I seneste nummer blev Ud & Ses forside valgt som favorit i JOURNALISTENs forsidestafet. Ud & Ses redaktør Nina Rølle fortæller her om tankerne bag forsiden – og udpeger sin egen favorit.

Om Ud & Se …

"Når vi laver forsider på Ud & Se, så går vi efter, at de skal være originale, provokerende og vovede. Det, synes jeg, er lykkes med Ingelise Wagner-forsiden. Man fornemmer hendes melankoli og styrke, at hun er en kvinde, der er helt sin egen, ja næsten guddommelig. Og at det samtidig er en modig forside, understreges af alle de læserhenvendelser, vi fik. Mange var begejstrede, men lige så mange var forargede. Nogle sammenlignede hende med Jesus, og andre synes nærmest, at hun var den sidste mohikaner. Hun er jo en kontroversiel person, og dem kan vi godt lide at putte på vores forsider."

"Jeg arbejder enormt længe med forsiden. Både med at finde den rigtige fotograf, som kan få lige netop den stemning frem, som også går igen i interviewet. Men også med rubrikken, som, ligesom billedet, skal være overraskende og vovet, gerne humoristisk også, men først og fremmest enkel og præcis. Jeg er egentlig ikke særlig tilfreds med rubrikken til Ingelise Wagner-forsiden. Selvom jeg rigtig godt kan lide ordet stridspræsten, så er rubrikken simpelthen for lang."

Om Press …
"Jeg har valgt Søren Ryge-forsiden som min favorit, fordi den er original. Den viser den venlige og hyggelige have-mand fra Djursland fra en helt ny side – i det bare ingenting. Rubrikken "Gid jeg var et egetræ – eller en rovfugl" er samtidig fuld af humor, og sammen med billedet bliver hele forsiden meget overraskende. Det kan jeg godt lide. På den måde synes jeg egentlig, at Ud & Ses forsider har noget tilfælles med Press' forside."

"Press var et blad, der turde være original med deres forsider. Og det er modigt, for de skulle også sælge, og det går ikke altid hånd i hånd. Det, der er så imponerende ved Søren Ryge-forsiden, er, at vi stadig husker den, selvom den er næsten ti år gammel."

"Alt for mange blade i dag taler ned til læserne med deres forsider. Dameblade er et godt eksempel, hvorfor skal der for eksempel altid en eller anden intetsigende model på forsiden? Jeg tror, at det er et udtryk for, at mange blade ikke tør gøre noget originalt. Måske fordi de er bange for læsernes reaktion. Press turde være humoristiske og provokerende med billedet, men også rolige og æstetiske med teksterne. "Havepoeten" – det er enkelt og smukt."