Forfattere bag “Sommer” vinder særpris på Tvfestival 2009

Manuskriptet til tv-serien "Sommer" blev her til aften kåret som årets bedste tv-manus på Tvfestival 2009. Der blev desuden uddelt priser for bedste foto, lyd og klip. Bedste fakta-fotografer står bag "Fra Thy Til Thailand". Se vinderne her.

Manuskriptet til tv-serien "Sommer" blev her til aften kåret som årets bedste tv-manus på Tvfestival 2009. Der blev desuden uddelt priser for bedste foto, lyd og klip. Bedste fakta-fotografer står bag "Fra Thy Til Thailand". Se vinderne her.

Det var sandsynligivs et af de hurtigste awardshows nogensinde i mediebranchen. Blot lidt over en halv time tog det at få præsenteret i alt 22 nominerede, vist små filmklip af dem alle og siden uddelt priser i hele seks kategorier med efterfølgende takketaler fra alle prismodtagerne.

Men aftenens vært, Mikkel Munch-Fals, havde også udtrykkeligt bedt de tilstedeværende om at gøre det kort.  Så det gør vi også her:

Prisen for årets bedste manus gik således til Dunja Gry Jensen og Rikke de Fine Licht for deres manus til tv-serien "Sommer". Juryen lagde blandt andet vægt på "supergodt håndarbejde" og på, at "historien har høj troværdighed".

Næste prisvindere var Lars Skree og Henrik Ipsen, der har fotograferet fakta-programmet "Fra Thy til Thailand". De to har formået at vise, at "Danmark kan være lige så eksotisk" som selv fjerne egne, lød det i begrundelsen. Juryen påpegede samtidig, at deres fotografiske præstation var på et niveau, "der normalt kun kendetegner spillefilm". Eller som det også lød: "Lidt af en fotografisk bedrift". Derfor prisen for årets bedste foto/fakta.

Efterfølgende blev Michael Christensen hyldet for sit raffinerede udtryk i fotograferingen af underholdnings-serien "Tak for i aften on tour" og modtog årets bedste foto/drama.

Det er i øvrigt første gang, at den tilbagevendende Tvfestival uddeler såkaldte tekniske priser.

Og videre i rækken fulgte tvprisen for bedste klip i et fakta-program. Den gik til Kasper Norup for X Factor. Herom lød det blandt andet: "Man skal have stor musikalitet for at ramme det så rent, som klipperen gør, og at overskue så meget materiale, som X Factor har".

Videre gik Tvprisen 2009 for bedste klip/drama til Søren B. Ebbe for hans arbejde med drama-serien "Livvagterne". Og endelig høstede Andreas Holtti prisen bedste lyd i en drama-serie for lydsiden til "Mille".  

Læs mere fra temaet om årets Tvfestival 2009.

0 Kommentarer