I seneste nummer blev Press-forsiden med Søren Ryge Petersen valgt som favorit i JOURNALISTENs forsidestafet. Fotograf Per Morten Abrahamsen fortæller her om tankerne bag forsidebilledet – og udpeger sin egen favorit.

Om Press …
"Jeg tog mig til hovedet, da Press ringede og bestilte et forsidebillede af Søren Ryge Petersen. Det var da bare det mest usexede forsidevalg, jeg kunne forestille mig. Derfor valgte jeg at gøre det direkte modsatte af usexet – at gøre ham til folde-ud-mand. Det kan man gøre på mange måder, jeg kunne også have lagt ham på et tæppe foran en pejs."

"Han er den sidste mand, man forestiller sig som sexsymbol. Derfor er det overraskende, når man fremstiller ham som et. En god forside skal først og fremmest have et overraskelsesmoment, men med et entydigt signal – den skal være relativt enkel."

"Det var faktisk med den forside, at jeg første gang oplevede, at der for alvor blev sat fokus på mine billeder. Forsiden røg jo direkte i alle dagblade og ugeblade. Det havde jeg slet ikke regnet med, for egentlig syntes jeg, at opgaven var dødssyg, og at min ide var både plat, dum og lidt barnlig. Men dengang var det et overraskende billede. En fyr som Søren Ryge uden tøj på – den slags gjorde man bare ikke."

Om Euroman …
"Euromans forside med Thomas Winding har gjort indtryk på mig, fordi den er enkel. Det er et meget intenst billede af en karismatisk mand, der for mig er både sympatisk og har en masse på hjertet. Derfor kan han bære så enkelt et portræt i sort-hvidt. Enkelheden er ikke noget, jeg selv dyrker i mine billeder, måske netop derfor fascinerer det mig, når andre fotografer er gode til enkelhed. Naboens græs er jo altid grønnere."

"Der er en tendens til, at danske fotografer træder hinanden i hælene og går i takt. De fleste forsidebilleder er ens. Man propper en habit på Brian Laudrup og sætter et lækkert lys på ham, og så tror man, at man har et fedt forsidebillede, fordi han har den "forkerte" jakke på. Men når alle gør det, bliver det kedeligt og går i ring. Et forsidebillede skal lugte af fisk, forstået på den måde, at man fornemmer, at det er et menneske af kød og blod, og ikke et kadaver, man har fotograferet. Det, synes jeg, er lykkedes med Thomas Winding-forsiden."

"Humor er sindssygt vigtigt for mig, når jeg fotograferer. Det skyldes nok, at jeg er bange for at blive for patetisk eller højtidelig i mine billeder. Billedet af Thomas Winding er på ingen måde humoristisk, men som med enkelheden, er det nok derfor, at lige netop jeg lægger mærke til det."