Det er let at skyde på B.T. nu, hvor det er tydeligt, at avisen har brugt masser af forsider på en historie om skatteunddragelse, der ikke var der. Der er imidlertid god grund til at brede perspektivet lidt ud, for det er jo ikke kun B.T., der har banket til historien, men stort set alle danske medier.
Her er to eksempler på overskrifter fra forsiderne:

Berlingske Tidende: Straffesag truer Helle Thorning
Information: Ukammeratlig

Vi vil i det kommende nummer af Journalisten kigge på andre mediers dækning af sagen.
Når årets største historie efter måneders medieturbulens smuldrer, så er der grund til lige at reflektere over sagen. I Politiken skriver politisk kommentator Peter Mogensen, at vi nu er 'tilbage ved normal politik med de reelle problemer, som optager danskerne.
Den økonomiske politik, arbejdsløsheden, 12 minutter og fagbevægelsen, Vækstforum, millionærskat og Dansk Folkepartis ønsker om en strammere udlændingepolitik.'

Men det er jo ikke en naturkraft, der har bragt historien øverst på dagsordenen. Det er Peter Mogensen og resten af pressen, der selv har valgt at lade sagen dominere i et omfang, så den har skubbet de vigtige emner af dagsordenen.
Det er pressen selvfølgelig nødt til at diskutere.

Også selvom det står tilbage, at Helle Thorning-Schmidt har afgivet afvigende oplysninger om, hvor meget hendes mand var i Danmark. For selv om det selvfølgelig er en interessant historie, så er den altså blevet sat ind i en forkert ramme, som handler om straf, skatteunddragelse og skattely. Og dermed er beslutningen om proportionerne i dækningen foregået på et forkert grundlag.

Ligesom vi er nødt til at diskutere sommerens anden store sag om udenrigsminister Lene Espersen afbud til et EU-rådsmøde. Det viste sig, at tidligere udenrigsministre havde meldt afbud til samme møde årene forinden. Hertil kom at ugebrevet Mandag Morgen kunne vise, at tidligere udenrigsminister Per Stig Møller aflyste hver tredje af EU rådsmøderne. Lene Espersens ferievaner kom ifølge Mandag Morgen til at fylde mere i pressen end genopretningen af dansk økonomi og Danmarks krige i Irak og Afghanistan.

Hvis almindelige erhvervsvirksomheder havde spildt kunders tid og penge på problematiske produkter i månedsvis, så er jeg sikker på, at man ville evaluere processen. Det er der også brug for i pressen.

Helt overordnet kan man sige, at pressen bruger stadig flere resurser på at kopiere hinandens historier til et hav af platforme, og der bliver analyseret og kommenteret i et væk på alle de flader, der skal fyldes med ord og billeder. Hvis pressen brugte lidt færre resurser på at kopiere, kommentere, analysere udlægge og spå og flere på at researche og tjekke, så ville det være godt.

Jeg tror, at man kan gøre følgende for at få de rette proportioner på historien en anden gang:

Redaktionscheferne bør lytte grundigt til de journalister, der siger, at historien måske ikke holder. Eksempelvis har Ekstra Bladets Bo Elkjær i Journalisten givet udtryk for sin skepsis over for B.T.'s historie.

Lad dogmet om, at vi ikke dementerer hinandens historier stå for fald. Hvis konkurrenten er løbet ud af en tangent, så skriv det. Medier som Jyllands-Posten og Ekstra Bladet har jo hele tiden haft godt fat i, at eksperterne på området i den grad modsagde hinanden.

Tjek de løse oplysninger. Hvis flere journalister havde studset over B.T.s forkerte sammenligningsgrundlag mellem schweizisk og dansk skat var historien måske ikke blevet så dominerende.

Og endelig: Ring til de oprindelige kilder og tjek, om de er citeret og brugt korrekt.

B.T.s chefer forklarer i dag, at de er overraskede over, at deres kilder tog fejl. Det bør de ikke være efter Journalistens gennemgang for godt tre uger siden.

Her er hvad den viste:

23. juni: 'B.T. afslører Helle Thorning og manden – scorer kassen i skattely – betaler ikke til dansk velfærd'.
Selve grundlaget for B.T.s såkaldte afsløring af skattesagen var ikke til stede. Hvis man går det efter i sømmene, så har B.T. reelt kun én ekspert – en relativt ukendt skatterevisor – som støtter den skarpe forsidevinkel.
Ellers har B.T. en skatteekspert, der siger, at Kinnock ikke skal betale skat i Danmark. Han bliver valgt fra. B.T. har en kilde, som nuancerer budskabet, som heller ikke er citeret. B.T. har to kilder, som advarer mod at konkludere på et mangelfuldt grundlag. De har også to kilder, der ikke vil tage stilling til, om han skal betale skat, men som reelt bliver brugt til at legitimere den hårde forsidevinkel.
Hertil kommer, at B.T.'s historie byggede på gæt om Stephen Kinnocks løn, som efter alt at dømme var forkerte. Samt en forkert sammenligning mellem dansk og schweizisk skat, hvor man ikke tager højde for sociale afgifter.

24. juni: 'Så grisk er Helle. Scorer dobbelt rentefradrag på sit hus i Danmark'.
Her bruger B.T. begrebet dobbelt rentefradrag, som er opfundet til lejligheden. Departementschef i skatteministeriet Peter Loft siger til Journalisten: 'Hun får det samme som alle andre'.

29. juli: 'Helles nye løgn – jurist er ikke i tvivl: Det er strafbart. Se beviset i B.T.'
Men juristen var i tvivl, for han siger udtrykkeligt, at hvis Thorning kan siges at have afgivet bevidst urigtige oplysninger, så er det strafbart. B.T. rettede selv overskriften efter Journalistens gennemgang.

12. august: Den holder ikke, Helle
B.T. citerede Hans Meier Andersen, som er leder af British Council i Danmark. Han er uddannet journalist og ikke skatteekspert. Han kendte heller ikke Kinnocks skatteforhold. Alligevel blev han af B.T. taget til indtægt for at have skudt skatterevisor Frode Holms argumenter ned. Hans Meier Andersen har siden følt behov for at præcisere sine udtalelser over for Ritzau, fordi han ikke mente, at han skød nogens argumenter ned.

Endelig er det vigtigt at:
B.T. undlod at skelne mellem at være skattepligtig og, hvilket land der havde beskatningsretten. Der er ifølge skatteeksperter afgørende forskel på de to begreber, idet en person kan være skattepligtig i Danmark og et andet land, men sagtens kan ende med kun at skulle betale skat i det andet land.