search

Formanden kritiserer Journalisten: Lidt for endimensionalt

DJ's formand Lars Werge kritiserer Journalisten for at overse faggrupper i temaet om identitet. ”Vi er meget mere end det ret endimensionale billede, fagbladet tegnede af os,” skriver han. Læs også Journalistens svar

Af Lars Werge, formand DJ

 

Lige før sommerferien dumpede den forrige trykte udgave af vores fagblad ned i medlemmernes postkasser og ind gennem brevsprækkerne. Det var et temanummer om identitet, og på forsiden hed det:

”Hvem er vi egentlig?”

Jeg var blevet adviseret om, at i formandskabets klumme måtte jeg gerne gå ud fra det samme tema. Så jeg var sådan set forberedt på, hvad magasinet ville indeholde.

Men min forbavselse var endda meget stor, da jeg fik bladet i hænderne. Jeg syntes, og jeg synes, ganske enkelt ikke, at magasinet giver et retvisende og nuanceret billede af, hvem ”vi” egentlig er i Dansk Journalistforbund; og det var jo formålet, kunne man læse af udgaveredaktør Jakob Albrechts leder.

Min overraskelse skyldes ikke, at på billedsiden figurerer 23 mænd og 4 kvinder i tema-delen af magasinet, selv om forbundet er så tæt på 50/50 som tænkes kan – og hvis medlemsudviklingen fortsætter, vil det tidligere meget mandsdominerede DJ om få måneder have et flertal af kvindelige medlemmer.

For sådan er det jo i alle optællinger: At mænd (der er 7 mænd og 3 kvinder involveret i produktionen af magasinet, kan man læse i kolofonen på side 3) skriver om, og dermed for, mænd. Dette underbygges til stadighed af valg af illustrationer og vinkler.

Det overraskede mig ikke, at kun én af artiklerne udelukkende har kvinder afbildet. Det er til gengæld der, hvor det handler om tøj, stil og sandaler…

Og det var heller ingen sensation, at de to længste tema-artikler handlede om mandlige journalister. Den påståede outsider og kändis-journalisten fik hver 8 sider.  For jeg synes, at det næsten altid er sådan, at fagbladet med navnet ”Journalisten” skriver mest om, og dermed for, journalister. Det er ikke så overraskende.

Nej, alle disse ting er sådan set ikke så forbavsende. Det bekræftede egentlig min opfattelse af, at virkeligheden i Dansk Journalistforbund er langt mere mangfoldig, end det lader sig afspejle i medlemsbladets spalter.

Her tænker jeg på illustratorer, fagfotografer, digitale layoutere, dokumentarister, undervisere i mediefag, dronefotografer, bladtegnere, bloggere, tekstere, redigeringsteknikere og så videre – alle disse fagligheder trives side om side i Dansk Journalistforbund, men det kom ikke til udtryk i fagbladets sommer-nummer.

Deres identitet har muligvis de samme karaktertræk som de i seneste magasin portrætteredes. Men det er ikke i disse eller de mange andre fagligheder, vi finder citaterne og historierne.

Og hvis man ikke kan se sig afspejlet i et medlemsblad, stiger sandsynligheden vel for, at bladet opleves som ligegyldigt?

Hvis det er tilfældet, er det dobbelt ærgerligt. For den seneste store medlemstilfredshedsundersøgelse, som vi lavede i 2016, dokumenterede præcis, at for mange af DJ-medlemmerne er det i lange perioder fagbladet, der opleves som det primære udtryk for deres medlemskab.

Men det kan selvfølgelig være, at nuancerne gemmer sig blandt den meget store gruppe af ikke-besvarelser på fagbladets undersøgelse. Ifølge det oplyste ligger svarprocenten mellem 9 og 12.

Som jeg beskrev i den omtalte klumme i seneste magasin, så er det min store ambition og bestræbelse, at vi finder og styrker de bånd, der binder os sammen i Dansk Journalistforbund i de kommende måneder frem mod delegeretmøde 2019.

Det er i denne sammenhæng, vi for nogle måneder siden satte gang i to centrale arbejder: Både ekspertgruppen, under ledelse af Troels Mylenberg, der skal kortlægge ”Fagenes Fremtid”, og arbejdsgruppen under ledelse af næstformand Tine Johansen, der skal give bud på ”Fremtidens Forbund”, har til opgave at favne alle vore medlemmer i deres visioner.

Så båndene bindes af os alle. Af alle faglighederne i DJ, og af alle identiteterne i DJ. De bindes både af de 9-12 procent, der svarede på ”Journalistens” spørgeskema, og de andre 90 procent af medlemsskaren.

Sammen er vi stærkere, og vi er meget mere end det ret endimensionale billede, fagbladet tegnede af os før sommerferien.

 

Du kan læse alle artikler i Journalistens tema om identitet her, eller du kan se magasin-versionen her.

 

SVAR FRA JOURNALISTEN

”Jeg synes, det er et super godt nummer af Journalisten, jeg fik i postkassen forleden. Der var både underholdning, alvor og opsang på en inspirerende og anderledes måde. Så tak for det – og god ferie.”

Sådan lød det i en e-mail, vi modtog fra en kvindelig kommunikatør samme dag, som du sendte dit indlæg til os. Enhver læser fagbladet på netop sin måde.

