Der sker et typisk clash mellem to civilisationer, når en person eller virksomhed udsender en pressemeddelelse, og ikke forstår, at de dermed har indvilget i at stå til rådighed for medierne 24 timer i døgnet.

Så de går til møde, slukker telefonen, tager ud at rejse, holder tidligt fri og er på alle mulige måder utilgængelige indtil længe efter deadline.

Grunden til dette indlæg er Jakob Rom Johansens kommentar til et af mine tidligere indlæg, hvor han blandt andet gav dette eksempel:

Mig: "Dav, du taler med Jakob fra Avisen. Jeg…."
Frank: Jamen, jeg har lige sendt en pressemeddelelse. Den kan du bare læse."
Mig: "Det har jeg gjort, men der er lige noget jeg skal have uddybet."
Frank: "……Nå…… Men jeg har altså ikke tid nu."

Det er bare ikke godt nok!

Jeg støder af og til på virksomheder, der ikke forstår vigtigheden af at være til stede på dagen – og der er ikke noget, der er mere frustrerende for mig, end at få en god dialog om en historie i gang med en journalist, hvorefter min kunde forsvinder som dug for solen, og det ellers planlagte interview dermed glider ud i sandet.

Det skal siges, at hvis man briefer kilden godt nok – om at være til stede, huske at tage telefonen og aflytte telefonsvareren etc. samme dag, som man sender pressemeddelelsen ud – så sker der ikke så tit den slags fejltagelser. Så NÅR det endelig sker, så er det typisk fordi jeg ikke har gjort mit job godt nok.

Men ja, der er generelt er der hos virksomhederne en vis tyrkertro på, at sender man bare en pressemeddelelse, så har journalisten det, han skal bruge for at lave en forside.

De fleste her kan vel være enige i, at forsider sjældent kommer af sig selv, med mindre man har jokket i spinaten! 😉