search

Panikdagen afvikles hvert år på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus. Men i år kan der være tale om en hel "panik-uge". Anders Birch/Scanpix

i

»Fordi ingen var enige om, hvad reglerne betød, blev det enormt kaotisk«

Peter aftaler med tre forskellige medier på én time, at han vil i praktik hos dem. Han vælger DR Nyheder. Det ender med, at Jyllands-Posten som konsekvens nedlægger den plads, han har takket nej til. Journalisten fortæller her Peters historie om en kaotisk ”Panikuge”, der får skarp kritik fra både Peter og medierne

Tirsdag besluttede Jyllands-Posten at nedlægge to praktikstillinger. To studerende havde indgået ikke-bindende aftaler om praktik på avisen. De to fortrød, og som konsekvens nedlagde Jyllands-Posten de to stillinger, de skulle have haft.

I år er første gang, praktikpladser og studerende åbent kan indgå aftaler længe før Store Match-dag – kendt som Panikdagen. Forløbet skulle få hemmelige aftaler frem i lyset, men det har også skabt et kaotisk forløb, hvor arbejdspladserne fortolker reglerne forskelligt.

Journalisten har været i kontakt med de to studerende, som valgte Jyllands-Posten fra. Den ene ønsker ikke at udtale sig om sagen. Den anden – Peter – fortæller sin historie her. Han har givet Journalisten adgang til sine telefonlogs og mails fra hele forløbet.

”Peter” er et opdigtet navn. Journalisten har valgt at anonymisere ham af hensyn til den studerendes fremtid i branchen.

 

Chefredaktør henvender sig personligt

Historien starter med en mail fredag den 23. oktober. Den kommende uge holder alle praktiksteder åbent hus for de studerende inden Panikdagen 4. november. Peter har meldt sig til flere arrangementer. Mandag skal han besøge DR, tirsdag besøger han Berlingske, og onsdag er det Jyllands-Posten og TV 2.

Men denne fredag modtager Peter en mail fra Jyllands-Postens chefredaktør, Pierre Collignon. Peter har talt med en praktikvejleder ved et såkaldt ”markedsplads-arrangement” på RUC, hvor flere medier og praktikanter deltog. Chefredaktøren skriver i en mail, at han meget gerne vil tale med ham personligt mandag. Peter er smigret, husker han, men forklarer, at han skal besøge DR mandag, og at han er tilmeldt Jyllands-Postens åbent hus-arrangement onsdag.

I sidste ende aftaler de to dog et møde hos Jyllands-Posten på Rådhuspladsen i København klokken 8 mandag morgen.

Tre aftaler på en time

Peter er nervøs og har næsten ikke sovet før mandagens møde. På Rådhuspladsen taler de to ifølge Peter i næsten en time, hvor de vender redaktioner og arbejdsgange på Jyllands-Posten. De taler også om, hvem Peter er, og hvilken slags journalist han gerne vil være.

Til sidst giver de hånd, men indgår ikke en aftale. Endnu. Pierre Collignon ved, at Peter skal besøge DR og er interesseret i praktik hos DR Nyheder. Det forstår chefredaktøren, som opfordrer til, at Peter tænker sig ordentligt om, før han indgår en eventuel aftale med Jyllands-Posten. De aftaler at snakke sammen igen efter åbent hus på DR.

På DR er Peter ikke sikker på, hvordan samtalen er gået. Med hans egne ord var den »enten spot-on eller rigtig dårlig«. Derfor gør han sig klar på, at pladsen hos DR måske ikke er realistisk. Han træffer en hurtig beslutning om også at lægge vejen forbi Ekstra Bladet.

Her bliver Peter fascineret af arbejdspladsen og kan godt se sig selv arbejde der. Efter åbent hus-arrangementet aftaler han en samtale med Ekstra Bladet klokken 17.30.

Klokken 16.37 ringer Pierre Collignon. Peter har intet hørt fra DR endnu. Over telefonen tilbyder Pierre Collignon nu praktikpladsen på Jyllands-Posten. Peter takker ja.

