Den tidligere tv-vært Jes Dorph kommer ikke til via selskabet Athenas at holde foredrag om sit syn på forløbet og sexismedebatten.
Det skriver Ekstra Bladet.
”Vi valgte allerede i går at tage snakken med Jes om, at vi ikke kunne repræsentere det foredrag,” skriver Athenas til Ekstra Bladet.
I sidste uge skrev Jes Dorph på Facebook, at han ville holde foredrag om forløbet via Athenas, der arrangerer og formidler foredrag.
Her beskrev Jes Dorph foredraget som, at han åbent ville fortælle om det, som han har beskrevet som en heksejagt og i stærke termer har udtrykt, at han ser som en stor uretfærdighed.
Jes Dorph skriver til Ekstra Bladet, at han mener, at Athenas udøver censur mod ham grundet kritikken.