I de kommende år kan danske medier og annoncører forvente et stigende antal politianmeldelser om skjult reklame. Det oplyser forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen til Journalisten.
”Vi forventer, at vi fortsat vil se en stigning i antallet af vores politianmeldelser. Dels fordi vi har fokus på området. Dels fordi vi mener, at vi nu har informeret rigtig meget om det. Og endelig fordi aftalekravet bliver ophævet,” fortæller hun.
Det med aftalekravet vender vi tilbage til.
Eskalerer sine politianmeldelser
Det er Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med, om markedsføringsloven bliver overholdt i den skrevne presse, blogs og på sociale medier. Dermed fører de også tilsyn med, om der er en klar adskillelse mellem annonce og redaktionelt indhold.
Men som Journalisten skrev i januar, havde ombudsmanden på det tidspunkt kun afsluttet tre straffesager om skjult reklame i Danmark nogensinde. I februar voksede tallet til fire: Medievirksomheden MediaXpress blev idømt en bøde på 30.000 kroner for skjult reklame, og en chefredaktør blev i samme ombæring idømt en bøde på 15.000 kroner.
I de kommende år vil de fire sager vokse til syv sager: Ombudsmanden har verserende sager om skjult reklame for Ford Motor Company A/S, Unilever og Den Blå Planet. Sidstnævnte fandt sted i et Anders And-blad.
Og en yderligere optrapning er altså på vej.
”Vi har optrappet vores indsats, og vi har fokus på området, men vi kan ikke afsætte flere ressourcer, end vi gør nu, uden at det vil gå ud over vores tilsyn på andre områder,” siger Christina Toftegaard Nielsen.
Har kun råd til at afsætte halvanden mand
Der er nemlig nok at se til, forklarer hun.
Forbrugerombudsmanden har i skrivende stund 14 sagsbehandlere, 2 kontorchefer, 4 deltidsstudenter og 2 sekretærer til at føre tilsyn med, om danske virksomheder overholder markedsføringsloven og anden lovgivning, der skal beskytte forbrugerne. Det vil sige, at de ikke kun tager sig af skjult reklame, men også alverdens former for spam, abonnementsfælder, vildledende prismarkedsføring, telefonsælgere, vildledende reklame om lån og kredit og meget mere.
Andreas Weidemann er kontorchef hos Forbrugerombudsmanden. Han forklarer, at der landede cirka 51.000 emails fra borgerne i ombudsmandens særlige spam-postkasser alene i 2015. Af dem er 29.180 verificerede, da klagerne i disse tilfælde også udfyldte en klageformular. Derudover får ombudsmanden omkring 4.000-5.000 henvendelser årligt, der som udgangspunkt ikke handler om spam, fortæller Andreas Weidemann.
Ombudsmanden må altså prioritere sin tid. Og Christina Toftegaard Nielsen forklarer:
”Gennem det sidste halvandet år har vi brugt samlet mellem ét og halvandet årsværk på skjult reklame, hvilket er relativt meget for en institution af vores størrelse. En mærkbart større indsats ville forudsætte, at vi havde flere ressourcer, end vi har,” siger hun.
”Vi har ikke ressourcer til at tage telefonen”
Som Journalisten løbende har dokumenteret, tyder meget på, at det vrimler med skjult og halvskjult reklame i Danmark. Og Christina Toftegaard Nielsen har da også noteret sig ”en betydelig udvikling på området”. Men hverken Forbrugerombudsmanden eller Pressenævnet har ressourcer til at monitorere medierne.
Og selv om Forbrugerombudsmanden vil stramme grebet, ligger monitoreringsopgaven stadig fortrinsvist hos borgerne, forklarer Christina Toftegaard Nielsen:
”Her får vi rigtig stor hjælp fra de klager, vi får fra forbrugerne. Når vi vurderer, hvilke problemstillinger vi skal tage op, så sker det blandt andet på baggrund af klager – ud over at vi selv følger udviklingen.”
”Vi tager også sager op på eget initiativ. Jeg vil bare ikke kalde det ’at monitorere’,” siger hun.
”Anders And-sagen læste vi om i MetroXpress,” fortæller hun.
Og Christina Toftegaard Nielsen opfordrer borgere og medier til at komme med flere gode tips.
”Vi tager de gode sager, uanset hvor de kommer fra,” lover hun.
Sætter sin lid til nyt lovforslag
Når der er udsigt til flere politianmeldelser fra ombudsmanden, så hænger det også sammen med, at en ny markedsføringslov er til behandling i Folketinget. Hvis ordlyden i det nuværende lovforslag bliver vedtaget, forventer Forbrugerombudsmanden, at det vil blive lettere at bevise lovovertrædelser.