»Det var et reelt ja. Det var ikke for at vente på, om der kom noget bedre. Men jeg ville alting på det tidspunkt,« forklarer Peter til Journalisten.

Han tager stadig til samtale hos Ekstra Bladet. Det ender med, at de også tilbyder ham en praktikplads. Peter er i tvivl om, hvad han vil, så han takker også ja til dem.

Klokken 17.39 bliver han ringet op af DR Nyheder. De tilbyder ham også en praktikplads. Det er DR Nyheder, han helst vil have, og derfor siger han ja igen.

»Jeg føler, at jeg i situationen må sige ja og så vælge derefter. Jeg har ikke sagt ja til et sted, hvor jeg ikke kunne se mig selv arbejde og være en del af redaktionen,« siger Peter.

TV 2: I orden at melde fra

Peter har altså indgået tre forhåndsaftaler på en time. Han føler sig presset.

»Jeg skal tænke hurtigt og lukke dem af, jeg ikke vil have. Men jeg er også i syv sind om, hvad jeg skal gøre. Jeg aner det simpelthen ikke. Jeg kan se mig selv alle tre steder, og jeg får tanken, at medierne jo også kan ringe og sige, at de alligevel ikke vil have mig,« siger Peter.

Fra sin praktikkoordinator på RUC har Peter inden åbent hus-ugen fået at vide, at de studerende kun skal indgå en forhåndsaftale, hvis de mener den. Men der skal også være rum til at tænke sig om og fortryde, hvis det var en forkert beslutning, har beskeden ligeledes lydt.

Den samme opfattelse har de på Ekstra Bladet. Her er de glade for aftalen med Peter, men siger også til ham, da de indgår den, at hvis han får en aftale med et andet sted, hvor han passer bedre ind, så skal han sige det til dem, så de kan nå at finde en anden.

»Vi har holdt fast i, at aftalerne fra vores side var noget, vi ville stå ved. Vi kan ikke tillade os at løbe fra noget. Til gengæld ved vi også godt, at de studerende kan risikere at springe fra,« fortæller Lisbeth Langwadt, der er praktikantchef på Ekstra Bladet.

»Vi har sagt til de studerende, at hvis de får en anden aftale, så er det, hvad der sker. Og så har vi gjort det klart for dem, at vi vil være meget glade for, at de ringer til os. Vi kan jo ikke lave en regel om, at aftalerne er bindende, når aftalerne ikke er bindende,« siger hun.

Det samme indtryk har Peter fået fra TV 2, hvor han skal til åbent hus-arrangement onsdag. I en mail, som Peter modtog mandag formiddag, har redaktør Lasse Rønlev fra TV 2 Nyhederne skrevet, at ”det er absolut i orden at melde fra en aftale senere på ugen, hvis I får et andet tilbud, som er mere fristende. Faktisk er det jo selve idéen med denne nye måde at gøre det på.”

I mailen har de også skrevet, at ”det jo godt kan kræve lidt mere mental styrke af jer at sige ja, hvis I ved, at I så kommer til at skuffe en anden plads. Men sådan er gamet – og det er som sagt helt i orden.”

Mandagen slutter med, at Peter tager hjem for at sove på sin beslutning.

Det værste opkald

Tirsdag morgen er Peter bekymret. Han har besluttet sig for, at han helst vil have pladsen på DR Nyheder. Peter ringer til Pierre Collignon først for at sige nej til praktikpladsen.

»Det her er det værste opkald, jeg skal lave. Jeg skal virkelig tage mig sammen. Det er jo ikke sjovt. Men jeg støtter mig meget i, at vi havde haft en god snak på studiet fredag, hvor alle var enige om, at det var okay at skifte mening, hvis man havde sagt ja,« siger Peter.

»Pierre Collignon havde ikke sagt, at jeg skulle ringe, hvis jeg fortrød aftalen. Men jeg tænker, at han godt ved, han er tidligt ude, og at det heller ikke kan komme bag på ham, at nogle af aftalerne vil blive afvist,« siger han.

Klokken 8.37 ringer Peter til Pierre Collignon.

