Arkivloven, der regulerer adgangen til Statens Arkiver samt kommunale og regionale arkiver”, er til gene for offentligheden. Det mener journalist og forfatter Erik Høgh-Sørensen.

»Arkivlovgivningen i Danmark har i årtier betydet forskelsbehandling, hvor nogle borgere kunne få adgang og andre ikke. For journalister har det ofte været svært, selvom der er masser af interesse for besættelsestiden,« siger Høgh-Sørensen.

Han udgiver på onsdag bogen ”Drabet på Clemmensen og historien om Søren Kam”, der graver i likvideringerne under besættelsestiden. Umiddelbart skulle man som udenforstående tro, at Erik Høgh-Sørensen har fået sine oplysninger fra danske arkiver. Men det er ikke tilfældet. Faktisk har Høgh-Sørensen gennem længere tid holdt sig langt væk fra de danske arkiver, da han ikke har kunnet få adgang til relevante oplysninger.

»Medarbejderne på arkiverne er meget hjælpsomme, men dokumenterne bliver tilbageholdt fra højeste sted,« siger Erik Høgh-Sørensen.

Et eksempel. I 2000 researchede Høgh-Sørensen til bogen ”Forbrydere uden straf”. Efter at være blevet afvist i de danske arkiver gik han til de tyske. Men her stoppede problemerne ikke, da den daværende justitsminister Frank Jensen (S) skrev til de tyske myndigheder og bad dem holde arkiverne lukkede. Høgh-Sørensen fik dog adgang, og senere sagde Frank Jensen både til Politiken og Jyllands-Posten, at han var blevet misforstået.

I Danmark bliver arkiverne åbnet efter 70 år, men i Tyskland er lovgivningen anderledes lempelig.

Et eksempel:

»Tyskland bad i 60’erne Danmark om en lang række dokumenter i forbindelse med eftersøgningen af 31 krigsforbrydere. I Danmark måtte jeg ikke se dokumenterne, men i de tyske arkiver var der ingen problemer. Ud over dem, som justitsminister Frank Jensen skabte for mig«

Erik Høgh-Sørensen mener, at lukketheden i arkiverne går igen i den nye offentlighedslov.

»Uanset om det drejer sig om en restriktiv arkivlov eller en restriktiv offentlighedslov, så snydes borgerne for oplysninger, som tilhører os alle. Hvor embedsmænd og politikere har mulighed for lukkethed, der bliver det en normaltilstand. Eneste hjælp her er, at man som dansker kan søge oplysninger i lande, der er mere åbne end Danmark,« siger Høgh-Sørensen, der bl.a. har arbejdet 14 år på Ritzau – herunder fem år som Bruxelles-korrespondent.