Danske Mediers Arbejdsgiverforening foreslår, at praktiklønnen sænkes for at skabe flere praktikpladser. Næstformand i Dansk Journalistforbund Lars Werge afviser ikke, at forbundet er nødt til at se på lønnen inden de næste overenskomstforhandlinger, selv om de ikke ønsker en nedsættelse.
Senest har DJ’s formand, Mogens Blicher Bjerregård, foreslået, at praktiktiden for de studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole sættes ned fra 18 til 12 måneder.
Og flere medier, der er stoppet som praktiksted, fordi de fik for få kvalificerede ansøgere, opfordrer de studerende til at åbne deres øjne og søge uden for storbyerne.
Men hvad siger de studerende selv? Journalisten har spurgt formand for KaJ – Medie- og Journaliststuderende Mathias Bay Lynggaard.
»Jeg ved ikke, hvad Mogens forestiller sig«
Hvad siger du til Mogens Blicher Bjerregårds forslag om at nedsætte al journalistpraktik til 12 måneder i stedet for 18?
»Jeg ved ikke, hvad Mogens forestiller sig. Han foreslog også det her i 2011. Både nu og dengang får han at vide, at vi er lodret uenige i det forslag. Det er rigtig ærgerligt, at Mogens uden videre går imod de berørte medlemmers – de studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – ønske,« siger Mathias Bay Lynggaard og uddyber:
»Samtidig anviser Mogens ikke, at der skal være et halvt års uddannelse i stedet for de sidste seks måneders praktik. Også i det tilfælde fik Mogens at vide både nu og i 2011, at der på DMJX ikke er ressourcer til at give mere uddannelse. Så han vil bare forkorte uddannelsen. Det vil også være et problem, fordi de tre uddannelser så ender med at ligne hinanden utroligt meget,« mener de DMJX-studerendes formand.
»Som det er nu, kan de studerende søge den af uddannelserne, som de synes passer bedst til dem. DMJX er for eksempel mere praktisk orienteret, og alle kan søge om optagelse. Det sætter de studerende meget stor pris på,« siger han.
»Jeg forstår godt, at Mogens vil være med til at løse problemet, men jeg synes bare ikke, det er den rigtige løsning. Og at han direkte peger på en løsning, som han ved eller burde vide er direkte imod de berørte medlemmers ønske, er meget mærkværdigt,« siger Mathias Bay Lynggaard.
Mogens Blicher Bjerregård understreger i en mail til Journalisten, at han ganske rigtigt mener det samme i dag som i 2011, hvad angår en mulig forkortelse af praktikken.
” […] det udtrykte jeg også i min mundtlige beretning på delegeretmødet i 2013. Det indebærer selvfølgelig også, at de seks måneder skal konverteres fra praktik til uddannelse på skolen," skriver han og tilføjer:
"Det vil endda også være nødvendigt, hvis en uddannelsesreform konsekvent bygger på 4-årige professionsbachelor uddannelser. En sådan ordning behøver ikke ændre på den mere ”håndværksmæssige” status, som uddannelsen i Århus har. Den del har jeg stor forståelse for, og med muligheden for at bygge kandidatuddannelse oven på en professionsbachelor, er der rigtig mange muligheder for de journaliststuderende.”
DMA må støtte op om aftale
Hvordan forholder du dig til DMA’s forslag om, at praktiklønnen skal sænkes for at skabe flere pladser?
»Det kommer ikke som en overraskelse, at arbejdsgiverne vil sætte lønnen ned og snakke om det ved enhver lejlighed. Inden de seneste overenskomstforhandlinger snakkede de om at holde op med at give os løn og kun give os SU, selv om vores praktik ikke er SU-berettiget,« siger Mathias Bay Lynggaard.
Han beskriver situationen som tragikomisk.
»Forud for overenskomstforhandlingerne med DMA varslede vi, at vi ikke var interesseret i lønstigninger. Vi var interesseret i at få nogle minimumskrav til uddannelsesniveauet og barselsforhold under praktikken, men det ville de ikke. Og hvor mange ekstra praktikpladser ville en lønnedsættelse på 2.000 kr. om måneden give? Ikke mange, forestiller jeg mig. Og der er grænser for, hvor langt ned vi vil gå,« siger han.
»Når vi lige har lavet en aftale, så må de støtte op om den. Der er gået tre måneder. De havde muligheden til forhandlingerne,« understreger Mathias Bay Lynggaard.
Har de studerende ikke selv et ansvar for, at så mange pladser mangler, når vi hører fra medier, at de nedlægger stillinger pga. manglende ansøgere?
