Forestil dig dette: Indslaget eller artiklen handler om kvaliteten af operationer udført på ortopædkirurgiske afdelinger i hovedstaden. Ekspertvidnet gør sin entré. Det er en hudlæge fra Sønderjylland.

Hov! Det går ikke. For hvad ved en hudlæge fra Sønderjylland om ortopædkirurgi i hovedstaden? Sikkert intet. Og derfor ville enhver redaktør da sikkert også dele en skideballe og efterfølgende kollegial hån ud til journalisten.

Skideballen falder bare ikke, hvis journalisten skriver om det, der holder os alle kørende i dagligdagen: Mad.

Her må man godt hive 'eksperter' ind for at kommentere dette og hint, uden at de nødvendigvis behøver være rigtige eksperter. Bare man er kok med et minimum af madprogrammer på tv og har konkurs-ramte restauranter bag sig, gøres man automatisk til ekspert i alt, der kan stoppes i munden.

I hvert fald hvis man skal tro de artikler, tv- og radioindslag, der ugentligt rammer lige ned i midten af hr. og fru Danmarks aftensmad gennem forbruger-tillæg eller almindelige 'tests' af kvalitet, smag og holdbarhed.

Jeg undrer mig over, at ingen af de journalister, der skriver om kvaliteten på brød, bacon, tomater og alt det andet lækre/ulækre, vi putter i munden, ikke følger den mest basale regel fra Journalisthøjskolen, eller hvor man nu er uddannet. Nemlig at ekspertudtalelser skal komme fra eksperter. Ikke bare fra uddannede kokke eller amatører, der tilfældigvis har en ny kogebog eller et quiz-program, de skal gøre reklame for, mens de har en mening om alt.

Som da TV 2/Lorry lod kogekone Camilla Plum kommentere de københavnske bageres seneste markedsførings-tiltag. Hun formåede i det korte indslag ikke at forholde sig meget til emnet, men valgte i stedet at fortælle, at bagerne ikke kunne bage brød og i stedet solgte 'instant-brød', der kun skulle tilsættes vand for at blive til dej. Hvor har hun det fra?

Bare fordi man laver mad eller skriver kogebøger, er det ikke ensbetydende med, at man ved alt om mad. Det tager tre år og syv måneder at blive bager. Heraf deles det godt 20 uger lange grundforløb »Fra Jord til Bord« på Teknisk Skole med kokkene. Her lærer man lidt om alt i fødevareverdenen – uden at specialisere sig i hverken grøntsager, mel eller kogetider på landæg.

Derefter bliver en bager specialist i brød og kager. En kok bliver specialist i at lave et helt måltid. Altså ikke kun i én ting. Man kan ikke blive kokkeuddannet i kun at blanchere grøntsager, stege kød eller koge grynsupper. Derfor kan man ikke have samme viden som de faguddannede.

Og derfor er det lidt af et under, at man som journalist på forbrugerartikler/indslag bliver ved med at hive kokken ind, når der skal kommenteres på eller forklares, hvad god mad er.

Nuvel. Det kan jo være, at mine kære kolleger har ledt efter de rigtige eksperter, men ikke har kunnet finde dem og så er nøjedes med den nærmeste tv-kok, der lige sad og signerede bøger i den lokale boghandel.

Men helt ærligt!

Prøv at se jer omkring i gadebilledet. Eksperterne ligger på stort set hvert eneste gadehjørne. Der er både bagere, slagtere, chokolademagere, fiskehandlere og alle de andre fødevarespecialister.

Og hvis man ikke kan finde derhen, så skal man altså ikke langt væk fra telefonen, før man kan støde ind i noget så fantastisk som madproducenter. Danmark er trods alt stadig et landbrugs-land, der ligefrem lever af at producere fødevarer i alle mulige og mystiske afskygninger. Eksperter er der altså nok af.

Det er bare at tænke sig en smule om og lette den magelige del af kroppen.

• Anders Grabow er 31 år og uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1997. Redaktør på fagbladet bager & konditor. Tidligere pressemedarbejder på TV3 og journalist på Billed-Bladet. Bor på Nørrebro omgivet af grønthandlere, bagere, halal-slagtere og andre eksperter.