Det er 20 år siden, Dansk Journalistforbund sidste gang var en del af en stor strejke. Men om kort tid kan 2.500 DJ-medlemmer på dagbladsområdet blive ramt af en konflikt, hvis forhandlingerne på det private arbejdsmarked bryder sammen og kaster landet ud i en storkonflikt.

Og at det sker, er ikke så usandsynligt, som det lyder, forklarer formand i Dansk Journalistforbund Tine Johansen.

”Det er noget, der kan ske, og derfor er vi gået seriøst i gang med planlægningen af det her,” forklarer hun.

Det bedste bud er, at en eventuel storkonflikt bryder ud i slutningen af april eller i maj.

”Vi er i gang med at lægge en plan, så vi er i stand til at betale konfliktstøtte til flere tusind fastansatte og freelancere, der mister deres indtægt. Det er så længe siden, at vi har været i storkonflikt, at vi næsten skal læse op på, hvordan man gør det her,” siger Tine Johansen.

Hun forklarer, at DJ håber, at overenskomstforhandlingerne ikke ender i en konflikt.

”Det bedste er jo at lande en aftale, som begge parter synes er god. En konflikt er simpelthen ikke ønskværdig.

Konflikt er et værktøj, vi har i kassen, som vi helst ikke vil bruge,” forklarer Tine Johansen.

Det kan blive et nej

Det særlige ved overenskomsten på dagbladsområdet er, at det ikke bare er en aftale mellem Dansk Journalistforbund og Danske Mediers Arbejdsgiverforening. Overenskomsten er sammenkædet med det ”store arbejdsmarked”, fordi Danske Mediers Arbejdsgiverforening er en del af Dansk Erhverv og dermed Dansk Arbejdsgiverforening.

”Sådan har det været de seneste år. Det nye er, at vi er bange for, at det bliver et nej,” siger Tine Johansen.

Dermed er det ikke kun medlemmerne på dagbladene, der bestemmer, om det bliver et ja eller et nej til deres egen overenskomst. Det er alle 600.000 medlemmer på det private arbejdsmarked, der samlet set skal vende tommelfingeren op eller ned.

Tine Johansen beskriver det som en ”lidt problematisk situation”, hvis det ender med, at DJ’s medlemmer siger ja, og flertallet stemmer nej ved urafstemningerne.

”Så bliver vi kastet ud i en konflikt, selv om vi sådan set ikke selv har udløst den.”

Pris: 21 millioner om ugen

I 2002 varede konflikten i DR en måned og kostede forbundet omkring 35 millioner i konfliktstøtte til de strejkende, der fik deres fulde løn dækket – uanset om de var højt betalte værter eller nyuddannede på laveste løntrin.
Efter konflikten skulle DJ-medlemmerne betale 200 kroner ekstra om måneden, indtil strejkekassen var fyldt op igen.

I kølvandet på strejken besluttede delegeretmødet i 2004, at konfliktramte medlemmer fremover ikke får dækket deres fulde løn, men kun 90 procent af lønnen.

Ifølge forbundets estimater vil en storkonflikt koste DJ 21 millioner kroner om ugen i konfliktstøtte, så længe en konflikt løber.

Om udsigten til at skulle udbetale millioner i støtte til konfliktramte medlemmer siger Tine Johansen:

”Vi ligger ikke søvnløse over økonomien i det. Det er 20 år siden, vi senest var i en stor konflikt, så vi er godt polstrede.”

Hun forventer desuden, at en eventuel storkonflikt bliver kortere end den månedlange DR-konflikt, fordi en storkonflikt vil kunne lamme store dele af det danske samfund og derfor hurtigere vil få sin virkning.

Tilbage står, om det er mest sandsynligt, at det ender med et samlet ja eller nej.

Tine Johansen frygter, at regeringens planer om at afskaffe store bededag får flere til at stemme nej, selv om det egentlig ikke er til afstemning.

”For DJ’s medlemmer kan det potentielt betyde, at de synes, vi har lavet en god aftale, men at det ender med et samlet nej på grund af utilfredsheden med afskaffelsen af store bededag,” siger Tine Johansen.

Guide

Er du omfattet af en konflikt?
Hvis der kommer en konflikt, vil det omfatte cirka 2.500 DJ-medlemmer, der hører under DMA-området, fordi det er DMA-overenskomsten, der skal fornyes. Det vil blandt andet sige dagbladene i JP/Politikens Hus, Berlingske Media, JFM (Jysk Fynske Medier), Det Nordjyske Mediehus, Sjællandske Medier, Kristeligt Dagblad og Ritzau.

Konfliktstøtte
Du får ikke løn fra din arbejdsgiver under en konflikt – hverken hvis der er strejke eller lockout. Til gengæld er du berettiget til konfliktstøtte fra DJ svarende til 90 procent af din løn. Konfliktstøtte ydes både ved strejke og lockout.

Tidsbegrænset ansatte
Medlemmer i midlertidige og tidsbegrænsede ansættelser er også omfattet af konflikten og modtager konfliktunderstøttelse som alle andre.

Freelancere
Freelancere modtager konfliktstøtte, baseret enten på aftaler om indtægt eller dokumentation for indtægt i en periode bagud.

Hvem er ikke omfattet af en konflikt?
Praktikanter og chefer med personaleansvar er ikke omfattet af konflikten.

Fritstillede
Et medlem, der er fritstillet, vil ikke modtage løn fra arbejdsgiveren under konflikten. Medlemmet vil i stedet være berettiget til konfliktunderstøttelse.

Hvad sker der under en konflikt?
Dit ansættelsesforhold er midlertidigt afbrudt, hvis du er omfattet af konflikten. Du må hverken opholde dig på din arbejdsplads eller løse arbejdsopgaver. Du kan også risikere, at din arbejdsgiver beder dig om at udlevere din arbejdsmobiltelefon og arbejdscomputer og lukker for adgangen til din arbejdsmail.

Hvad sker der, når konflikten slutter?
En konflikt afsluttes, når der opnås forlig, eller hvis regeringen griber ind og stopper konflikten ved lov. Når konflikten stopper, har alle konfliktberørte medlemmer krav på at indtræde i de samme stillinger som før konflikten.

Hvad med DR og TV 2?
Der kan også varsles konflikt på andre af forbundets overenskomstområder, for eksempel DR og TV 2, men hvis det sker, er de ikke koblet sammen med en storkonflikt.

–

Læs mere på: journalistforbundet.dk/konfliktguide

DR-profiler som Paula Larrain og Magnus Heunicke gik på gaden, da journalisterne i DR strejkede  i sommeren 2002. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix og Anders Vendelbo/Ritzau Scanpix