»Nej. I år har de studerende taget alle de pladser, der er, og det er også de pladser, der ikke var slået op. At studerende ved tidligere lejligheder ikke har valgt at søge rub og stub, skal ikke bebrejdes dem, der står uden plads nu.«
Se på AC-praktikanter, optag og praktikforlængelse
Set fra din stol, hvordan kan problematikken med en mangel på 75 praktikpladser bedst løses?
»Man kunne se på DR’s AC-praktikanter, som arbejder gratis, fordi de får SU. Som det også har været fremme her på Journalisten, har jeg grund til at tro, at de laver journalistisk arbejde. Det er uklædeligt. Jeg ved, at DR helst ikke vil sige, hvor mange AC-praktikanter de har, men jeg har god grund til at tro, at det er på den tunge side af 80. Jeg skal selvfølgelig ikke bestemme, om medier vil tage AC-praktikanter ind, men jeg er fuldstændig overbevist om, at det er en del af praktik-problematikken,« siger han og peger på et andet punkt, der ifølge ham er værd at se på:
»Praktikforlængelse. Især TV 2 og TV 2-regionerne er slemme til at give studerende, der kun har brug for 12 måneders praktik, 18 måneder. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke gøre andet end at appellere til de studerende og til de praktiksteder, der gør det. For jeg køber ikke TV 2’s forklaring om, at deres pladser er så specielle, at de studerende skal bruge 18 måneder for at lære det. Det handler om meget billig selvkørende arbejdskraft de sidste seks måneder. Det er et mål for os at få med i overenskomsten, at praktikstederne simpelthen ikke må praktikforlænge,« siger Mathias Bay Lynggaard.
»Et sidste punkt, man kunne se på, er optaget af studerende. Jeg har hørt argumentet fra DJ om, at ledigheden er lav blandt de nyuddannede, og jeg har selv set statistikkerne. Men du skal ikke optage studerende, hvis du ikke kan give dem en uddannelse. Og det har vi et problem med, når så mange tvinges på orlov på grund af manglende praktikpladser. Man kan også sige, at folk skal uddannes til det, de skal lave bagefter. Måske burde optaget på kommunikationsuddannelserne hæves, og så kan kommunikationspladserne, som journaliststuderende i dag kan søge, være til dem.«
Han mener dog ikke, at der nødvendigvis kan findes inspiration hos andre uddannelser, hvor praktikforløb indgår, som næstformand i Dansk Journalistforbund Lars Werge ellers har foreslået.
»Der er også massiv mangel på lærepladser andre steder. Det er et problem i mediebranchen, og ikke nødvendigvis et problem med praktikken i sig selv. Lars Werge foreslår at se på kommunikationsuddannelsen i Aarhus, men sidst var praktiksøgningen en meget kaotisk proces for de studerende, hvilket der blev råbt op om, og som vi har arbejdet på at forbedre.«
Pia Færing vurderer, at omkring 25 fra forårets runde vil søge igen til efteråret. Er det tal overhovedet slemt nok til den debat, der foregår nu?
»Ja bestemt. Det er muligt, at tallet også har været højt tidligere, men tidligere gange har man kunnet arbejde puklen af. Det her tyder på, at det er et strukturelt problem, som bliver ved med at være der, og derfor er det så vigtigt, at vi tænker i langsigtede og strukturelle løsninger.«
Sænk optag med 10 procent
Mathias Bay Lynggaard understreger, at det er et fælles problem med de manglende praktikpladser for alle tre uddannelser, og at der ikke er markant forskel på, hvor de studerende, der mangler pladser efter første runde, traditionelt kommer fra.
»Denne her gang gik det særligt godt for RUC’erne, men de har før haft mindre gode Panikdage. Når jeg taler med formændene for de studerende på RUC og SDU, er der ingen sammenhæng over årene. Derfor mener de tre studenterorganisationer for eksempel også, at optaget kunne sænkes med 10 procent hvert sted,« siger han.
Panikdag fungerer
Der har også tidligere været debat om, hvordan selve ansøgningssystemet og processen omkring Panikdagen forløber.
»Vi har de seneste gange bedt de studerende evaluere Panikdagen. Der er mange frustrationer, en del er tilfredse, men konklusionen er også, at der ikke er nogen, der kan forestille sig en bedre måde at gøre det på. Derfor bakker vi op om, at ansøgningssystemet fortsætter, som det er nu,« slutter Mathias Bay Lynggaard.
Mogens Blicher Bjerregård har fremlagt sit forslag i et blogindlæg, du kan læse her.
