Benjamin R. Vibe, journalist hos Dansk El-Forbund, er onsdag blevet valgt som formand for Foreningen af Arbejdsmarkedsjournalister, FAJ. Det skriver han selv på Twitter.
Foreningen blev stiftet i 1965 af en flok journalister i Forligsinstitutionen og er for alle journalister og kommunikationsfolk med interesse for arbejdsmarkedsområdet.
Benjamin R. Vibe, der også er medlem af hovedbestyrelsen i DJ, afløser journalist Karsten Christensen på formandsposten. Han har stået i spidsen for FAJ i de sidste 15 år og fortsætter i bestyrelsen.