Konflikten på DR er den første store lovlige konflikt i mere end 20 år på Dansk Journalistforbunds overenskomstområder. Der var pressefotografkonflikten i 1993, men konflikten omfattede så få, at det ikke var nødvendigt at opkræve særligt strejkekontingent.

Derimod krævede den store dagbladskonflikt i sommeren 1981, også kaldet striptease i mørket, et stort strejkebidrag.

Konflikten brød ud 1. maj og omfattede godt 400 journalister fra ni dagblade i provinsen, 1. juli gik yderligere 650 journalister i strejke, det drejede sig om journalister fra B.T., Politiken og Ritzau.

De strejkende fik også den gang fuld lønkompensation. En beslutning, der blev truffet, den-gang man oftest varslede punktkonflikter – det vil sige udtog nogle få arbejdspladser til konflikt, uden at arbejdsgiverne kunne lockoute de øvrige.

Ved den store strejke i 1981 kunne man læse i JOURNALISTEN, at forbundets strejkekasse havde en nominel værdi på cirka 25 millioner kroner, men man ville ikke tage hul på den førend til september. Indtil da skulle konflikten finansieres ved, at alle medlemmer betalte et strejkekontingent på 300 kroner per måned, renter fra sikringsfonde, en kassekredit og tilskud fra Nordisk Journalistforbunds konfliktfond.

Udgiften på ekstra 300 kroner om måneden skal ses i lyset af, at forbundskontingentet dengang var på 150 kroner og a-kasse-bidraget på 110 kroner. I dag, hvor forbundskontingentet er på 355 kroner, ville det svare til et ekstra strejkekontingent på 710 kroner per måned.

Året efter i 1982 blev den ekstra konfliktstøtte sat ned til 150 kroner per måned. Det forhøjede bidrag blev 1. juli 1983 sat yderligere ned til 100 kroner og forblev på det niveau i flere år.

I 1986 blev det sat ned til 90 kroner, i 1988 til 75 kroner og i 1990 til 60 kroner.

Der gik således ti år, hvor samtlige medlemmer betalte forhøjet strejkekontingent, til gengæld var bidraget til Sikringsfonden stabilt indtil delegeretmøde i år 2000, hvor det blev forhøjet med ti kroner til 70 kroner. Stort set alle DR-journalisterne stemte for det forslag.

Pengene i Sikringsfonden bliver ikke kun brugt til at udbetale lønkompensation til strejkende kolleger.

Sikringsfonden betaler også alle udgifter i forbindelse med overenskomstforhandlinger, det vil sige forberedende arbejde, møder med tillidsrepræsentanter, forhandlingstræning, hvis det er nødvendigt, og selve forhandlingerne.
Sikringsfonden betaler desuden uddannelse af tillidsrepræsentanter, udgifterne i forbindelse med faglige voldgiftsager og afskedigelsessager for kontraktansatte og freelancere. l

Strejkekontingent
– Strejken i DR betyder, at der tæres på Journalistforbundets strejkekasse. Derfor skal de fleste medlemmer betale ekstra kontin-gent, for at kassen igen kan blive fyldt op.

– Det betyder, at medlemmerne fra 1. oktober udover det normale kontingent skal betale ekstra til strejkekassen (Sikringsfonden).

– Den gruppe, der i forve-jen ikke betaler kontingent d.v.s. pensionister, efterlønnere og arbejdsløse, er undtaget.

– De fleste medlemmer betaler i forvejen kr. 70 per måned til strejkekassen. Stigningerne for de forskellige grupper er som følger:

– Fuldt kontingentbetalende stiger med kr. 200 til i alt kr. 270 per måned.

– 1/2 kontingentbetalende stiger med kr. 100 til i alt kr. 135 per måned. Medlemmer med en indkomst på under kr. 16.086 betaler halvt kontingent.

– 1/4 kontingentbetalende stiger med kr. 50 til i alt kr. 68 per måned. Medlemmer, som befinder sig i udlandet, betaler kvart kontingent.

– Elever stiger med kr. 42 per måned.

– Grundkontingentet i Journalistforbundet er kr. 355. Dertil kommer kr. 70 til Sikringsfonden plus kredsbidrag, A-kasse, m.v.

Læs også: Sådan gør naboerne og Protestudmelding