Forsider kan være alt fra æstetiske kunstværker til funktionelle varedeklarationer. Det er sådan set underordnet, så længe forsiden virker – og det gør den, når den har samklang og giver genlyd hos sin målgruppe. Det har grafisk designer Maj Ribergård skrevet en bog om.

"Når jeg kigger på de forsider, man finder på det danske bladmarked, så ser jeg tit frustrationer bag tilblivelsen. Det er som om, tilfældighedens princip hersker," siger Maj Ribergård.

Den 42-årige grafiske designer vil gerne have orden på tilfældighederne, derfor har hun skrevet bogen Forsider der virker, som udkom i januar på Forlaget Grafisk Litteratur.

Bogen er et forsøg på at skabe et overblik over blad- og magasinforsidens mange elementer. Og et forsøg på at give grafikere, fotografer og journalister en helhedsforståelse for, hvordan elementerne spiller bedst sammen, så bladet rammer sin målgruppe.

Når tilfældighedens princip hersker, får det forsider til at "stritte i alle retninger". Som når bladet Kontakt bringer en forsideillustration, hvor en enorm sumobryder er gået i ringen med en lille dreng, der når ham til knæene. Henover midten løber rubrikken: "Kampen om kroppen".

"Kan du gætte, hvad den historie handler om?," spørger Maj Ribergård og svarer selv: "Nej, vel? Man tror, den handler om kampsport. Men i virkeligheden er det fedme," siger hun og ryster på hovedet, mens hun giver sit eget bud på, hvordan Kontakt-forsiden kunne være reddet med en banal tilføjelse: "Tema: Fedme".

Alt for ofte møder hun forsider, hvor billeder ikke understøtter rubrikker eller omvendt. Resultatet er, at budskabet bliver tvetydigt eller direkte uforståeligt for modtageren – som så aldrig bliver læser.

Garanti for blikfang
Maj Ribergård har valgt, hvad hun selv kalder æstetiske og journalistiske kriterier for forsider, der virker. En sikker forsidesucces skal kunne to ting til fingerspidserne. For det første skal den have blikfang for eksempel i form af et godt billede.

"Et ansigt, der kigger direkte på dig og fanger dit blik, giver næsten garanti for blikfang," siger Maj Ribergård.

For det andet skal forsiden fortælle sin hovedhistorie med en rubrik, der får læseren til at føle, at hun allerede er i gang med den. Og så skal de to ting underbygge hinanden. Hvis det lykkes, så er både æstetikken og journalistikken i bladskrædderiet gået i samklang, og så har man fanget læseren.

For Maj Ribergård er der en klar årsag til, at forsider ofte går galt i byen.

"Min tolkning er, at der sim-pelthen mangler velformulerede koncepter bag bladene," siger hun og peger dermed på det, der for hende er grundpillen i enhver velfungerende forside: et tæt samarbejde mellem grafikerne og journalisterne om bladkonceptet. En fælles forståelse for konceptet hjælper, en manglende er et direkte handicap.

Ifølge Maj Ribergård er det ligegyldigt, om bladet er et gratisblad, et medlemsblad eller et løssalgsmagasin. Uanset om forsiden skal sælge på kioskernes bladhylder eller blandt reklamer i postkassen, ligger bladet i skarp konkurrence om læsernes opmærksomhed. Et veldefineret koncept, der tager udgangspunkt i en klar målgruppe, er den allerbedste hjælp til bladskræddere, der vil ramme den optimale forside.

Grafikerlir
Når det er sagt, så er der alligevel forskel på, hvilke æstetiske friheder et gratisblad og et løssalgs-magasin kan tage sig. Et medlemsblad, der dumper ind ad brevsprækken kan for eksempel lege med placeringen af logoet fra blad til blad.

"Når det først er inden for døren, kan der kort sagt leges mere, og ofte resulterer det i forsider, der bliver meget smukke og stille, nærmest æstetiske mesterværker," siger Maj Ribergård og tilføjer: "Men indimellem sker der også det, at de bliver stumme og kedelige."

