B.T.'s dækning af Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag er typisk skandalejournalistik. Det siger lektor i Journalistik Mark Blach-Ørsten. Han kritiserer B.T. for manglende kildekritik og en ringe dokumenteret dækning af sagen. B.T. svarer: Vores dækning er nuanceret.
Når skandale-journalistikken ruller sker det ofte på bekostning af de journalistiske grundprincipper. Det gælder også B.T.'s dækning af Helle Thorning-Schmidts skattesag.
Sådan siger lederen af journalistuddannelse på RUC, lektor Mark Blach-Ørsten. Han mener, at der er tale om klassisk skandalejournalistik.
B.T. gør for eksempel sjældent opmærksom på, når kilderne kun udtaler sig generelt, men ikke om den konkrete sag. Og så har avisen generelt undladt at citere kilder, der går imod vinklen.
»Det er meget klassisk skandalejournalistik. Den får efter alle kunstens regler,« siger Mark Blach-Ørsten, der forsker i skandalejournalistik:
»B.T. glemmer det journalistiske princip om, at der skal være sammenhæng mellem citater, overskrift og indledning. Man kan ikke bare skrive noget i overskrift, der ikke har belæg i artiklen,« siger Mark Blach-Ørsten.
B.T. har allerede rettet en forsiderubrik efter Journalistens gennemgang. Den 29. juli skrev avisen på forsiden med store typer: "Helles nye løgn" og nedenunder en mindre rubrik: "Jurist ikke i tvivl: Det er strafbart." Den nederste rubrik var der ikke dækning for.
Hele B.T.'s dækning af Helle Thornings-Schmidts skattesag minder Mark Blach-Ørsten om den måde Ekstra Bladet i 80'erne angreb Socialdemokraterne og fagbevægelsen på. De blev kritiseret for pamperi. Det er den samme retorik, der går igen i B.T.'s artikler.
Forsiderubrikken den første dag d. 23. juni hed: "Scorer kassen i skattely", og inde i artiklen stod der i indledningen af artiklen: »Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt gør alt for at udnytte de danske skatteregler så kreativt, at hendes mand den 40-årige Stephen Kinnock, slipper for at betale skat af sin milliongage.«
Den måde som B.T. fremstiller sagen på er "stærkt mistænkeliggørende", mener Mark Blach-Ørsten. Det samme gælder forsiden dagen efter den 24. juni, hvor B.T. på forsiden skrev: "Så grisk er Helle," og den 29. juli fulgte op med forsidepløkken: "Helles nye løgn." Dagen efter havde B.T. rubrikken på forsiden: "Her lyver Helle igen."
Mark Blach-Ørsten mener, at det er problematisk, at B.T. på flere forsider hænger Helle Thorning-Schmidt ud som løgner.
»For at B.T. kan kalde det en løgn forudsætter det, at der er givet forskellige oplysninger med forsæt, og at Helle Thorning og hendes mand ikke bare har fjumret rundt. I det hele minder det om kriminaljournalistik, hvor man dømmer folk, inden de har fået en rettergang. Det er sådan noget, der er fremhævet i de vejledende presseetiske regler. Sådan skal man ikke gøre,« siger Mark Blach-Ørsten.
På B.T. afviser chefredaktør Olav Skaaning Andersen, at B.T. bedriver skandalejournalistik.
»Det er ikke skandalejournalistik. Det er journalistik, som er baseret på research og undersøgende journalistik, hvor vi går ind og undersøger en given sag, bruger lang tid på det, graver dokumenter frem, graver eksperter frem, og finder ud af, hvad er op og ned på historien,« siger han.
Han mener, at det er naturligt, at B.T. skriver historierne mere tabloidt, end eksempelvis Kristeligt Dagblad ville have gjort det.
»Vi er jo en tabloid avis. For os er det vigtigt at få budskabet ud. Men jeg vil samtidig sige, at jeg synes, at vi har lavet en meget grundig og nuanceret dækning af sagen. Det er rigtigt, at vi har draget konklusioner undervejs, men vi har ikke draget konklusioner om, præcist hvor meget Stephen Kinnock skal betale skat i Danmark. Der var tale om et skøn, og den præmis lagde vi frem,« siger Olav Skaaning Andersen.
B.T.'s chefredaktør har ingen problemer med den måde, B.T. har taget citater, der kun er sagt om de generelle regler og koblet dem til den konkrete sag. Det var blandt andet det, der førte til, at B.T. kom til at skrive på forsiden, at en jurist ikke var i tvivl, om at det Helle Thorning havde gjort var strafbart.
Er det ikke et stort ansvar, I påtager jer, når I konkluderer, hvad der er rigtigt og forkert, når I kun har de generelle regler, men ikke vurderinger af den konkrete sag?
»Vi påtager os at informere vores kilder rigtig godt om sammenhængen, og det har vi gjort hele vejen igennem. Derfor har vi heller ingen problemer med de kilder, vi har brugt, fordi de hele vejen har informeret dem om det, og fortalt dem, hvilken sammenhæng de indgår i. Vi har fået skriftlige citater fra dem, så derfor indgår citaterne på en måde, som vi har fuldt ud kan stå inde for, og de kan stå inde for den måde, hvorpå de indgår hos os.«
Olav Skaaning Andersen, afviser, at avisen uden dækning skriver, at Helle Thorning-Schmidt lyver.
»Jeg synes, at vi lægger det rigtig flot op her. "Helles dobbeltspil",« siger Olav Skaaning og peger på en rubrik i B.T. fra den 29. juli.