Ifølge Peter reagerer Pierre Collignon meget voldsomt på, at Peter har ombestemt sig. Pierre Collignon har opfattet aftalen som bindende.

Peter fortæller, at han efter samtalen er chokeret og ryster. Klokken 9.27 sender Peter en mail til Pierre Collignon for at forklare, hvorfor han har sagt nej, da telefonsamtalen ikke endte godt.

I en mail svarer Pierre Collignon:
”Det korte af det lange er, at du agerer useriøst her. Jeg har været meget tydelig i min kommunikation her. En aftale med Jyllands-Posten er en aftale, som gælder begge veje … Hvis du foretrækker et andet medie, skal du ikke spilde din tid på at indgå aftaler med mig … Det skader også dine medstuderendes muligheder, og det skader dit renommé,” skriver han.

Vil ikke udtale sig om enkeltperson

Journalisten har forelagt Pierre Collignon Peters oplevelse af forløbet.

Chefredaktøren ønsker ikke at kommentere den konkrete sag.

»Det ville være helt forkert af mig at indgå i en debat om en enkeltperson, og derfor vil din historie i sagens natur blive ensidig. Når man indleder en ansættelsesproces, går man ind i et lukket rum, hvor man etablerer tillid og gensidighed, så man til sidst kan indgå en aftale. Jeg kan ikke bryde den fortrolighed, som må gælde i den forbindelse,« siger Pierre Collignon.

»Det, jeg kan sige, er, at jeg synes, det er systemet, der er problemet. Jeg kan godt forstå, at nogle studerende kan have fået indtryk af, at aftaler kunne brydes uden konsekvenser. Det er praktikudvalgets selvmodsigende kommunikation om ikke-bindende aftaler, der er problemet,« tilføjer chefredaktøren.

Peter kan godt forstå, at chefredaktøren er utilfreds på en dag, hvor både han og en anden studerende ombestemmer sig.

»Jeg forstår godt, at Pierre var frustreret. Jeg har også respekt for, at han føler, at jeg har spildt deres tid. Men det var ham, der inviterede mig ind til samtale. Derfor synes jeg ikke, jeg spildte hans tid. Men han var også fair og sagde, at jeg skulle træffe beslutningen på et oplyst grundlag. Der var dog ikke meget tid til at tænke,« siger Peter.

Gør det rigtige ved at vende tilbage

Efterfølgende ringer Peter til sin praktikkoordinator på RUC, Natasja Dybmose, som beroliger ham. Hun har i mellemtiden fået en mail fra Pierre Collignon, der er utilfreds med, at uddannelserne over for eleverne siger, at det kan være okay at løbe fra en aftale. Han skriver også, at Peter ”har mistet enhver troværdighed som aftalepartner”.

Hun svarer, at hun er enig med ham i, ”at systemet står og falder med, at studerende og medier kun laver aftaler, som de virkelig mener og har tænkt sig at holde. Ellers bliver det en kaotisk og uetisk forestilling”.

Samtidig skriver hun også, at Peter, ”når nu han har sagt ja til en forhåndsaftale, og siden har angret sig, så gør han jo det helt rigtige i og med, at han ringer med det samme og siger det, som det er”.

»Efter samtalen med Pierre Collignon tænker jeg, at det er crazy, det her. Jeg er helt vildt sur på systemet. Fordi jeg ikke kender det endnu og har spillet spillet, så skal det måske præge resten af min karriere? Det synes jeg ikke er okay,« siger Peter.

»Kørt over og målløs«

Peter løber en tur efter samtalen med Pierre Collignon for at slappe af. Derefter ringer han til Ekstra Bladet, men kommer ikke igennem.

Klokken 14.35 sender han en mail, hvor han skriver, at han har valgt DR Nyheder frem for dem. Få minutter efter ringer Ekstra Bladet tilbage på hans opkald. Det er helt i orden med dem, at han har valgt et andet praktiksted.

»Vi har haft en meget fin kommunikation med ham, og der er no hard feelings fra vores side. Jeg forstår godt det, han har gjort,« siger Lisbeth Langwadt til Journalisten.

Den samme besked får han klokken 16.59 i en mail fra Lisbeth Langwadt.