På nuværende tidspunkt er det en forudsætning, at der kan bevises en aftale mellem annoncør og medie, før ombudsmanden kan føre sag om skjult reklame. Men med det nye lovforslag ser det ud til, at det fremover kun skal dokumenteres, at der er tale om en kommerciel hensigt.
”Noget af det, vi har efterlyst i forbindelse med den nye markedsføringslov, er, at vi ikke længere skal godtgøre, at der er indgået en aftale,” siger Christina Toftegaard Nielsen.
Udvalget bag lovforslaget henviser til EU’s direktiv om urimelig handelspraksis, idet de skriver:
”Direktivets formulering vedrørende ’kommerciel hensigt’ kræver ikke, at der foreligger en decideret aftale mellem f.eks. en erhvervsdrivende og en blogger, før der kan være tale om kommerciel hensigt. Det danske krav om, at der skal foreligge en bagvedliggende aftale mellem en blogger og en erhvervsdrivende for, at der kan være tale om reklame, er derfor efter udvalgets vurdering for vidtgående.”
Det er dog stadig svært at sige, hvad en sådan lovændring helt konkret vil betyde i praksis, forklarer Christina Toftegaard Nielsen.
Dialog med medierne er førsteprioritet
Christina Toftegaard Nielsen understreger dog, at ombudsmandens arbejde for at dæmme op for skjult reklame handler om mere end straffesager.
”For mig er det vigtigt at sige, at vores håndhævelse, som helt grundlæggende gerne skulle munde ud i, at der kollektivt er et ønske om at overholde lovgivningen, ikke kun består i at føre straffesager,” siger hun og uddyber:
”Markedsføringsloven bygger på, at vi opnår en vilje til at opretholde lovgivningen gennem dialog og information, hvor straffesager gerne skal være undtagelsen.”
Og hvis adskillelsen mellem reklame og journalistik skal blive markant tydeligere i pressen som helhed, skal viljen komme fra medierne selv, mener hun.
”Færdselslovgivningen og markedsføringsloven har det fællestræk, at hvis ikke vi har en generel vilje til at overholde lovgivningen, så vil den ikke blive overholdt,” siger hun og fortsætter:
”Der, hvor vi får udfordringen, er, når der ikke er en generel vilje. For så konkurrerer de lovlydige ikke på nogle fair vilkår.”
”For os at se handler det grundlæggende om, at der blandt medierne selv er en vilje til at overholde lovgivningen, så vi kan bevare vores tillid til medierne,” siger Christina Toftegaard Nielsen.
To overtrædelser i går
I går udtalte Forbrugerombudsmanden, at TB Media ApS og Berlingske Media har overtrådt markedsføringslovens § 4 om skjult reklame i 2016. De to medievirksomheder havde ikke gjort læserne af henholdsvis magasinet ”Børn og Fritid” og annoncetillægget ”Det Gode Seniorliv” tydeligt opmærksomme på, hvornår der var tale om annoncer. Magasinerne havde for eksempel ikke skrevet ”annonce” eller ”reklame” tydeligt på de sider, der indeholdt annoncørbetalt indhold.
Begge virksomheder har oplyst, at de fremover vil opfylde de krav, som Forbrugerombudsmanden har stillet til markering af annoncørbetalt indhold.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
JP/Politiken og MX lavede i 2014 EU-positive reklamer til fordel for Connie Hedegaard, se: http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/4309/politiken_tjente_stort_paa_artikel-lignende_reklamer_for_eu.html
Skjult reklame for HPV-vaccine.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/vaccinen-giver-bivirkninger-er-en-fejlslutning
Det fremgår af Lægemiddelstyrelsens ”Liste over apotekere, læger, sygeplejersker og tandlæger med tilknytning til virksomheder”, at Jens Søndergaard (som udtaler sig i ovenfor nævnte artikel / link) er tilknyttet virksomhederne GlaxoSmithKline Pharma A/S samt AstraZeneca AB.
https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/godkendelse/samarbejde-med-virksomhed/tilknytning/lister/apotekere,-laeger,-sygeplejersker-og-tandlaeger
Skulle journalisten ikke have nævnt overfor Kristelig Dagblads læsere, at Jens Søndergaard har en interessekonflikt?
Hvem er det lige, som står bag HPV-vaccinerne?
For Cervarix er indehaveren af markedsføringstilladelsen og produktion GlaxoSmithKline.