search

Forårskåd med Euroman

Det er ikke ligetil at fratage mænd deres seksuelle privilegier. Endsige problematisere dem. Slet ikke for et herremagasin.

Det er ikke ligetil at fratage mænd deres seksuelle privilegier. Endsige problematisere dem. Slet ikke for et herremagasin.

I martsnummeret har Euroman ellers hyret journalist Ulrikke Moustgaard til at levere en kritisk artikel om prostitution i Danmark. Moustgaard har beskæftiget sig med prostitutionstemaet i en menneskealder. Reelt set var det hende og Henrik Bruns fortjeneste, at traffickingproblematikken blev synlig for danskerne tilbage i 2000. Og kompetent som hun er, kommer hun også i sin Euromanartikel hele paletten rundt: narkoprostitution, trafficking og frivilligt sexsalg.

Tankevækkende er det derfor at se, hvor mange krumspring chefredaktør Mads Lange iværksætter for at skærme sig mod mistanke om, at redaktionen skulle være blevet en flok blødsødne feminister, der ønsker prostitutionsbranchen hen i nærheden af peberet. Både på forsiden og på lederplads forsikrer Mads Lange læserne om, at de ikke skal være nervøse; Euroman er ikke ude på at lukke for vandet. Tværtimod: "Er du til thaipiger, afrikanske voodoo-tøser eller unge østeuropæere? – Danmark er det nye centrum for prostitution – og vi har det hele". Nordens slaraffenland. Varesortimentet er i top. No worries, drenge!

Det er muligt, forsiderubrikken blot er new-lads-journalism-ironisk på drengerøvsmåden. Jeg ved det ikke. Men meddelelsen, suppleret af Mads Langes leder, er et sandt mesterværk kommunikationsstrategisk betragtet. Med Moustgaard som ufrivilligt gidsel får herremagasinet flashet sin socialkritiske bevidsthed. Får signaleret, at man udmærket ved, hvor skoen trykker – helt uden risiko for tab af læsere.

For de mandlige læseres seksuelle rettigheder skal man nemlig ikke gamble med.

Jeg ved det!

For et par år siden havde jeg til opgave at nærstudere fire dagblades håndtering af emnet 'prostitution' fra 1997 til 2002. En trist affære at se deres veritable amokløb mod Socialdemokratiets Mette Frederiksen, da hun kom for skade at pippe om en eventuel kriminalisering af kunderne. Milde Moses for en opstandelse. Tilsvinet er ikke ordet. Dagbladene beklikkede såvel hendes vurderingsevne som hendes politiske kompetence. Trumfede derefter med at oplyse hendes bopælskommune og kalde hende provinsiel lillepige. Afslutningsvis blev angrebet ikke overraskende kronet med diverse gangbare myter:
At prostitution er uudryddeligt, fordi det er 'verdens ældste erhverv'
At en kriminalisering vil øge volden mod de prostituerede
At en kriminalisering vil gøre dem mere socialt udsatte
At den lykkelige luder faktisk findes.

Myter, der i første omgang sælger aviser på dagen. Men i sidste ende mest bidrager til at legitimere mænds uhindrede adgang til andre menneskers kroppe. Sex er jo en menneskeret, ikke sandt!? I say when! I say how! Ellers bliver der fandeme ballade!

Nu markedsfører Euroman sig gerne som et gentleman-like og ganske ubøvset herremagasin. Og derfor er det heller ikke 'mænds ret til sex', Mads Lange i første omgang bruger som argument mod en kriminalisering. Alligevel ligger det som en utvetydig undertekst i hans leder, belejligt indpakket i social bevidsthed: Ifølge Mads Langes logik vil en kriminalisering af kunderne presse de prostituerede endnu mere i kløerne på kriminelle bagmænd, ligesom det vil fratage en lille gruppe kvinder retten til frivilligt at sælge deres krop. Derfor konkluderer han, at en øget social indsats "forekommer klogere end at kriminalisere".

En anden relevant logik, Lange kunne have givet en tanke, men behændigt undgår, er, at lovlig prostitution meget vel kan have konsekvenser for det meste af Danmarks kvindelige befolkning uanset alder, socialt- og etnisk tilhørsforhold, geografisk bosted, uddannelsesbaggrund, seksuel præference osv.

Ideelt set er seksuel aktivitet nemlig baseret på en forhandling, hvor man tager hensyn til hinandens lyster og ulyster. Det gælder sjældent i en købesexsituation, hvor den mandlige kunde netop køber sig fri fra at forholde sig til, hvad den kvindelige prostituerede har lyst til. Set i et større perspektiv rejser det flere spørgsmål, vil jeg mene:
For det første om mænds mulighed for at købe sig til seksuel tilfredsstillelse uden forudgående lystforhandlinger påvirker deres tolerancetærskel negativt over for kvinders 'nej' i samlivsrelationen.
For det andet om kvinders egen følelse af retten til at sige 'ja' og 'nej' til sex svækkes i et samfund, hvor deres kroppe er sat på vareformel som konsekvens af lovhjemlet købesex.

At Euroman ikke fedter hænderne til med den slags etiske ligestillingsspekulationer, overrasker ikke, når man ser på dobbeltmoralen i magasinets håndtering af prostitutionstemaet. Mads Lange er nok indigneret over, at "Nogle af disse kvinder lever en tilværelse under slavelignende forhold, så ydmygende og modbydeligt, at det er svært at forstå, at det kan foregå i Danmark i dag". Men hvor svært er det lige at regne ud, at så længe der er efterspørgsel, så længe handles kvinder over grænser, og "lever under modbydelige slavelignende forhold". Og selv om Mads Lange humoristisk koketterer med, at læserne må slå kådheden ned med "koldt vand i bukserne", så lur mig om ikke den "afrikanske voodoo-tøs" i Euromans forsiderubrik nok skal få en og anden læser tilbage i sadlen, uanset hvor handlet 'tøsen' er, uanset hvor ung hun er, uanset hvor tvunget hun er til at knalde, og hvor vidtgående konsekvenser det i øvrigt har for alle andre kvinder.

Så tillykke, Euroman! I har lige cementeret mænds grundfæstede ret til sex, sandsynligvis bidraget til den fortsatte trafficking og i hvert fald anskueliggjort, hvor langt der er til reel kønsligestilling i dagens Danmark!

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen