”Jeg flyttede til Hvide Sande i Vestjylland, da jeg startede som freelancer, og har sat mig billigt. Så her går det sådan set meget godt. Jeg kender mange freelancere, som er ude at skide, men det er mest i København.”

Sådan siger fotojournalist Astrid Dalum. Hun er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været freelancer siden 2012.

”Vi er en lille gruppe fotojournalister i Danmark, og derfor er vi gode til at holde priserne. Hvis jeg skal forhandle, taler jeg med mine kolleger om, hvilket pristilbud de ville give for opgaven. Vi er næsten altid enige. Man skal selvfølgelig sætte en pris, så man får opgaven, men jeg siger nej, hvis prisen er for lav. Der er kunder, som vil have mig til at køre til Fyn for 2.000 kroner. Det kan ikke lade sig gøre.

Min seneste opgave var en helt klassisk portrætopgave for Børsen, hvor jeg skulle fotografere to mænd, som har en virksomhed i Ringkøbing. Vi skulle besøge tre forskellige locations i byen, så jeg brugte en time på at fotografere. Det tog mig en time at photoshoppe billederne, og jeg brugte lidt under en time på transport.

Børsen har en fast takst for tre timers arbejde, så det passede sådan set fint, i forhold til den tid jeg brugte på opgaven. Nogle gange fakturerer jeg lidt mindre tid, end jeg bruger på redigering, fordi nogle af mine kolleger ville kunne gøre det på kortere tid. Jeg er langsommere, fordi jeg er grundig, og det har jeg det helt cool med. Men på denne opgave fotograferede jeg i lys, der var nemt at redigere, så her passede det fint med en time. [quote:0]

Jeg får 1850 kroner for opgaven plus moms og omkring 170 kroner i kørselspenge. Om det er en rimelig pris, er et interessant spørgsmål, for det er nogle priser, som ikke er blevet korrigeret de sidste mange år. Jeg er tilfreds og kan godt få min forretning til at hænge sammen, men priserne for fotografi skal ikke stagnere på det her niveau de næste 20 år. De skal som alt andet udvikle sig med inflationen.

Der er ikke nogen forhandling med fagblade og aviser. 95 procent af aviserne arbejder med faste takster, og hos fagbladene holder jeg mig til O-aftalen med 864 i timen, så det er fuldstændig smertefrit. Det er rart, at man ikke skal forhandle hver gang.

Hvis man er cool med et uforudsigeligt liv, skal man endelig blive freelancer. Det er så privilegeret at have friheden til selv at tilrettelægge sin dag. Jeg kan aflevere min datter sent, hente hende tidligt og arbejde om aftenen, når hun sover. Og fordi jeg har min egen virksomhed, er jeg altid glad, når jeg går på arbejde. Pengene går til mig selv, og jeg fotograferer kun for mig.

Det er mere sikkert at være selvstændig end ansat, for som fastansat kan du blive fyret. Det er selvfølgelig noget lort, hvis du skal have en baby, for barsel er helt fucked som selvstændig: Du skal sørge for, at dine kunder ikke glemmer dig, så da min datter var en måned gammel, gik jeg på deltidsbarsel.

Jeg modtog halv dagpengesats, men måtte til gengæld arbejde 25 timer om ugen. Jeg kunne ikke lave opgaver for aviserne, for der kan man ikke have en baby med, og jeg kunne ikke tage aftenvagter, fordi jeg skulle hjem og amme og putte. Det var på ingen måde optimalt, men noget jeg gjorde for virksomhedens skyld.

Jeg lever godt af at være freelancer, men i år, hvor jeg har været på deltidsbarsel, er min omsætning markant formindsket, og det er hårdt at opleve. Under normale omstændigheder tror jeg, at jeg tjener det samme som en fastansat pressefotograf.”