Flemming Sørensen, som er lektor på Danmarks Journalisthøjskole og underviser i magasiner og blade, synes gratisbladene alt for ofte kammer over i deres jagt på den æstetisk smukke forside:

"For mange blade er for pæne. Jeg tænker nærmest, "hvad skal jeg bruge det her til?" Der går ofte grafikerlir i den. De glemmer, at de laver blade, fordi folk skal blive klogere på et eller andet. Nogle gange ligner det jo næsten et kunstkatalog."

Maj Ribergård mener, at løssalgsbladene ofte går helt over i den anden grøft ved at plastre forsiden til med øredøvende larm. Det skyldes, at de er afhængige af at blive set.

"I kioskerne sker der det modsatte. Bladene kæmper om at overdøve hinanden med farver og en masse budskaber. Det resulterer i, at de bliver meget ens."

Forsidefif
Kampen om læsernes opmærksomhed nikker man genkendende til på Forlaget Benjamin, hvor en forside, der virker, er en forside, der sælger. Bladhuset, der udgiver titler som Woman, M! og Boligmagasinet, kalder sig selv et kommercielt forlag, der først og fremmest går efter at sælge så mange blade som muligt.

Det gør de, efter eget udsagn, ikke ved at lave stilrene og æstetiske forsider.

"Når vi laver forsider, så er vores mantra "Tænk ikke design – tænk først og fremmest funktion". Det ser da flot ud med en enkel forside, men vi har valgt at putte mange tekster på vores. Det giver læserne et indtryk af, at de får meget for pengene," siger Per Juul, udviklingschef på Benjamin.

Han lægger samtidig ikke skjul på, at alle kneb gælder i kampen om læsernes opmærksomhed på bladhylderne. En knaldrød farve og et direkte blik fra et menneske på forsiden sælger blade, sådan er det bare. Og det er den slags fif, de bruger i deres daglige forsideskrædderi.

Et andet mantra, man har taget til sig på Benjamin, er den amerikanske lærersætning "What's in it for me?". Pointen er, at læseren er en investor, der kigger på bladet i kiosken og laver en lynhurtig cost-benefitanalyse. Kan det kort sagt betale sig for ham at købe bladet – får han mere igen, end han giver ud? Svaret skal være bekræftende, og så er bladet solgt til endnu en læser.

En yndet opskrift inden for magasinpressen sammenfatter, hvad den optimale forside er for et blad, der først og fremmest skal sælge. En amerikansk undersøgelse viser, at den perfekte forside på mandebladet Men's Health har en rubrik med sex, tal og et løfte om øjeblikkeligt resultat. Den perfekte forsiderubrik kunne være "7 genveje til bedre sex – i aften!".

Flemming Sørensen mener, at mange blade kunne lære noget af Men's Health-opskriften.

"Bladsmede glemmer ofte, at budskaber og bogstaver også sælger. Blade i løssalg, som sælger allerbedst, ville aldrig blive indstillet til en æstetisk pris. Blade som Se og Hør og Familiejournalen er kendetegnet ved budskaberne på forsiden, og de virker!"

Fremtidens forside
Om det er de samme tendenser, der vil gøre sig gældende for forsider i fremtiden, har Flemming Sørensen sit eget bud på. Han tror, at udviklingen går mod, at det enkelte blad skal sælge sig selv på at være et specialmagasin mere end at sælge sig på forsiden. Bladene skal i højere grad finde deres egne nicher, for udviklingen på bladmarkedet tyder på, at folk i stigende grad køber blade efter, hvilke fritidsinteresser de har.

"Hvis jeg interesserer mig for Mac, så køber jeg et Mac-magasin, ligegyldigt hvordan forsiden ser ud. Det er emnet, der i højere grad kommer til at sælge," forudser Flemming Sørensen.

Den køber Maj Ribergård ikke. For hende vil forsiden altid være vigtig. Hvis et blad ikke har en forside, der henvender sig til målgruppen, så finder målgruppen aldrig bladet. Et blad, der har noget at fortælle sine læsere, vil altid som det naturligste starte med at fortælle på forsiden. Forfatteren af Forsider der virker, har bestemt ikke afskrevet forsiden endnu – tværtimod:

"Hvis man skal tale om en tendens, så er den, at mange blade er så bange for at være kedelige, at de nærmest overdøver sig selv med virkemidler på forsiden, og det er da fordi, forsiden er vigtig."