Canadisk sportsjournalist besøger Danmark for at fortælle om korruption i dansk og udenlandsk fodbold.
Korruption og aftalt spil inden for sport er langt mere udbredt, end vi tror. Bag overfladen på fodboldklubber i Danmark og udlandet gemmer sig masser af chokerende historier. Sådan lyder budskabet fra den canadiske journalist og forfatter Declan Hill.
Declan Hill er kendt for sin undersøgende sportsjournalistik og har skrevet bestseller-bogen "Det aftalte spil" om korruption i sportsverdenen.
Onsdag besøger Declan Hill København for at fortælle om, hvilke metoder han selv har brugt, når han har afsløret korruption i professionel fodbold. Han vil også fortælle om korruptionssager fra danske fodboldklubber, og hvad der foregår under overfladen i både danske og udenlandske forboldklubber.
Foredraget foregår onsdag den 4. februar klokken 18 på Institut for Idræt på Københavns Universitet, og der er gratis adgang. Foredraget vil foregå på engelsk.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.