Sociale medier, robotter og Big Data: En ny tidsalder for politisk kommunikation har materaliseret sig. En tidsalder, hvor politiske aktører er gået fra spin i de traditionelle medier til selv at drifte en ressourcekrævende medie-produktion.

Det er én af de tendenser, man kan læse om i den nye bog ’Politisk kommunikation’. Bogen tegner et overblik over de voldsomme forandringer, disciplinen gennemgår for tiden. 

”De politiske partiers kommunikationsafdelinger bliver i stadig større grad til medieafdelinger, der laver kommunikation på tværs af platforme,” siger Mark Ørsten, der er medieforsker på RUC og medforfatter til bogen, som netop er udkommet. 

En "hyperkonkurrence" om opmærksomhed

Der er simpelthen opstået ”en hyperkonkurrence om opmærksomhed mellem et stærkt stigende antal politiske aktører," kan man læse i den nye bog.

Og vi er vidner til ”en eksplosion af politisk kommunikation fra professionelle aktører,” siger Ørsten.

Beviset er kun få klik væk: Socialdemokraten Mattias Tesfayes seneste indlæg på Facebook – publiceret den 27. januar – har fået knap 2.000 reaktioner, 225 delinger og 127 kommentarer. Og andre politikere kan mønstre lignende tal, der langt overgår de traditionelle medier.

Den – ofte kortfattede og hurtige – politiske medieproduktion ligner ofte noget, der er lavet for få midler. Men Mark Ørsten sammenligner vilkårene for en politisk kommunikationsafdeling anno 2018 med en Premier Leauge-klub:

”Du kan kun føre an på de sociale medier, hvis du har ressourcer til hele tiden at købe de bedste angribere,” siger han.

”Politikerne gav sig selv 52 millioner sidste år – ekstra penge til partierne, som de i høj grad har kanaliseret over i deres presseafdelinger. Og det er i høj grad sociale medier, partierne bruger pengene på i dag,” siger Mark Ørsten.

”Det kræver penge at være med”

Tidligere troede man, at de sociale medier ville føre til større politisk pluralisme. Men det omvendte billede begynder at tegne sig, lyder en af Mark Ørstens konklusioner.

”De, der får taletiden, bliver de privilegerede, der har ressourcer i forvejen. Vi kalder det ’privilegeret pluralisme’. For at du kan spille med, så skal du være med i forvejen,” siger han.

”Det kræver penge at være med,” som han siger det.

Og hvis ikke man har pengene, er det bare surt. 

”For at blive hørt i dag skal du være til stede på de fleste platforme det meste af tiden. Og det kræver bare nogle ressourcer, som en lang række aktører – civilsamfundet og NGO’er – ikke har i samme grad,” siger Ørsten og fortsætter:

”Det er pludselig blevet meget sværere at være med i den politiske kommunikation, hvis man ikke har den samme mængde ressourcer.”

De traditionelle medier lever stadig

Kommunikationen rykker altså mere og mere uden om de traditionelle medier. Og dét har man taget bestik af i journalist-standen.

”De politiske journalister på Christiansborg frygter at blive afkoblet,” vurderer Mark Ørsten.

Men der er ingen grund til panik, siger han.

”Det ville man have troet for at par år siden – før Trump og diskussionen om det postfaktuelle samfund. Men noget af det, de sociale medier bringer med sig, er også tvivlen om den kommunikation, du møder,” siger han.

Flere undersøgelser viser, at tilliden til de sociale medier slet ikke er på samme niveau som tilliden til de traditionelle medier. Og efterspørgslen efter et journalistisk filter er på retur, vurderer Ørsten.

”Folk er meget mere kritiske over for de sociale medier, end de var tidligere. Så troværdigheden – tilliden til at det du læser, hører eller ser – den er nu i høj grad udfordret på de sociale medier. Det betyder, at de traditionelle nyhedsmedier til en vis grad har muligheden for at gøre sig selv relevante igen,” siger han.

Det kan man særligt se i USA, forklarer han:

”Efter Trump kom til, er der flere mennesker, der abonnerer på traditionelle medier. Det er det, man kalder ’The Trump Bump’: Abonnementstal hos The New York Times, Washington Post og andre af USA’s store landsdækkende medier øges.”

Journalister sætter stadig dagsorden

Og selv om politikerne brager af sted på Facebook, sætter journalisterne stadig dagsorden.

Mark Ørsten henviser til et dugfrisk svensk studie, der konkluderer netop dette.

Studiet har titlen: ’Still an Agenda Setter: Traditional News Media and Public Opinion During the Transition From Low to High Choice Media Environments’. Det er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Communication.

Det samme billede tegner sig i studieet ’Danskernes brug af nyhedsmedier’, hvor Mark Ørsten og to andre medieforskere hvert år måler, hvor, folk siger, de får deres nyheder fra.

”Her kan vi, se at det stadig er tv og traditionelle medier, som folk henvender sig til, når de skal have nyhederne,” siger Mark Ørsten.

Disse – og andre – emner kan man læse mere om i bogen ’Politisk kommunikation’, der netop er udkommet på Hans Reitzels forlag.