”Helt ok. Held og lykke på DR :)”, står der.

Peter er ked af den måde, hans panikuge er foregået på.

»Fordi ingen var enige om, hvad reglerne betød, blev det enormt kaotisk. Jeg havnede i en manege, hvor det er enormt svært at navigere. Fordi der er 50, som ikke får en plads, følte jeg mig presset til at sige ja. Det game var på ingen måde sjovt. Jeg var diffus og følte mig kørt over og målløs. Det hele var enormt ubehageligt. Men jeg er rigtig glad for, at jeg har fået en praktikplads, som jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med,« siger han.

Kommentarer
15
Jakob Risom
29.10.15 14:38
Stakkels Peter

Stakkels Peter

Jeg er glad for, at jeg ikke skal igennem det cirkus - det var slemt nok før, men det her lyder vanvittigt.

De studerende er jo gidsler - 'Peter' skal ihvertfald ikke have dårlig samvittighed.
Fremhævet af Journalisten
Tommi Falk
29.10.15 14:56
Det er jo en fuldstændig
Det er jo en fuldstændig sindssyg tankegang, at studerende skal presses til at sige ja til første tilbud!
Derudover må spørgsmålet være, om de, der endnu ikke har fået lovning på praktikplads, skal regne med, at alle pladser allerede er besat nu... Kan de lige så godt blive hjemme fra panikdagen?
Fremhævet af Journalisten
Margit Knoblauch
29.10.15 15:11
Da også pænt dårlig stil at
Da også pænt dårlig stil at nedlægge praktikpladserne og dermed tage flere gidsler i sagen
Fremhævet af Journalisten
Irene Nørgaard
29.10.15 15:21
Men tænk, at "Peter" ikke vil
Men tænk, at "Peter" ikke vil stå frem med sit fulde navn. Og tænk at journalisternes eget fagblad tillader at anonymisere i en misere, hvor alle involverede og formentlig det meste af årgangen på skolen kender personens navn - og en misere som formentlig er glemt om et år eller to.... Hva faen får jer til at tro, at andre kilder vil stå frem med fuldt navn i langt alvorligere sager? Ret nu ryggen og stå frem. Og kære Ole Obitsø, så stil dog krav! Det andet er så billigt. For hver en kilde er anonym, sænkes vores samlede troværdighed!
Fremhævet af Journalisten
Jan Dyberg
29.10.15 15:25
Alle andre end Collignon
Alle andre end Collignon reagerer vel, som de skal i det nye system.
Hvis Collignon optrådte ligesom EB og TV2, var der jo ikke noget problem. Og JP kan vel bare lave aftaler med to andre...hvor svært kan det være?
Fremhævet af Journalisten
\\\"Peter\\\"
29.10.15 15:33
Irene Nørgaard:

Irene Nørgaard:
Jeg ønskede at stå frem med navn, men det er Journalisten selv, der har valgt at anonymisere mig. Du må gerne ringe til redaktør Andreas Marckmann, der vil uddybe. Vh "Peter"
Fremhævet af Journalisten
Mikkel Andersen
29.10.15 15:38
Har Journalisten selv bestemt
Har Journalisten selv bestemt, at du skulle være anonym?
Fremhævet af Journalisten
\\\"Peter\\\"
29.10.15 15:46
Til Mikkel Andersen:

Til Mikkel Andersen:
Ja, det er en beslutning, de har truffet, som jeg respekterer, selvom jeg gerne ville stå frem med navn. Andreas Marckmann har sagt, at jeg kan henvise til ham, hvis I vil have en uddybning.
Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
29.10.15 15:52
Kære Irene Nørgaard

Kære Irene Nørgaard

Det er Journalistens beslutning, at ”Peter” er anonym af hensyn til hans fremtid i mediebranchen.

Det kan godt være, nogen læsere ved, hvem han er, men vi har valgt at holde hans navn ude - ikke mindst så hans navn ikke er forbundet med denne sag for altid, når han googles.

Bedste hilsner

Øjvind Hesselager
Redaktør, Journalisten
Fremhævet af Journalisten
Søren Pico
29.10.15 15:54
vild læsning!

vild læsning!