Vi har vinklet sommertemaet på, at forskellene ikke er så store i medlemsskaren – fordi vi har nogle fælles kerneværdier. Fx tror vi som medlemmer ofte på samme høje idealer, vi er antiautoritære og usnobbede, vi tilstræber samme høje kvalitet i det daglige virke. Det gælder mænd som kvinder, jyder som fynboer, fotografer som illustratorer.

Men du har ret i, at der kan være grupper, som i perioder ikke kan se sig selv som hovedperson i en historie. Den udvikling, DJ og medieverdenen er i, betyder, at Journalisten skal nå rundt om flere og flere fagligheder – senest har ledere og bloggere fået deres egen gruppe.

Journalisten bestræber sig på at beskrive alle faggrupper i forbundet. Over tid. Det er fx derfor, vi har indført en matrix på side 4 i bladet, hvor vi fremlægger hvem og hvad, vi skriver om. I sommernummeret handlede fem ud af ni artikler om kommunikation eller har kommunikatører som kilder.

Hvad angår fotosiden er det ikke helt rigtigt, at der kun er fire kvinder. Der er 12 kvinder. Og de optræder ikke kun i historier om påklædning – men også i artiklerne om arbejdsfællesskabet med kollegerne.

Og så har du vist overset, at Nathalie C. Larsen som kommunikatør optræder på en central placering som interviewet i Til Citat.

Mvh

Jakob Albrecht og Øjvind Hesselager, Journalisten

Kommentarer
5
Michael Jensen
30.07.18 08:33
Så vil jeg da også godt
Så vil jeg da også godt benytte lejligheden til at rose det omtalte nummer af Journalisten. Det var en virkelig god sommerudgave, hvor man kunne mærke, at der var brugt ekstra tid på både ideudvikling, kildevalg og skrivning af artikler. Dejligt med lidt ekstra læseguf op til ferien.
Godt arbejde.
Fremhævet af Journalisten
Jeanette Hedegaard
30.07.18 09:14
Jeg vil også gerne være med
Jeg vil også gerne være med til at rose sommer-udgaven af Journalisten. Det var virkelig godt, og det er en af de få gange, hvor jeg har læst det meste af magasinet.
Godt arbejde.
God sommer
Fremhævet af Journalisten
Mikkel Inumineq
30.07.18 11:05
Jeg vil også benytte
Jeg vil også benytte lejligheden til at sige tak for en fremragende sommeragur..udgave, af Journalisten. Spøg til side, så vil jeg, med respekt for hvor svært det sikkert er at repræsentere forbundets bredde, tilslutte mig bekymringen over den lidt snævre repræsentation af mangfoldigheden i forbundet. Al begyndelse er svær og jeg håber at den positive udvikling fortsætter.
Fremhævet af Journalisten
Martin Kirchgässner
31.07.18 08:56
Men Journalisten er jo
Men Journalisten er jo redaktionelt uafhængige af forbundet - og hvorfor blandede formanden sig ikke i den dubiøse sag om Zetland-samarbejdet?
Fremhævet af Journalisten
Michael Martensen
02.08.18 16:10
Der har været kritik af
Der har været kritik af redaktionens formåen så længe jeg kan huske. Kredsene skulle mere frem. Fagene skulle mere frem. Efteruddannelserne skulle mere frem. Medarbejderforeningerne skulle mere frem. Osv. Kritikken kom blot fra kredsene og fagene selv - dem selv. Ikke fra formandskabet. Og man an så spørge om det giver ret meget mening med fagene, for vi arbejder på kryds og tværs. Journalisten har også spurgt, hvad der betyder noget for medlemskredsen, hvor det mere handler om en fælles identitet som journalist, hvor der ikke henvises til et fagområde.
Jeg tror lidt på, at formandens indre billeder skal pudses af - for vi er nok ikke et forbund med en forståelsesramme i et fag... og er det korrekt, skal vi nok snart se på en ny organisering med mindre fokus på et snævert fagområde som f.eks. "fotograf".

I den verden jeg forstå man sig selv skal journalistik give mening. Giver identiteteten ikke mening, giver det nogle problemer.

Og her ramler jeg nok også ind i et kæmpeproblem med Werge og forbundsmaskineriet, hvor der ses på fag, fagenes udvikling, penge og det sammenhold der kan komme ud af det.

Meningen med det alt sammen putter man ned, putter man væk.

Ideelt kunne jeg voldsomt godt tænke mig, at Werge kom med nogle store taler og indlæg, der handlede om ..:

Hvorfor er journalister i DJ vigtige i og for det danske samfund? Hvor er det vi kan gøre en forskel? Hvilke problemer har vi nu og i de kommende år?

Det ville være ret stort, hvor Werge blev en stor taler ala Stauning.

Jeg kan sagtens se en udfordring:
http://nyheder.tv2.dk/udland/2018-08-01-vi-traekker-paa-klodens-rigdomme-og-med-den-fart-har-vi-kun-80-aar-tilbage

Kampen ml mænd og kvinder - ikke blot i Danmark; overalt i verden. (Kvinderne gir den gas overalt på kloden.. )

Så Werge.. når varmen er kommet ned. Dagligdagen startet. Hjernen kommet i omdrejninger...

Spændt på at høre fra dig.

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen