”Hvis du har symptomer på en spiseforstyrrelse, er det vigtigt at søge hjælp. Alle kan få anonym hjælp og rådgivning hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Ring til rådgivningen på 70101818 eller læs mere på spiseforstyrrelse.dk.” 

Hver gang spiseforstyrrelser bliver omtalt i medierne, så skal ovenstående formulering være tilgængelig for læseren, lytteren eller seeren.

Det mener Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

”Vi hører rigtig tit om nogen, der har læst en artikel eller set et indslag, som har været med til at vække en bekymring hos en selv eller andre. Så når man som medie sætter fokus på spiseforstyrrelser, er det også vigtigt, at man viser, at der er mulighed for at få hjælp,” siger Sabine Elm Klinker, vicedirektør for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Spiseforstyrrelser og i særdeleshed anoreksi i medier har fået fornyet omtale efter et debatindlæg i Information i sidste uge.

Her opfordrer skribenten til, at medier skal omtale den psykiske sygdom lige så varsomt som selvmord og lade være med at komme med konkrete eksempler på, hvordan man kan manipulere sit madindtag.

Skribenten Åsne Skeie, der er medicinstuderende og forskningsassistent i psykiatrien, har tidligere lidt af en spiseforstyrrelse, og det var netop en sætning som ”jeg levede af agurk og klippede håret kort for at veje mindre” i et andet debatindlæg i Information, der fik hende til tasterne.

”For de mange tusinde, som lever med en spiseforstyrrelse, kan en tekst – spækket med detaljer fra en anorektikers liv – intensivere og inspirere til sygelig adfærd,” skriver Åsne Skeie blandt andet i debatindlægget.

Vær varsom med beskrivelser af konkrete detaljer

Det budskab understøtter Sabine Elm Klinker.

For det kan i høj grad være med til at inspirere andre med en spiseforstyrrelse, når man eksempelvis omtaler, hvor meget en person har tabt sig i vægt, hvad personen spiser, og hvor få kalorier der bliver indtaget.

”De fleste mennesker ved ikke, hvor mange kalorier de spiser, men dem, der har det her inde på livet, de vil straks gå ind og sammenligne sig selv og tænke: Hvis en kan overleve på væsentligt færre kalorier, så kan jeg også,” siger Sabine Elm Klinker.

Noget andet, man som medie ifølge Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade skal være opmærksom på, er brugen af billeder.

For her har man en tendens til at ”tage tøjet af” personer med spiseforstyrrelser, fordi det gør sygdommen tydelig.

”Her skal medier bare være klar over, at de afklædte billeder virker dårligt på andre med anoreksi, fordi de med det samme begynder at sammenligne,” siger Sabine Elm Klinker.

En svær balancegang

I Danmark estimeres det, at 75.000 personer lever med en spiseforstyrrelse. Cirka 5.000 af dem lider af den ofte livsfarlige anoreksi, hvilket gør den til den mindst udbredte spiseforstyrrelse.

Sabine Elm Klinker understreger, at man ikke kan udvikle en spiseforstyrrelse ved at læse om det i medierne. Der skal mange flere og forskellige faktorer til.

For foreningen er det langt hen ad vejen vigtigt at få brudt tabuet omkring spiseforstyrrelser. Derfor må medierne ikke blive bange for at bringe indhold om emnet.

”Så når medier sætter fokus på spiseforstyrrelser, så vil vi generelt bakke op om det, også selv om det i nogle tilfælde er nødvendigt med konkrete eksempler, så læseren bedre kan se det for sig.”

Så på den ene side opfordrer I medier til ikke at gå for meget i detaljen, men samtidig vil I gerne være med til at bryde tabuet om spiseforstyrrelser og forstår til en vis grænse mediers behov for at beskrive i detaljer?

”Ja, præcis. Det er en svær balancegang, det indrømmer jeg gerne.”

Medier positivt indstillet på henvisningsboks

Journalisten har henvendt sig til flere danske medier for at finde ud af, hvad de mener om opfordringen fra Foreningen Spiseforstyrrelse og Selvskade.

Her fortæller Berlingske, at de allerede nu tilføjer en faktaboks, der henviser til foreningens telefonrådgivning, mens både Politiken og B.T. tilkendegiver, at de fremover kan se sig selv gøre det samme.

”Det er en fin opfordring at guide brugerne videre til, hvor de kan få hjælp, så det kunne vi sagtens overveje at føje til artikler om emnet fremover,” lyder det fra Marie Rask Glerup, journalistisk chef på B.T., i en skriftlig kommentar.

I forhold til opfordringen om at være varsom med brugen af detaljerede beskrivelser, så mener Politiken, at der kan være tale om en hårfin balance.

”Vi er altid opmærksomme på, at detaljer i historier kan få den modsatte konsekvens af det ønskede. Det er netop derfor, at der i regler for god presseskik også står, at selvmord og selvmordsforsøg ikke skal omtales, ud over hvis det har offentlighedens interesse, ligesom metoden ikke bør omtales detaljeret, da det netop kan få andre til at få samme idé,” skriver Lars Igum Rasmussen, sundhedsredaktør hos Politiken, til Journalisten.

”Men det kan være svært nogle gange at undgå, og det er en hårfin balance, for der kan også være konkrete argumenter for, at detaljer i konkrete historier bør nævnes.”

Kasper Krogh, der er redaktionschef på Samfund hos Berlingske, forklarer mediets overvejelser sådan her:

”Vi er opmærksomme på, at vi ikke bør beskrive spiseforstyrrelser i så detaljeret en grad, at det kan risikere at fremstå som en inspiration for personer i risikogruppen. Det samme gælder brugen af fotos, hvor vi har vores erfarne fotochef inde over udvælgelsen af fotos af de cases, vi måtte bruge i en artikel.”

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.