Borgmester og kommunaldirektør nægtede at tale med en kritisk journalist fra Lolland-Falsters Folketidende. Imens flød ordene lystigt til andre journalister. »Det må man ikke«, siger Tilsynsrådet. 
 

• Kommunaldirektøren var meget omhyggelig, da han delte sin redegørelse ud til pressen på et ekstraordinært byrådsmøde. Så omhyggelig, at han bevidst sprang én journalist over.

Borgmesteren ville gerne tale med TV 2 og DR fra sin ferie i Thailand. Men holdt sit telefonnummer hemmeligt for én journalist.
Journalisten, der med rette kan føle sig forbigået i begge tilfælde, hedder Kenneth Prehn. Han skrev i begyndelsen af 1998 en række artikler i Lolland-Falsters Folketidende. Artikler der stillede spørgsmålstegn ved Maribos borgmester og kommunaldirektørs upartiskhed i en sag om private deres køb af vindmøller i kommunen. Købet, der vil indbringe de to i alt fire millioner kroner efter skat, faldt først på plads efter talrige ændringer af lokalplanen for området. Ændringer, som borgmesteren gennem sin plads i byrådet havde indflydelse på.

Lighedsprincip
Kenneth Prehn tog sagen op i avisens spalter, men det skulle han ikke have gjort. I hvert fald ikke, hvis det
stod til kommunaldirektøren og borgmesteren, for de nægtede at udtale sig om sagen til Lolland-Falsters Folketidende. Samtidig kunne man blandt andet i Berlingske Tidende læse kommunaldirektørens kommentarer.
Men ved at nægte Kenneth Prehn og Lolland-Falsters Folketidende de samme vilkår, som de andre journalister, har borgmesteren og kommunaldirektøren overtrådt reglerne.
Som offentligt ansatte skal de groft sagt behandle alle borgere ens, og det er det princip, som de to har overtrådt. For det princip gælder også for medierne.
Det har Tilsynsrådet for Storstrøms Statsamt for nylig slået fast. I afgørelsen hedder det blandt andet, at borgmesteren og kommunaldirektøren har:
»… handlet i strid med gældende lighedsprincipper ved ikke at udtale sig til Folketidende og at nægte at udlevere materiale til Folketidende …«.
Og pressejurist Knud Aage Frøbert er glad for den afgørelse.
»Det kunne have været mine ord. Man kan jo heller ikke nægte rødhårede bistandshjælp, fordi de er rødhårede. Jeg er glad for, at det er helt slået fast, at myndighederne skal behandle borgerne ens. Og dermed også medierne,« siger han.
Kenneth Prehn, der blandt andet måtte gå tomhændet fra byrådsmødet, er også tilfreds.
»Dermed er det ikke muligt for borgmestre og kommuner at manipulere med pressen, og kun udtale sig til dem, der vinkler historierne som politikerne eller embedsmændene vil have det,« siger han.
Han har dog forståelse for, at de to ikke havde lyst til at tale med ham.
»Vi gik jo meget tæt på i vores dækning. Og så er det da forståeligt, at man som menneske reagerer, som de gjorde. Men der skulle de have trådt ud af den private situation og over som de embedsmænd de er«.
Det lykkedes faktisk Kenneth Prehn at få fingre i kommunaldirektørens redegørelse, selvom han bevidst blev sprunget over.
Den blev nemlig læst op i sin fulde længde i Holeby Lokal-tv samme aften, og dermed kunne han med fikse stenograf-fingre nedfælde kommunaldirektørens udlægning af sagen.