Som tidligere praktikant er jeg rent faktisk lettet over, at jeg hører til generationen af håbefulde praktikantaspiranter, der måtte leve med de skjulte forhåndsaftaler.

På samme tid har jeg vildt ondt i maven på vegne af de studerende, der trækkes igennem det nye system!

For er det ikke som om, at praktik - en obligatorisk del af en videregående uddannelse -med de nye regler og "panikugen" nu i endnu højere grad end tidligere er blevet til et "paradise hotel" med skarpe albuer og spørgsmålet "du stiller dig da mig til parceremonien på torsdag, ikke?"

Kære Pia Færing - ovenstående er ikke mediernes eller de studerendes skyld, men systemets - hvor længe endnu skal praktiksøgningen være et realityshow?

For jeg vil nok hellere tænde op for TV3 i reality primetime en grå oktoberdag end skulle gennemleve det igennem min uddannelse!
Fremhævet af Journalisten
Troels Gadegaard Frølich
29.10.15 16:17
Som Jan Dyberg påpeger: Tre
Som Jan Dyberg påpeger: Tre af de fire medvirkende i den her historie agerer efter de nye regler. Jeg forstår virkelig godt JP's ærgelse, og hvis de ikke har forstået konsekvensen af de nye regler, forstår jeg også godt frustrationen.

Men det nytter ikke, hvis nogen - hverken medier eller ansøgere - vil have ret til at omdefinere reglerne. Og nedlæggelsen af praktikstillingerne er svært at tolke som andet end et forsøg på at gennemtrumfe, at en aftale er bindende, selv om den ikke er det. Hvis nogen er på moralsk glatis, er det da dem, der forsøger at gennemtrumfe andre regler for sig selv end de gældende - ikke dem, der overholder reglerne.

Og ja, så er det surt at være underlagt regler, som er lavet, fordi andre tidligere har snydt, hvis man selv har opført sig ordentligt. Men det bør ikke give ret til at fastholde, at man derfor må have andre regler. Især ikke, når de andre regler får hele systemet til at ramle.

Hvis alle involverede derimod anerkender reglerne, og at aftaler ikke er bindende, så har vi et forhåbentlig et system, som efter et par gange er faldet på plads, og som har afskaffet fænomenet med skjulte aftaler. Og hvis ikke, bør det selvfølgelig justeres igen, som det løbende er blevet indtil nu.
Fremhævet af Journalisten
Mathias Bay Lynggaard
29.10.15 17:21
Jeg har skrevet til de
Jeg har skrevet til de studerende, der nu søger praktik under dette system. Jeg tænker, at beskeden også giver mening i debatten her.
--

Kære praktiksøgende journalist eller TVM’er

Praktiksøgnings-systemet for dig er tilsyneladende ikke blevet bedre, selvom vi havde regnet med det.

Vi er i øjeblikket i gang med at ringe til alle praktiksøgende for at høre, hvordan det går, hvad vi kan hjælpe med, og om I har indgået nogen forhåndsaftaler. Det sidste gør vi, fordi vi vil forsøge at skabe et overblik for alle studerende, så I kan se, hvilke medier, der allerede har lovet sine pladser væk. Det giver forhåbentligt klarhed om hvilke medier, man stadig kan søge, og om de medier, der har givet håndslag på forhåndsaftaler, har det samme antal aftaler, som de har pladser.

I går var formandskaberne for de forskellige lokalforeninger i Danske Mediestuderende samlet. Her talte vi om, hvordan åbent hus-ugen er forløbet indtil nu. Og vi er enige om, at det er ikke holdbart.

