmus Tue Pedersen, som ikke nævner noget konkret eksempel på dette.

Rapporten undersøger ikke nærmere, hvorvidt medierne er blevet værre til at udstille politik som et ’strategisk spil’ de seneste to-tre år. Men medierne spiller en afgørende rolle for, om der sker en øget polarisering i debatten, også i den kommende valgkamp. Derfor har han en klar opfordring til medierne:

”Medierne skal fokusere på politiske uenigheder som politiske uenigheder og undgå at gøre konflikterne mellem politikerne til personlige konflikter,” siger han og understreger, at medierne selvfølgelig skal beskrive, når de politiske partier er uenige.

Tvivl om ekkokamre

Han nævner som eksempel, at Politiken i den seneste valgkamp bragte en artikelserie, hvor politikere fik spalteplads til at rose politiske modstandere.

”Det har en positiv effekt, hvis medierne også lader politikerne komme til orde, når de taler respektfuldt om hinanden,” siger Rasmus Tue Pedersen.

Han maner også til besindelse i forhold til bekymringer om ekkokamre. I den nye undersøgelse har de set på, om borgere, som er aktive på sociale medier, er mere polariserede end andre. Den sammenhæng kan de ikke påvise.

”Der er ikke meget, som tyder på, at ekkokamre er et kæmpe stort problem. Når du er på sociale medier, bliver du også eksponeret for folk, som du er uenig med. Enten fordi du har venner, du er politisk uenig med, eller fordi du har venner, som du er enig med, som skriver ’prøv at se denne her politiker og det dumme, som vedkommende siger’,” siger Rasmus Tue Pedersen.

Den nye rapport er baseret på en ny spørgeundersøgelse blandt 2.000 danskere sammenholdt med eksisterende forskning.