Opdateret 20/6 kl.13:08 med en kommentar fra Mogens Blicher Bjerregård.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hvis der er opbakning til en max praktiktid på 12 måneder for alle, så skruer mine kolleger og jeg på DMJX meget gerne et 5-6 måneders undervisningsforløb sammen for DMJX'erne med udgangspunkt i progression og videreudvikling.
Undervisningen kunne fx indeholde en del om interview-teknik. Det er en af fagets vigtigste discipliner, og det er tilsyneladende svært at udvikle på praktikstederne - sandsynligvis, fordi det ofte er relativt omstændigt med båndudskrifter, live-overværelse af interview osv.
Så kom bare frisk. Vi er klar...og åbne for andre input til indholdet.
Kære Peter Hammer,
man skulle næsten tro, at du i ånden havde været med til vores bestyrelsesmøde i weekenden.
Begge dine ideer er mulige løsninger, som vi diskuterede i det tilfælde, at der skal kigges på de 18 måneders praktik.
Et maksimum på 12 måneder pr. praktiksted er for mig personligt den helt optimale løsning - og den løsning, som jeg relativt bevidst selv har valgt i løbet af min praktiktid. Den giver dog stadig de større mediehuse en "fordel", da de stadig kan holde praktikanter i huset i 18 måneder, hvis de måtte ønske det.
Jeg kan også sagtens se fordelene ved at gøre de sidste 6 måneder valgfri - i øvrigt en løsning, som TV2 eftersigende har valgt overfor SDU/RUC-studerende. Der har jeg dog den bekymring, at det hurtigt kan blive en nem og billig smutvej til at give os 6 måneders mindre uddannelse - og der bliver vi alt andet lige dygtigere af at have 6 måneders ekstra praktik frem for 6 måneders ingenting. Men erstattes de 6 måneder af et forløb på skolen eller et udvekslingsforløb, kan det sagtens være interessant.
Bare for at sige, at vi ikke er lodret imod at kigge på længden, men det skal gøres rigtigt, og øjnene skal holdes på bolden - bolden er i dette tilfælde den bedst mulige uddannelse for alle studerende.
Mvh
Peter Pishai Storgaard, næstformand i KaJ
Undskyld Mathias, men du serverer selv et afgørende argument mod 18 måneders praktik her:
»Især TV 2 og TV 2-regionerne er slemme til at give studerende, der kun har brug for 12 måneders praktik 18 måneder. (...) For jeg køber ikke TV 2's forklaring om, at deres pladser er så specielle, at de studerende skal bruge 18 måneder for at lære det. Det handler om meget billig selvkørende arbejdskraft de sidste seks måneder.«
Har DJH'erne per definition et særligt behov for 18 måneders praktik 'for at lære det'? Er I dårligere uddannede end studerende fra SDU og RUC, så I har brug for den fordel at kunne tilbyde 'meget billig selvkørende arbejdskraft' i seks måneder? Det lyder som en førstefødte, der hævder sin førsteret til slægtsgården.
»Det er et mål for os at få med i overenskomsten, at praktikstederne simpelthen ikke må praktikforlænge.«
Det må man vel strengt taget ikke som det er nu? I kunne også have som mål, at ingen praktiksteder må tilbyde mere end 12 måneders praktik. Så undgår I situationen ovenfor, og DJH'erne kommer alle til panikdag to gange. Festligt. Men det ville sikre de studerende en mere nuanceret erfaring at være i praktik to forskellige steder.
Eller de sidste seks måneders praktik kunne gøres valgfri, så man kunne gå tilbage på skolen efter 12 måneders praktik og gøre studiet færdig på syv semestre. Hvordan det skulle frarøve DJH det særpræg at være en mere 'praktisk' uddannelse end de to andre forstår jeg ikke - med mindre 'mere praktisk' skal forstås snævert som 'mere praktik'.
Vh. Peter Hammer, udd. fra DJH og tidligere KaJ-fmd., som selv har kæmpet med 12/18-månedersproblematikken. Siden har jeg ansat en del praktikanter - alle i 12 måneder.
Denne diskussion vedrører altså ikke kun de studerende, for vi fastansatte er heller ikke interesserede i, at praktikanternes løn bliver sænket. Det ville jo bringe vores lønninger under pres. Praktikanter leverer mindst det samme som halvtidsansatte, og det skal de have løn for.
Naturligvis vil arbejdsgiverne gerne have sænket praktikantlønnen. De vil såmænd også gerne have sænket de uddannedes løn. De skal have samme svar på begge ønsker.
I øvrigt burde DJ allerede i dag kunne forhindre praktikforlængelser. Det må være et simpelt spørgsmål om at håndhæve overenskomsterne og praktikaftalen.
Vh. Uffe Gardel
Tillidsmand på Berlingske