»Helle Thorning-Schmidt lyver enten for vælgerne eller for Justitsministeriet. Det vil sige, først har hun fortalt, at Stephen Kinnock er her 33 weekender om året, og så fortæller hun efterfølgende til Justitsministeriet, at han er her 52 weekender om året, som hun har fortalt mindst fem gange i offentligheden, blandt andet i Noa Redingtons bog om Helle Thorning-Schmidt. Enhver vil da sige, at det er dobbeltspil, hvis du først siger en ting til en offentlig myndighed og derefter siger noget andet til en offentlig myndighed,« siger Olav Skaaning Andersen.
I har ikke dokumenteret, at det er en bevidst fejl?
»Så er det en fejl, hun har gentaget fem gange. Det mener vi ikke er en fejl.«
Olav Skaaning Andersen afviser også, at B.T. kun bruger kilder, som bakker avisen op.
»Vi giver et rigtig godt og nuanceret indtryk i artiklen. Vi har én skatteekspert, der går ind og siger: "Ja, han skal efter alt at dømme betale skat i Danmark." Vi har to andre, der siger, "at han skal betale skat i Danmark". De nuancerer den del af det. Vi har samtidig i researchfasen, der har været lang, ringet rundt til alle mulige og fået alt muligt at vide. Til sidst foretager vi en udvælgelse og siger, at de her skattefolk er nogle, som går i avisen. Samtidig har vi en grafik, der giver et meget nuanceret billede af, hvordan man vurderer, om der skal betales skat i Danmark, Schweiz – eller begge steder.«
Læs hele Journalistens gennemgang af fire af B.T.s store historier om Helle Thorning-Schmidt.
Se også Journalisten.dk's tema: B.T. under lup
Lektor og studieleder ved journalistuddannelsen på RUC, Mark Blach-Ørsten, arbejder på en undersøgelse af politisk skandalejournalistik helt tilbage til Ritt Bjerregaards hotel-sag i 80'erne og frem til i dag. Han har vurderet B.T.s dækning af Helle Thorning-Schmidt sagen på baggrund af Journalistens research.
39 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
BT bliver ramt af deres dårlige tilgang til journalistik og vil om kort tid lide dagbladsdøden
læserne søger nyheder gratis på nettet. Hvor kan BT blive klogere? eks. vis SvendborgNetAvis
MVH
MIR
Ja, det er ikke kun BT der er problemet. DR henviser for det meste deres artikler til BT/ Berlinske tidende "teksttv" som kilder. Jeg forstår godt DR skal fyre så mange, da de ikke kommer med noget fornuftig journalistik selv. Man kan TYDELIG læse/ høre/ se, at regeringen og DF har lagt deres klamme hånd over DR.
Tænk at de forsvarer regeringens politik unden kritik, og så bliver de fyrede journalister selv ramt af deres politik, hvor klog er man så? Er det et vidensamfund vi lever i, eller er vidensamfund retorik for propagandaen for regeringen politik, så de kan gennemføre deres politik uden nogen lægger mærke til det før det er for sendt.
Jeg ønsker ikke at betale licens længer til en propaganda kanal. Jeg håber at DR bliver de næste som bliver undersøgt af journalisten, for ellers er der ingen fremtid for den frie journalistik og det har der ikke været i de sidste år.
@ Peter jensen, Kan du ikke læse dit eget link??
I forhold til hvem der holder med hvem, så er det jo i hvert fald rart altid at vide, hvem Jarl Cordua holder med.
Jesper har ret i, at alle kender alle i den her branche. Jeg kender også Signe, men aner ikke om hun er socialdemokrat eller ej. Til gengæld kan jeg godt, ud fra Jarls oplysninger, komme i tanke om en anden forklaring på, hvorfor hun hænger plakater op, end at hun erklæret socialdemokrat.
Jarl skriver jo selv, at Signes søster er folkevalgt politiker. Alle der har erfaring med politik ved, at valgkampe er hårdt arbejde, så det kunne jo tænkes, at Signe hjalp sin søster med at sætte plakater op, så søsteren kunne blive valgt ind?
Skulle Signe så havde sagt: Nej, der er en potentiel mulighed for, at jeg engang skal dække dit parti, så jeg kan ikke hjælpe dig med at sætte plakater op?
Jeg er med på at journalister skal fremstå upartiske, men når man tænker på, hvor tæt politiske journalister plejer kontakt med politikerne i det her land, så ville der jo ikke være en eneste journalist tilbage til at dække politiske emner, hvis man skulle anskue virkeligheden så krakilsk.
Hvis det ikke er en mulighed, at hun undgår at betale skat i 2009, hvorfor havde I det så som en muligt scenarie, da I tidligere på ugen beskrev netop de fire mulige udfald af sagen?
Og det er da muligt, at BT's timing har gjort, at Thorning kunne nå at indbetale skat for 2009, men selv hvis hun havde misset den deadline, så er det jo ikke et udtryk for, at hun nødvendigvis ville snyde i skat.
Hvis Skat når frem til den konklusion, at Thorning har indbetalt rettidigt, og i øvrigt ikke har noget udenstående, så var kernen i BT's afsløring altså, at en statsministerkandidats mand ikke havde styr på sine skattepapirer for 2009. Det synes jeg da bestemt er en historie, men slet ikke så stor en historie, at den burde lægge mediebilledet ned i 14 dage.
Og skulle Thorning så rent faktisk bliver knaldet for yderligere skatteundragelse, så skal jeg som sagt gerne være den første til at lykønske med afsløringen.
Flere