Desværre har nogle få medier forsøgt at få tilkendegivelserne forud for de faktiske aftaler, der indgås på Store Match-dag, til at blive egentlige aftaler. Det har de ikke gjort, fordi systemet er indrettet til det, men gennem socialt pres. Og det er lykkedes. Om disse medier har gjort det, fordi de har misforstået systemet, af strategiske årsager, eller simpelthen fordi de også er blevet grebet af panik, er svært at sige.
Men det ændrer ikke på, at I studerende er blevet stillet i en urimeligt presset situation. Det samme er tilfældet for de mange medier, der faktisk følger systemets regler, som det har været tiltænkt. Her har vi i Danske Mediestuderende været for optimistiske. Forud for åbent hus-ugen trode vi, at alle medierne ville handle rationelt og roligt og handle efter intentionerne i systemet, sådan som de fleste medier har gjort. Det er ikke tilfældet. Det var naivt, og det er vi kede af.

Danske Mediestuderende opfordrer praktikudvalget til at foretage ændringer i systemet, så vi ikke står i denne situation igen om et halvt år. Det har udvalgets formand, Christian Kierkegaard, selv peget på bør ske.
Men vi vil også gerne gentage, hvad vi har sagt før: Lad os sætte os ned, inddrage alle parterne og forsøg at gentænke systemet grundlæggende. For praktiksøgningen har alle dage været et alt for ubehageligt forløb for alt for mange studerende. Det burde det ikke være.

Som altid evaluerer vi i Danske Mediestuderende forløbet, når det er overstået.

Fortsat held og lykke med praktiksøgningen.

Venlig hilsen Mathias Bay Lynggaard, formand, Danske Mediestuderende
Fremhævet af Journalisten
Kristian Troelsen
31.10.15 08:43
Øjvind Hesselager: Så det vil
Øjvind Hesselager: Så det vil sige, at vi fremadrettet skal forvente, at Journalisten anonymiserer alle kilder, fordi ingen skal kunne google deres tidligere handlinger og kommentarer? Eller er det blot en politik, der er gældende, når det er "vores egne" der interviewes?

Det er rystende, at Journalisten vælger at anonymisere en ressourcestærk kilde, som har fuld forståelse for egen situation, og som i øvrigt gerne vil stå frem. Du er ikke din stilling på journalisternes eget fagblad voksen, når du argumenterer, som du gør.
Fremhævet af Journalisten
Rasmus Sylvest
05.11.15 17:33
Det gamle system gav også
Det gamle system gav også mange frustrationer. Måske skulle man skele til et andet system, der fungerer, nemlig ansættelser generelt. Hvor der bliver slået en stilling op, og de interesserede kan søge stillingen og samtaler foregår i ro og mag. Det kan nemt kopieres til studerende. De færreste ville vel bryde sig om, at man kun kunne aftale en ansættelse på bestemte måder, man kunne stadig sørge for at der blev opslået et vist antal stillinger. Det der med at bestemte ting skal foregå på bestemte tidspunkter fungerer ikke. Arbejdsgiverne kunne sagtens stadigvæk slå deres stillinger op centralt. Så kunne de studerende læse opslagene i ro. Og skrive en ordentlig ansøgning som rent faktisk blev læst, opslagene kunne jo være ledsaget af en invitation til at få en rundvisning. Måske ville det mindske panikken hvor alt skal afgøres på alt for kort tid, men det er vel naturligt at en ansættelse altid er ledsaget af lidt usikkerhed, sådan er livet og at forsøge at skåne studerende fra det er naivt. Spørg alverdens lærlinge om de var i panik, vist kun hvis der mangler pladser.
Fremhævet af Journalisten
Mathias Bencke
06.11.15 11:35
Det er en god pointe, Rasmus
Det er en god pointe, Rasmus Sylvest. Men hvilke ændringer ville det kræve af det nuværende system?
Hvad er det reelt, der afholder et medie fra at slå sine stillinger op, lave rundvisninger, læse ansøgninger og holde samtaler i god ro og mag? Det er udelukkende konkurrence fra de andre medier.

Det er altså ikke Praktikudvalget, som påskønner en udvikling, hvor der bliver lavet aftaler allerede inden første Åbent Hus.
'Første runde' i praktiksøgningen varer jo på papiret tre dage - de facto varer den en times tid på Panikdagen.

Hvis vi afskaffede alle officielle deadlines, hvornår ville TV2 så slå sine stillinger op og lave sine ansættelser? Næppe senere end DR og TV2 regionerne, vel? Det er et kapløb mod bunden.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen