search

Fordrejet virkelighed

Journalisten nummer 13 bringer en reportage over fem sider om Lolland-Falsters Folketidende og den situation, Folketidende Gruppen i dag befinder sig i med hovedvægten lagt på den trykte avis og netavisen.Den har Den journalistiske Medarbejderforening nogle kommentarer til.

Journalisten nummer 13 bringer en reportage over fem sider om Lolland-Falsters Folketidende og den situation, Folketidende Gruppen i dag befinder sig i med hovedvægten lagt på den trykte avis og netavisen.
Den har Den journalistiske Medarbejderforening nogle kommentarer til.

I store dele af artiklen kan vi ikke genkende den virkelighed, som beskrives. Vi er overrasket over vinklingen, som er en anden, end hvad vi fik fortalt på forhånd. Og vi undrer os over brugen af kilder.
Den pågældende journalistpraktikant, Lasse Lindquist, har ikke fundet det nødvendigt at tale med medarbejdergruppens tillidsrepræsentant, Bjarne Arildsen, eller den stedfortrædende for den sags skyld.

Han har heller ikke ment, at det var nødvendigt at tale med bladets bestyrelsesformand, Lars Hvidtfeldt. Han kunne ellers godt have fortalt om bevæggrundene for neddroslingen af folketidende.dk.
Selv om Lasse Lindquist har talt med den nuværende chefredaktør, Lars Hovgaard, er han ikke citeret et eneste sted på de fem sider.

Derimod har man valgt at bruge den fyrede chefredaktør, Søren Knudsen, der udtaler sig om Folketidendes situation både i fortiden og fremtiden. En fyret chef er måske ikke den mest objektive kilde. Ikke desto mindre får vi at vide, at journalisten har talt med Søren Knudsen flere gange, og han får blandt andet lov til at udtale sig om det strandede Move-projekt. Forklaringen på, hvorfor det strandede, får man ikke, for den kender Søren Knudsen af gode grunde ikke, og hans udtalelser får lov til at stå som den skære sandhed. Og det er de ikke.

At flere af kilderne er fejlciteret, er blot en understregning af den dårlige kvalitet. Som for eksempel, når Anders Knudsen nævner den spil-levende by Døllefjelde på Lolland, som i artiklen bliver til den frit opfundne Dødbysund.

Vi skal ikke gå i yderligere detaljer, men blot konkludere, at vi ikke er synderligt imponeret over reportagen, som indimellem også er holdt i et nedladende sprog.

Vi håber, at man ved kommende reportager præsterer et bedre stykke journalistisk arbejde.

formand og tillidsrepræsentant, På vegne af Den journalistiske Medarbejderforening, Lolland-Falsters Folketidende

SVAR. Jeg er uenig i kritikken. Artiklen giver en grundig og nysgerrig beskrivelse af en avis, der kæmper, så godt den kan.

Journalisten har i hele forløbet åbent forklaret om vores mission, men ikke lovet nogen bestemt vinkel. Historien ændrer sig jo i mødet med virkeligheden.

Vi har talt med mere end 15 kilder, herunder avisens nuværende direktør, der har forklaret avisens strategi. Vi har også talt med kilder, vi ikke citerer. Det er en ærgerlig smutter, at vi bruger et forkert bynavn.
Journalisten betragter ikke en fyret chefredaktør som en mindre pålidelig kilde end en ansat chefredaktør.

Da kritikken er forkert og samtidig er et angreb på en ung journalist, der har lavet et godt stykke arbejde, skal jeg hermed udtrykke min store anerkendelse af hans indsats, også med denne artikel.

Med venlig hilsen

– Øjvind Hesselager, redaktør, Journalisten

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen